292563310

Oversigt kommunale Arbejder og Foranstaltninger,, der

2

at der da afsluttedes en rig Arbejdsperiode, medens en ny tog sin Begyndelse. Blandt de Anlæg og Foranstaltninger, der bragtes til Udførelse i den i 1883 afsluttede Periode,, skal her særlig fremhæves Opførelsen af Politistationerne paa Fælledvejen og i Svendsgade. Opførelsen af Blegdams­ hospitalet, Øresundshospitalet og Bjærgmarksafdelingen paa Set. Hans Hospital, Anlæget af Kvægtorvet og en mindre Del af de offentlige Slagtehuse, Opførelsen af Østre Gasværk, Erhvervelsen af Søndersø og Udførelsen af forskjellige Ar­ bejder dér, Ombygning af Kvarteret ved Peder Madsens Gang, Ombygningen af Holmensbro og Højbro, en Kækkø Arbejder ved Havnen, hvortil Kommunen paa’ forskjellig Vis ydede sin Assistance, herunder Anlæget af Gasværks­ havnen og Opfyldning af en Del af Kalveboderne, Er­ hvervelsen og for en . væsentlig Del (Terrænet mellem Vester- og Nørrebro) Omdannelsen af Fæstningsterrænet m. v. I 1883 tog som berørt on ny Arbeidsperiode sin Begyndelse, der i det Væsentlige maa siges at have fundet sin Afslut­ ning i 1893. Samtidig er der imidlertid paabogyndt og projekteret en ny Række Arbejder og Foranstaltninger, der . ville komme til at præge de følgende 10 Aar og blive af indgribende Betydning for Kjøbenhavns ^Udvikling. . Administrative Forhold. Byens store Udvikling har naturlig medført en stærk Stigning af Antallet af de Personer, der som Embedsmænd, Bestillingsmænd og Arbejdere staa .i Kommunens Tjeneste, men Forøgelsen har. forholdsvis været betydelig større-end Forøgelsen af Folkemængden., Dette vil fremgaa deraf, at Kommunens Udgifter til Lønninger, der efter Regnskabet for 1883 — dog kun efter en omtrentlig Opgjørelse — udgjorde c. -2,740,000 Kr., efter Regnskabet for 1893 — ligeledes efter en omtrentlig Opgjørelse — vare -•stegne til I . '•

3 c. 4,473,000 Kr. Hertil kommer Værdien af de Emolumenter, der- i Form af fri Bolig, Lys, Brændsel og Kost ere tilstaaede en stor Del Funktionærer. En Del af -Stigningen skyldes nu vistnok en Forbedring af Lønningsvilkaarene særlig for Arbejderne, men væsentligst hidrører den dog fra, at Virk­ somheden er bleven udvidet og derfor lægger Beslag paa flere Kræfter' end tidligere. ' Som Brancher, for hvis Ved­ kommende Stigningen har været særlig stor, skulle her fremhæves: i 1883: i 1893: Belysningsvæsenet . . . . . . . c. 425,000 Kf. c. 760,000 Kr. Forsørgelsesvæsenet*)'. . . . . . c. 130,000 — c., 272,000—- Hospitalsvæsenet i Kjøben- h a vn * ).. ____; ............... c. 160,000— c. 255,000 — S u n d h e d s v æ s e n e t .......... c. 9,000 — c. 25,000 — Skolevæsenet . . . .................. c. 725,000 — c. 1,344,000 — Brandvæsenet. . . . . . . . . . . . c. 148,000 — c. 214,000 Hvad Lønningerne til Centraladministrationen angaar — de paa Bilag 12 til Stadens Kegnskab'under I. opførte Beløb^— , er.e disse stegne fra c. 260,000 Kr. til c. 380,000 Kr. Denne Stigning hidrører imidlertid for en stor Del fra de i Perioden stedfundne Omordninger af Bygningsvæsenet, Skattevæsenet og det. statistiske Kontor, . der have haft til Følge, at en stor Del 'Udgifter, der tidligere bogførtes andetsteds, nu opføres under Bilag 12. I. Dels paa Grund af den saaledes stedfundne betydelige Forøgelse af Personellet, d e ls 'a f andre Aarsager har det været nødvendigt i Løbet af Perioden at foretagé temmelig betydelige Ændringer i de vedtægtsmæssige; Bestemmelser *) PaaForsørgelsesvæsenets ogHospitalsvæsenetsOmraader spiller Stigningen a f:Værdien af- Emolumenter véd Siden heraf en betydelig Rolle.: ' ■ 2 * Kvægtorvet og de off. Slagte­ h u s e . . . . , ............c. 20,000 — c. 109,000 —

4

fo r ,Styrelsen af Byens Anliggender.

