HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

43

Slotsforvalter, Oberstlieutenant og Kommandant synes en tilsvarende Fornemhed i Tænkemaade at være fulgt, og denne yttrede sig paa et Sted, hvor Ydmyghed havde klædt bedre, nemlig i Kirken. Der havde fra gammel Tid af været tillagt Slotsforvalterembedet paa Rosenborg en Stol i Trinitatis K irke uden Afgift til denne, og det har maaske været af Hensyn hertil, at Jørgen Nahmensen i sit ovenfor omtalte Testamente be­ tænkte Fattigskolen ved Trefoldighedskirke med et Be­ løb; ved K irkens Istandsættelse efter Ildebranden 1728 var Stolen imidlertid bleven rykket nærmere ind til Muren og havde mistet et stort Stykke P lad s, hvorpaa sex andre Stolestader vare bievne anbragte. Skjøndt Langhorn først var bleven Slotsforvalter 1730 ogsaaledes ikke havde været i Besiddelse af Stolen i dens tidligere Skikkelse, ønskede han dog at ombytte den med en bedre og bekvemmere, og han kastede da sine Øjne paa den, »som til Hans Høy Græfvelige Excell. Hr. Gfræfve Danneschiold blef bygget og Hr. Græfven nu igien haver qvitteret«. Dette Mageskifte kom ogsaa istand 1737 , men han. maatte dog, for at komme til at para­ dere i den grevelige Stol, betale 4 Rdlr. om Aaret til Kirken. Den forrige Slotsforvalterstol blev bortlejet, og Rettigheden til den maa derfor vel saaledes nu efter saa lang Tids Forløb betragtes som gaaet tabt for Em ­ bedet1). Skjøndt Langhorn utvivlsomt har sat P ris paa sin militære Titel, ønskede han dog tillige at bevare den x) Kopi, attesteret af Klokker Søffren Mattkisen, i Slottets Arkiv. — Langhorns Skriftefader var ifølge Bilag 305 til Partikulær­ kassens Eegnsk. for 1759 Magister Jens Pedersen Olrog (1733 —1735 nederste, 1735 til sin Død 1766 øverste Kapellan ved Trinitatis Kirke. Wibergs Præsteliist. II. S. 137).