HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

1 1 8

Ikke bedre end Haven gik det selve Slottet, baade hvad dets Indre og dets Yd re angaaer. Det er saaledes

i Kavalergangen, men som derefter bleve arresterede (Nyeste Skild. af Kjøbli. 1807 S. 74 ). — Som Følge af det mangelfulde Tilsyn i Haven led Herkulesstatuen, der ikke var beskyttet ved noget Jerngitter, endel Overlast (Nyeste Skild. af Kjøbli. 1808 Nr. 1, 1806 Nr. 56 , 101 ). — Selvmord eller Forsøg derpaa fandt ogsaa Sted i Haven; saaledes druknede en ung Pige sig den 10 . Juli 1805 i Slotsgraven (Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøben- liavn, II. S. 161 ), og den 5 . August samme Aar forsøgte en Snedkers Hustru at drukne sig i Kanalen bag Herkulespavillonen, men blev dog forhindret heri (Nyeste Skild. af Kjøbli. 1805 Nr. 86). — Samme Aar franarrede en Mandsperson en Dreng, som vilde vise ham sin Færdighed i at klavre op i et Træ, hans Uhr, som Personen tilbød at holde saalænge (Nyeste Skild. af Kjøbli. 1805 Nr. 80 ). — Det synes ifølge Nyeste Skild. af Kjøbh. 1809 Nr. 3 3 , at det har været forbudt at ryge Tobak i Haven 0 g at medtage Hunde der, men ifølge samme Blad 1805 Nr. 67 synes dog Hunde ikke at have været aldeles udelukkede herfra. I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 58 læses: Rosenborghaugepolitie. Eet af de Steder, som med Føie fortjene at kaldes Kjøben- havnernes Eliseum, er Rosenborghauge. Her og paa Volden kan man dog finde en Ventilator, som kan rense Lungerne fol­ den giftige Luft, som enhver, der boer indenfor Murene af store Stæder, er fordømt til at indaande, — her kan den Sygelige eller den, hvis Forretninger ikke tillade ham at gaae uden for Porten, gjøre sig en sund og passende Legemsbevægelse. Saa- danne offentlige Promenader fortjene især Sundheds-Politiets største Opmærksomhed. Ogsaa bør der saa meget som mueligt sørges for, at ingen af Kaadhed eller Ondskab forstyrrer disse fredelige Steders Rolighed. Hvo kan imidlertid sige, at Rosenborghauge er fri for Uor­ dener? En offentlig Bekjendtgjørelse fra Gartneren Hr. Linde- gaard har nyligen viist os, at endog den Person, der er sat til at passe paa Haugen, er bleven mishandlet af Pøbelen. Det er 1 den senere Tid næsten blevet en vedtagen Skik, hver Aften at følge et Fruentimmer ud af Haugen, og undertiden endog at pibe og raabe Hurra efter hende. Rigtig nok kunde der maaskee indvendes, at de Fruentimre, som saaledes forfølges, i Alminde­ lighed ere Skjøger. Men endog en offentlig Skjøge kan, saalænge som Lovene ikke paatale hendes Opførsel, ligesaa vel som enhver