Som de vigtigste af

disse skulle her fremhæves: . 1 ) . Be l y s n i n g s - væs e n e t . Samtidig med at Kommunen overtog den elektriske Belysning, fandt der en Omord­ ning Sted af Belysningsvæsenets Administration i det Hele, idet Samme hlev henlagt under en Direktør, under hvem da Driftsbestyrerne for de enkelte Værker sortere jfr. Vedtægts bestemmelse af 6te Marts 1891. 2) B r a n d væ s e n e t . Den i 1889 vedtagne Reform af Brandvæsenet, jfr. nedenfor, har ogsaa medført en gjen- nemgribende Omordning af Brandkorpset jfr..Vedtægts­ bestemmelser af 14de Oktober 1889. 3) B y g n i n g s v æ s-e n e t. Tidligere var Magistrateu, naar et større Byggeforetagende skulde bringes til Udførelse, i Reglen henvist til at søge den fornødne tekniske Bistand hos Arkitekter og Ingeniører, der ikke stode i Kommunens Tjeneste. Hele dette Forhold blev f u l d ­ s tæn d i g o m o r d n e j v e d V o d t æ g t s b o s t e m m e l - > s e r a f 1 1te A u g u s t 18 86. Ved disse blev Stads­ ingeniørens Virksomhedsomraade betydelig udvidet og det bestemtes derhos, at der skulde, ansættes en Stads­ arkitekt, under hvem hele Kommunens Bygningsvæsen blev henlagt. Kun naar det særligt vedtages af den samlede Kommunalbestyrelse, kan et Byggeforetagende . herefter overdrages til en Arkitekt, der ikke er i Kom­ munens Tjeneste. 5) . F o r s ø r g e l s e s v æ s e n e t . Efter at Loven om Alder- (lomsunderstøttelse var udkommen, blev det ved Ved- ... tægtsbestemmelse af 10de August 1891 fastsat, at Varetagelsen af de dette Forhold vedrørende Forret- . . ninger skulde henlægges under Magistratens 3die Afde­ ling. Ordningen af de nærmere Detailler Bestyrelsen, vedrørende overlodes foreløbig til Magistraten, men ved • Vedtægtsbestemmelser af 6te Marts 1893, ere Forhol­ dene nu bievne endelig ordnede; Disse omfatte iøvrigt

5 ikke alene Bestyrelsen af Aldérdomsunderstøttelsen, men ogsaa af Fattigvæsenet. Hvad dette sidste an- gaar, blev Antallet af Fattigdistrikterne indskrænket, Forstandernes Myndighed udvidedes og deres Lønnings- vilkaar forbedredes. . Der blev derhos indskudt et Mellemled mellem dem og Centraladministrationen, idet det overlodes Kredsinspektørefne, under hvem Behand­ lingen af Alderdomsunderstøttelséssagér er henlagt, til­ lige at afgjøro en Del Sager Fattigvæsenét vedrørende og derhos at udøve en opdragende, vejledende og kon­ trollerende Virksomhed overfor Distriktsforstanderne. Det kommunale Lægevæsen blev samtidig.noget omordnet. 5) H o s p i t a l s v æ s e n e t . I Henhold til Vedtægtsbestem­ melse af 24de Juli 1885 er der blevet ansat en H o s p i t a l s i n s p e k t ø r , under hvem samtlige kommu­ nale Hospitaler i Kjøbenhavn ere henlagt« i admini­ strativ Henseende.' 6) K v æ g t o r v e t og de o f f e n t l i g e S l a g t e hu s e . Efterat Slagtehusene af Hensyn til Slagtetvangens Ind­ førelse vare bievne betydelig udvidede og Kontrollen med indført Kjød var bleven henlagt hertil, er Organi­ sationen af Bestyrelsen bleven endelig fastsat ved Ved­ tægtsbestemmelser af 12te August 1887 og (for Dyr­ lægevæsenets Vedkommende) 2den Maj 1889. 8) S k a t t e v æ s e n e t . I Henhold til Vedtægtsbestemmelse af 12te August 1887" er der blevet ansat en I n s p e k t ø r f o r S t a d e n s S k a t t e v æ s e n , under hvem er henlagt Varetagelsen dels af de Sager, der tidligere henhørte under Skattekontoret, dels af de Forretninger vedrørende Paa- ligningén af Indkomstskatten, for hvis Udførelse Magi­ straten i Henhold til Lov 1ste April 1887 skal drage Omsorg. Han er tillige Rodemestrenes nærmeste Fore­ satte. i 8) S k o l e v æ s e n e t . Medens der1 tidligere kim var én Skoledirektør; blev det ved Vedtægtsbestemmelse af

6 4de Marts 1886 bestemt, at der fremtidig skulde være 2 S k o l e d i r e k t ø r e r , en for de kommunale Skoler og en for de under Skoledirektionens Tilsyn staaende .private Skoler. 9) S t a t i s t i k K o n t o r . I 1875 paabegyndte Kommunen 1en særlig statistisk Virksomhed under den Form, at der hvert Aar paa Budgettet bevilgedes Penge til sær­ skilte statistiske Arbejder, der ønskedes udførte i det paagjældende Aar. I 1883 blev denne Virksomhed bragt ind under fastere Former ved Oprettelsen af - et s t a t i s t i s k K o n t o r , jfr. Vedtægtsbestemmelse af 10de. Iuli 1883. I Forbindelse hermed skal fremsættes nogle Bemærk­ ninger om Kommunens F- i nant s - o g R e g n s k a b s v æ ­ sen-m.' v. I Periodens Bogyndelso vedtoges on ny Værdi­ ansættelse af Kommunens Ejendomme,. ved hvilken tillige nogle nye Principer for Affattelsen af Kommunens Status sloges fast, og da navnlig det, at der skulde skjelncs skarpt mellem de Ejendomme, der maa ansés for produk­ tive, og de, der tjene til Fyldestgjørelse af kommunale For­ nødenheder, saaledes at Værdien af disse sidste holdtes -indenfor Linien og følgelig ikke medtoges ved Opgjørelsen af Kommunens Formue. Samtidig foretoges der nogle andre Forandringer, sigtende til at gjøre Budget og Regnskab anskueligere, i hvilken Henseende særlig skal fremhæves, a t nogle særlige Fonds — Bidstrup Godses Realisations­ fond, Udenbyes Ejendommes Realisationsfond, Fæstnings­ terrænets Realisationsfond ophævedes, a t det aarlige Budget ogsaa kom til at omfatte de extraordinære Udgifter, og at man kom ind paa en skarpere Adskillelse mellem, om disse skulle afholdes af Formuen eller ved Hjælp af Laan.

7 I Periodens Løb liar det selvfølgelig været nødvendigt at træffe en Række Transaktioner for at skaffe de til Dæk­ ning af de extraordinære Udgifter nødvendige Midler. ;Disse •skulle dog ikke her nærmere omtales. Kun skal det bringes i Erindring, at der i 1886 og 1887 fandt en fuldstændig Konvertering Sted af Byens ældre Gjæld, hvorved denne paa gunstige Vilkaar forandredes fra en 4 pCt. til en 3x/2 -pCt. Gjæld. Efterat der i 1882 var blevet vedtaget nye Vedtægts- bestemmelser om Ordningen af Kommunens Revisionsvæsen, vødtog Borgerrepræsentationen den 24de Oktober 1883 et a f Magistraten udarbejdet Regulativ for Aflæggelsen af ‘Staden Kjøbenhavns kommunale Regnskaber. I Forbindelse hermed skal det nævnes, at Kommunal­ bestyrelsen i 1885 vedtog nye for Embeds- og Bestillings- mænd gunstige Pensionsbestemmelser. Særlig skal det frem­ hæves, at medens der tidligere kun var tillagt Personer, der havde arbejdet i Kommunens Tjeneste uden at beklæde ■on egentlig pensionsberettiget Stilling, en Understøttelse svarende ■til 4/4 af deres Gage, naar de efter 25 Aårs 'Tjeneste paa Grund af Svaghed eller Lign. maatte afske- ■ diges, bliver denne nu at beregne efter de almindelige Pensionsbestemmelser, saaledes at den kan stige til 2/ 3 af Lønnen, hvorhos deres Enker ligesom Enker efter egentlig -pensionsberettigede Personer faa 1/8 af Mandens Løn i Understøttelse. Kommunens Udgifter til Pensioner og Under­ støttelser, der i 1883 udgjorde 93,770 Kr. vare i 1893 •stegne til 245,955 Kr., hvilket dog kun for en mindre Del skyldes de gunstigere Pensionsbestemmelser.

.. II. Belysningsvæsenet.

I Halvtredserne besluttede Kommunalbestyrelsen at ind­ føre Gasbelysning, saaledes at Kommunen selv tog Sagen i

8 Entreprise. I Aarene 1856— 57 anlagdes Vestre Gasværk.. Dette er senere blevet betydelig udvidet, og der er derhos i 1878 blevet opført et nyt Gasværk paa Østerbro. I Perioden 1883— 1893 ere Bestræbelserne for at udvide Gasproduktionen og Gasforbruget selvfølgelig blevne fort­ satte, og der er dels hertil, dels til Indførelsen af For­ bedringer sigtende til, at formindske Produktionsomkost­ ningerne og forøge Indtægterne af Biprodukterne blevet, anvendt meget betydelige Summer. De ■nærmere Detailler i saa Henseende skulle ikke berøres her. Kun skal det nævnes, at der blandt Andet paa Christianshavn er blevet opført en særlig Gasbeholder for at forbedre Gasbelysningen, i denne Stadsdel. Udgifterne ved alle disse Foranstaltninger- ere afholdte af Gasværkernes Fornyelses- og Udvidelses- fond, og det kan tjene til Oplysning om Foranstaltningernes Omfang, at der af denne i Perioden er udredet i det Hele- c. 4,047,000 Kr., hvoraf kun en mindre Del er afholdt med andre Formaal for Øje. Blandt de i Perioden trufne For­ anstaltninger for at fremkalde et forøget Gasforbrug er der- dog en enkelt, som særlig skal omtales. Ved Budgettet for 1884 blev det besluttet at nedsætte Gaspriserne, der hidtil havde været 5 Kr. for Belysningsgas og 4 Kr. 50 Øre for Gas til teknisk Brug pr. 1,000 Kubikfod, til henholdsvis 4 Kr. 50 Øre og 4 Kr. Derhos frafaldtes den Lejeafgift,, der hidtil havde været svaret af Gasmaalere. Allerede her­ ved bevirkedes der vistnok en Forøgelse af Gasforbruget,, men noget Væsentligt i saa Henseende opnaaedes dog ikke* før man i 1888 bestemte sig til at nedsætte Betalingén for- Gas til K o g n i n g , O p v a r m n i n g o g i n d u s t r i e l l e Ø i eme d først til 3 Kr. 50 Øre og senere til 3 Kr. pr., 1,000 Kubikfod samt lod Kommunen overtage Udgifterne- ved Indlægningen i Husene. Gasforbruget er herved — uanset den Formindskelse, der har fundet Sted i Brugen af Belysningsgas, dels som Følge af selve Foranstaltningen dels paa Grund af Indførelsen af elektrisk Belysning (jfr..

9 nedenfor) — steget fra ca. 480 Millioner Kubikfod Gas i 1887 til ca. 756 Millioner i 1893. Til Indlægning af Gas­ ledninger i Husene er der indtil 1893, da Kommunen op­ hørte hermed, af Gasværkernes Fornyelses- og IJdvidelsesfond anvendt c. 773,000 Kr. Gasforbrugets Stigning er-herefter bleven saa betydelig, at de nuværende Gasværker snart ikke ville være i Stand til at tilfredsstille Begjæret, og der blev derfor i 1893 forelagt i Borgerrepræsentationen et Forslag til en Udvidelse af Østre Gasværk, der antages at ville koste ikke mindre end c. 3 Millioner Kroner. Dette Forslag er vedtaget iaar og er nu under Udførelse. Den Reform paa det heromhandlede Omraade, der maa anses for den betydeligste for Perioden, er dog I n d ­ f ø r e l s e n af e l e k t r i s k B e l y s n i n g . Oprindelig havde man tænkt sig at overlade denne Sag til det private Initiativ og kun forbeholde Kommunen Ret til Andel i Udbyttet og Adgang til i sin Tid at overtage Anlægene efter nærmere- bestemte Regler. I 1889 bestemte man sig imidlertid til at lade Kommunen selv ■ tage Sagen •i sin Haand, og der er derefter blevet anlagt en Centralstation i. Gothersgade,. beregnet for den indre Del af Byen. Denne blev aabnet i 1892, men det. hele Anlæg er først blevet fuldført i 1893.. Med Udgangen af dette Aar stode samtlige Anlæg Kom­ munen i c. 2,416,000 Kr. Allerede i den nærmeste Fremtid vil der imidlertid vistnok blive rejst Spørgsmaal om betydelig at udvide Kommunens Virksomhed paa dette Omraade. I 1891 fandt der, som under I bemærket, en Omord­ ning af Bestyrelsesforholdene Sted, idet der oprettedes et. D i r e k t o r at f o r - B e l y s n i n g s v æ s e n e t .

. m . Brandvæsenet.

Først fra 1ste August 1870 blev Brandvæsenet i Hen­ hold til Lov 15de Maj 1868 henlagt under Kommunen. Den.

10 Ordning, der da gjennemførtes, og som iøvrigt allerede paa et væsentligt Punkt var paabegyndt tidligere i Henhold til en kgl. Resolution af 20de December 1859, betegnede sikkert et stort Fremskridt, og i den følgende Tid blev der gjort ikke lidt for at forbedre Forholdene. Man kom imidlertid mere • og mere til det Resultat, at Ordningen ikke længere kunde anses for tidssvarende, og at Manglerne ikke vilde kunne afhjælpes ved stykkevise Reformer, men at en Systemforandring var nødvendig. Under 28de Februar 1887 fremkom der da et Forslag herom fra Magistraten, og efterat dette var blevet behandlet i et Fællesudvalg, v e d t o g K o m m u n a l b e s t y ' r e l s e n i J u l i 1 8 8 9 f u l d s t æ n d i g at om o r d n e B r a n d v æ s e n e t . Hovedpunktet i Reformen var, at det ældre System med mange smaa Stationer hver normeret med en Haandkraftsprøjte og 7 Mand afløstes med ■et System af større Stationer, indeholdende en Central­ station og de fornødne Bistationer, hver Station forsynet, med 1 — Hovedstationen dog med 2 — Slukningstog be- staaende af Stationssprøjte, Tender ‘og Redningsstige. Des­ uden haves 4* Dampsprøjter, hvoraf 2 med fuldstændig særligt Mandskab. Foruden Hovedstationen og to Bistationer haves 3 detacherede Vagtposter. Ogsaa paa mange andre Punkter blev det besluttet at gjennemføre indgribende For- ahdringer. I de følgende Aar ere de saaledes vedtagne Reformer bievne gjennemførte, og Brandvæsenet maa derved sikkert siges at være bragt paa Højde med Tidens For­ dringer. Omkostningerne ved Reformernes Gjenneinførelse — Opførelsen af Hovedstationen bag Raadhuset, Erhvervel­ sen og Ombygningen af Stationen i Adelgade* Udvidelsen af Stationen paa Fælledvejen, Anskaffelsen af Inventarium og Heste, Brandtelegrafens Indretning m. v. — have selv­ følgelig været betydelige. I det Hele have de andraget et Beløb af c. 665,000 Kr. Hertil maa lægges Værdien af •den til Hovedstationen lienlagté Grund c. 350,000 Kr.

11

IV. Brolægningsvæsenet.

Ved Brolægningsvæsenets Foranstaltning er der i Pe­ riodens Løb blevet udført en Bække betydelige Arbejder, af hvilke en Del ville blive nærmere berørte i følgende Afsnit — Kloakvæsenet — Byens Udvidelse. — Her skal kun berøres, at der i Aarene 1883—93 er anvendt betydelige Summer dels til Brolægning af makadamicerede offentlige Gader og af private Gader, der overtoges af det. Offentlige, dels til Omlægning af offentlige Gader, væsentlig med nye Materialier. Som bekjendt have Forholdene dog gjort det nødvendigt i de senere Aar noget at begrændse Virksom^ heden i saa Henseende. A f Arbejder udførte i Perioden skal her særlig fremhæves: Brolægningen af Amalienborg Plads, Opførelsen af Dronning Louises Bro, der kostede c. 430,000 Kr. (i 1892 er der derhos anvendt c. 80,000 Kr: til- denne og Søtorvets Brolægning) og Asfalteringen af Østergado og en Del af Kjøbmagergade. V. Det offentlige Desinfektionsvæsen. Dette, der henhører under Sundhedspolitiet, er efter længere Forhandlinger blevet ordnet i 1890. Det blev da, bestemt, at der under Sundhedspolitiet skulde ansættes det nødvendige Personale til at besørge Desinfektionen i Husene og Afhentning fra'disse, af Tøj, der skal desinficeres. Des­ infektionen af Tøjet besørges derimod af Hospitalerne for Sundhedspolitiets Eegning. Saavol paa Øresundshospitalet som paa .Blegdamshospitalet er der nemlig i de senere Aar blevet indrettet Desinfektionsovne, der ogsaa kunne benyttes fra Byen. Paa Øresundshospitalet skér Desinfektionen for Kopper, Kolera og lignende Sygdomme, paa Blegdamshospi

12 talet for alle andre Sygdomme. De paagjældende Anstalter ere indrettede efter alle Nutidens Fordringer. Paa Kom- nninehospitalet paatænkes der nu ogsaa opført en ny Des­ infektionsovn, der ligeledes eventuelt vil kunne benyttes fra Byen. Endelig er Sundhedskommissionen i Besiddelse af en transportabel Desinfektionsovn til Brug under særlige Forhold. Endnu skal det bemærkes, at saavel Yestre Hospi­ tal som Fattigvæsenets Stiftelser ere forsynede med tids­ svarende Desinfektionsovne.

VI. Folkebibliotheker. *

I 1884 besluttede Kommunalbestyrelsen at tilvejebringe offentlige Folkebogsamlinger her i Byen. Der er derefter blevet oprettet 7 saadanne, deraf 2 med tilhørende Læsestue. Kom­ munen ydede hertil et Bidrag en Gang for alle paa 9,000 Kr. Der gives derhos aarligt et Tilskud af 16,000 Kr.

VH. Forsørgelsesvæsenet.

I 1871 vedtog Kommunalbestyrelsen en Kække Be­ stemmelser om en Omordning af Fattigvæsenet. En Del af disse bleve gjennemførte i de følgende Aar; men de øvrige havde til Forudsætning, at Fattigvæsenets Stiftelser bleve omordnede og betydelig udvidede. Ordningen af de her- henhørende Forhold krævede imidlertid særdeles betydelige Forarbejder, og først i 1877 kom Magistratens Forslag i saa Henseende til Forhandling i Borgerrepræsentationen. Dette Forslag gik i det Væsentlige ud paa: 1) ved betyde­ lige Ombygninger at indrette Almindelig Hospital til en fyldestgjørende Lemmestiftolse for værdige Fattige, 2) paa Fattigvæsenets Grund paa Christianshavn (Frelserens Arbejds- hus m. v.) at indrette en Anstalt svarende til den nu

13 værende Set. Johannes Stiftelse samt 3) paa Ladegaardens Grund at indrette en Lemmostiftelse af 2den Klasse. Ud­ gifterne vare, bortsét fra, hvad det vilde koste at opføre et Hospital for 2den Service paa Almindelig Hospital jfr. nedenfor, anslaaede til c. 1,100,000 Kr. Denne Plan fandt vel i det Hele Tilslutning i Borgerrepræsentationen, men da Sagens Afgjørelse trak ud, fremkom der efterhaanden nye Tanker, og navnlig kom man mere og mere hort fra Forslaget, forsaavidt dette gik ud paa, at man skulde blive paa de Grunde, Fattigvæsenet allerede raadede over. Dette førte atter til, at man kom ind paa en delvis Løs­ ning af Sagen. Først tog man fat paa den under 2 nævnte Opgave. I 1882 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der paa nogle for 300,000 Kr. erhvervede Grunde paa begge Sider af Ryesgade skulde opføres: 1) et •Optagelseshus for Børn 2) et Sygehus til Erstatning for 1ste Service paa Al­ mindelig Hospital v 3) en Arbejdsanstalt for Personer, som det af forskjellige Grunde maatte ansés ønskeligt ikke strax at henvise til Ladegaarden / 4) en Desinfektionsanstalt til Brug ogsaa for den offent­ lige Desinfektion, samt 5) en Anstalt til Modtagelse af Lig fra Byen af ube- ' kjendte Personer. Samtlige disse Arbejder bragtes derefter til Udførelse i ‘ det følgende Aar og den nye Stiftelse, »Set. Johannes Stiftelsen«, toges i Brug den 21de Juli 1885. Udgifterne ved Opførelsen og Monteringen have andraget c. 1,500,000 Kr. foruden det til Erhvervelse af Grunden i 1882 anvendte Beløb. Med Hensyn til den under Punkt 4 nævnte Des- infektionsanstalt skal det bemærkes, at samme ikke længere anvendes til offentlig Desinfektion. Samtidig med at man saaledes vedtog Opførelsen af Set. Johannes Stiftelsen, -fortsatte man Forhandlingerne om

14 den videre Gjennemførelse af det opstillede Program. Ogsaa med Hensyn til Punkt 1 kom imidlertid da den Betragt­ ning frem, at man ikke burde indrette sig paa at blive paa Almindelig Hospitals Grund i den gamle By, men søge en anden Plads for en ny, Lemmestiftelse, men Spørgs- maalet herom blev foreløbig skudt ud paa Grund af, at der i Borgerrepræsentationen var kommet en stærk Be­ vægelse op for, at man først og fremmest burde søge at frigjøre det til den nuværende Ladegaard hørende Terræn og derfor ikke blot opgive Tanken om her at opføre en Lemmestiftelse af 2den Grad, men tillige virke hen til at faa hele Arbejdsanstalten fjernet. Skjøndt der fra Magi­ stratens Side' fremsattes væsentlige Indvendinger herimod, kom den videre Udvikling dog til at gaa i den antydede Retning. Som Følge heraf opgav man Tanken om at fore­ tage større Byggeforandringer ved Almindelig Hospital, idet man indskrænkede sig til at foretage de Forandringer, der fulgte af Hospitalsafdelingernes Inddragelse under Lemme- stiftelsen. Derimod blev det efter længere Forhandlinger i 1885 besluttet paa en Kommunen tilhørende Grund med nogle tilkjøbte Arealer ved Møllegade og Nørreallé at op­ føre en Arbejdsanstalt for Mænd. Senere skulde der her yderligere opføres en Arbejdsanstalt for Kvinder samt den projekterede Lemmestiftelse af 2den Grad, saaledes at Lade- gaardens nuværende Terræn helt kunde gives en anden Anvendelse, hvilket saasnart de nu vedtagne Arbejder vare fuldførte, skulde ske med Arealet vest for Jernbanen (Lade- gaardsmarken). De saaledes vedtagne Arbejder, hvortil der efterhaanden bevilgedes 1,946,000 Kr., bleve i de følgende Aar bragte til Udførelse.' Imidlertid var Stiftelsesspørgs- maalet blevet mere og mere brændende, og der fremkom derfor i Slutningen af 1890 Forslag om, at flytte Arbejds­ anstalten for Kvinder til Kørre-Allé og da indrette Byg­ ningerne paa Ladegaarden til en midlertidig Lemmestiftelse af 2den Grad, men dette Forslag kom ikke til endelig Be

15

handling i Borgerrepræsentationen. Jo mere Anstalten i Nørre-Allé nærmede sig sin Fuldførelse, desto betænkeligere blev man ved den Vej,, man var kommen ind paa. Dels fandt man, at det hele Anlæg var for kostbart, naar hen- saaes. til den projekterede Anvendelse, dels viste det sig, at Driften vilde blive meget dyr. Den Tanke opstod derfor at indrette Anstalten i Nørre-Allé til en..Lemmestiftelse, hvorved en langt større Nyttevirkning vilde opnaaes, og da det viste sig, at dette lod sig gjøre med en forholdsvis ringe Tillægsudgift, blev Planen realiseret. Samtidig opgav man Tanken om 2 Klasser af Lemmestiftelser, og det nye Almindelig Hospital afgiver nu Plads for alle de under Fattigvæsenets Forsorg værende uarbejdsdygtige Individer, som Kommunen maa anbringe i Stiftelser. Det hele Anlæg staar Kommunen i c. 2,189,000 Kr. foruden Grunden og Inventarium, der i Status ere bog­ førte for henholdsvis c. 570,000 og 315,000 Kr. Samtidig ere imidlertid, dels Ladegaardens Markjorder, der udgjøre e. 181,850 □ Alen, dels det gamle Almindelig Hospital, Nikolaj og Frelserens Arbejdshus bievne stillede til Dispo­ sition til anden Anvendelse, hvorhos Kommunen har kunnet opgive et Lejemaal om Søkvæsthuset og ophøre med at anbringe' Fattiglemmer udenfor Kommunen. Almindelig Hospital er blevet solgt for 925,000 Kr. Nikolaj og Frel­ serens Arbejdshuse benyttes nu for Alderdomsunderstøttelsen jfr. nedenfor. , Det i 1877 opstillede Program er saaledes nu i Virke- ‘ ligheden i ,sin Helhed blevet løst, om end paa en anden, men sikkert ogsaa bedre Maade,. end man oprindelig havde tænkt.. Derimod er Løsningen af Spørgsmaalet om Arbejds­ anstalten (herunder Tvangsarbejdshuset), der i Aarenes Løb var. kommet til at træde-i Forgrunden, foreløbig bleven udsat, og man har indskrænket sig til paa den nuværende Ladegaard. at foretage en Del Arbejder, sigtende til at af­ hjælpe de værste Mangler. — Blandt de i 1871 .vedtagne

16 Bestemmelser fandtes ogsaa den, at Almindelig Hospitals Lemmer skulde nydo fuld Forplejning i Stiftelsen og de dertil sigtende Foranstaltninger gjennomføres efterliaanden som Omstændighederne maatte tillade det. Der blev ogsaa i den følgende Tid gjort Skridt i denne Retning, og navnlig blev der i 1883 gjennemført en væsentlig Forbedring af K-osten; men det lykkedes«dog først i 1889' at faa Planen gjennemført i sin Helhed. Ogsaa paa Fattigvæsenets øvrige Stiftelser ere Forplejningsforholdene bievne forbedrede. Sær­ lig skal fremhæves, at fuld Forplejning nu ogsaa, efter at Køkken m. v. ere bievne ombyggede i 1892—93, er gjennemført paa Ladegaarden, saa at 4det tidligere Tegn­ system har kunnet afskaffes. I Slutningen af Perioden fik Forsørgelsesvæsenet en meget betydelig Udvidelse ved Alderdomsunderstøttelsesloven. Dels denne Lov dels den nye Fattiglov har fremkaldt væsent­ lige Ændringer i Administrationen m. v. jfr. ovenfor under I.' Alderdomsunderstøttelsesloven har derhos gjort det nødven­ digt med kort Varsel at tilvejebringe særlige Stiftelser for Alderdomsunderstøttede. Hertil ere da Nikolaj og Frel­ serens Arbejdshuse blevne^indrettede. ' Hidtil har Forholdet i Kjøbonhavn været dette, at Staten og Kommunen have været i Fællig om Raad- og Domhuset og dertil hørende Arrestbygninger, - saaledes at hver af Parterne have afholdt Halvdelen af de med disses Vedligeholdelse m. v. forbundne Udgifter. Da Arresterne dels vare daarlige dels ganske utilstrækkelige, blev : der i 1865 nedsat eh kgl. Kommission for at tage de herlien- hørende Forhold under Overvejelse. ! : I Januar 1870 indstillede denne, at Kvindefængslet paa Christianshavn skulde stilles til Kjøbenhavns Kommunes VIII. Fængselsvæsenet.

17 Raadiglied til Brug som Varetægtsfængsel, hvilket derefter ogsaa skete. Derimod bleve Forhandlingerne om Tilveje­ bringelsen af et helt nyt Arresthus paa Grund af den da paatænkte nye Procesordning stillede i Bero. Først-i 1878 optog Kommissionen i udvidet Skikkelse atter, sine For­ handlinger, men disse kom da tillige til at omfatte Ord­ ningen af Forholdet til Raad- og Domhuset. I Juni 1883 afgav Kommissionen sin Betænkning og i Henhold til sammes Indstilling vedtog Kommunalbestyrelsen den 17de Decbr. s. A. følgende Grundlag for Forholdenes Ordning: 1. For Kjøbenhavns Kommunes Regning bliver at'opføre et nyt Fængsel til 300 Fanger, hvorhos det civile Arresthus bliver at omdanne til et Cellefængsel for c. 70 Varetægtsfanger. Disse Bygningers Vedligeholdelse skal paahvile Kjøbenhavns Kommune. 2. Til Tilvejebringelse af et Domhus indskyde Stat og Kommune hver sin Halvdel af dét nuværende Raad- og Domhus (med Undtagelse af Arrestbygningen) og Kom­ munen derhos den samme tilhørende Ejendom i Heste- møllestræde. I dette Bygningskomplex indrettes Lokaler for Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Kriminal-og Politiretten, samt Kjøbenhavns Politikammer. 3. Staten overdrager Kommunen sin Andel i det civile Arresthuses Grund og Bygninger. Som Vederlag for Kommunens Indskud i det under Nr. 2 omhandlede Sameje yder Staten Kommunen 300,000 Kr. 4. De Udgifter, som medgaa til Domhusbygningens Om­ dannelse — anslaaede til 62,000 Ki\ — og til dens fremtidige Vedligeholdelse, fordeles mellem’ Stat og Kommune i Forholdet 4— 3. 5. Det bestaaende Lejemaal om Kvindefængslet paa Christi­ anshavn vedligeholdes,. saalænge Fængselsvæsenet ikke nødvendig behøver denne Bygning til eget Brug. .Indtil den Tid tilstaaes det Kommunen at kunne benytte' den i poenitentiære Øjemed. 2

18

Udgifterne .ved.. Forslagets Gjennemførelse vare ;an- slaaede saaledes: v ■ : . - ; Ombygningen af, det civile AiTesthus 80,000 Kr., Op­ førelsen af et nyt Eaadhus 1 Million Kr. foruden Orunden, Opførelsen,af et nyt, Fængsel til 300 Fanger 743,000 Kr. foruden Orunden og Ombygningen af Domhuset (jfr. ovenfor) 62.000 Kr. Der hengik imidlertid flere Aar, inden der for Alvor kunde tages fat paa Sagens Gjennemførelse, og denne er da paa alle Punkter bleven meget dyrere for Kommunen end forudsat. Om. det nye Eaadhus skal nærmere tales, neden­ for. Hvad Fængselsvæsenet angaar, tog man først fat paa Ordningen af Forholdene ved det civile Arresthus. . I 1887, besluttedes det . paa Arrestbygningens ‘Grund i Forbindelse med Naboejendommen Nr. 21 paa Nytorv at tilvejebringe Bygninger særskilt for Mands- og Kvindefanger i et Antal af c. 130 Yaretægtsfanger,. hvoraf .44 Kvinde­ fanger. .. I 1888 ansloges Udgifterne ved samtlige de For­ anstaltninger, der, med Hensyn . hertil skulde træffes, til 342.000 Kr. foruden Kjøbesummen for. den ny . erhvervede Orund, men foreløbig maatte man indskrænke sig til at opføre et Kvindefængsel paa Orunden Nr. 21. ■Dette, skete derefter , i de følgende Aar. Det nye Fængsel har inkl. Kjøbesummen for Grunden c. 117,000 -Kr, og Monteringen kostet c. 264,000, K r ... Hvad det nye store Fængsel angaar, blev det efter læn gere Tids Forhandling, i 1890 besluttet hertil at udlægge en Kommunen tilhørende Grund paa Vesterfælled, men foreløbig indskrænke sig til her at opføre, et Mandsfængsel./ Alene dette bliver imidlertid lige saa stort, som det.oprindelig paatænkte Fængsel for begge Kjøn,; idet det ;er beregnet paa.300 Fanger. Det har da været Meningen her senere ogsaa at opføre et Kvindefængsel for c. 100 Fanger og., mulig.en tillige Tvangsarbejdsanstalter for Mænd og Kvinder, saaledes at der idet Hele skaffes Plads for 600 Fanger. (Udgifterne ved

19 samtlige lierhenhørende Arbejder ■bleve i ;1890 kalkulerede til 1,966,000 Kr. Foreløbig er der som berørt dog kun taget Beslutning om Opførelsen af Mandsfængslet og der er hertil bevilget 1,350,000 Kr., hvortil yderligere vil komme Udgifter •til Monteringen. Arbejdet paabegyndtes i 1892, men vil først blive tilendebragt ! 1895. IX. Havneforholdene. Havnen hører ikke under Kommunen, men Forholdenes Ordning her har selvfølgelig stor. Interesse for den, og den har ogsaa ofte været kaldet til direkte at tage Del deri. Dette skete i stort Omfang ved den i Slutningen af Tredserne vedtagne store Udvidelse af Havnen, hvis Til­ endebringelse i øvrigt strækker sig ind i den heromhandlede Periode. Ved Gennemførelsen af den i 1883 vedtagne Ud­ videlse af Havnen imod Nord, har Kommunen været mindre direkte medvirkende, men Udvidelsens Gennemførelse har dog paa forskjellige Punkter.berørt kommunale Interesser særlig paa Vej- og Kloakvæsenets Qriiraade. Dette har endnu mere været Tilfælde med Frihavnsanlæget, til hvis Gennemførelse Kommunen i øvrigt ogsaa har ydet positivt Bidrag ved uden Vederlag at afgive de den tilhørende Grunde, der maatte behøves til Frihavnen og Forbindelses­ banen ' mellem denne og „Nordbanen. Særlig Genstand for Overenskomst har Ordningen af Forholdene ved Langelinie været, men herom henvises til et følgende Afsnit. Et Forhold, dér altid har givet Anledning''til megen VahskeUghéd, er Havnéhs ; og Kottmlunehs indbyrdes Stil­ ling niéd Hensyn til Havriébroérne. . . Efter at der allérede i tidligere A a r: var blevet truffet særlige Overenskomster’'i såå Henseende med' Hensyn til Knippelsbro, Holmensbro og Højbro, er Forholdet nu' blevet endelig 'ordnet med Hen­ syn til dé ! øvrige Broer ved en: Overenskomst af 1891. 2*

20 Efter denne har Kommunen mod en Affindelsessum en Gang for alle, helt overtaget Stormhroen, Prindsessehroen og Børnehusbroen.. Derimod skal Havnevæsenet vedblivende deltage med 1/3 af Udgifterne ved de bevægelige Broer Langebro, Broen over Nyhavn og Snorrebroen og derhos afliolde hele TJdgiftenved deres Betjening. Spørgsmaalet om Ombygning af forskjellige af Havnebroerne og da navnlig Langebro vil rimeligvis komme til at foreligge i den nær­ meste Tid. De i og ved Havnen i de senere Aar foretagne Ar­ bejder, have virket meget forstyrrende ind med Hensyn til de der .anbragte Badeanstalter* deriblandt ogsaa de af Kommunen benyttede. Ogsaa med Hensyn til Ordningen af dette Forhold vil der sandsynligvis i en nær Fremtid . komme til at foreligge Forslag. X. Hospitalsvæsenet. Som ovenfor under Forsørgelsosvæsenet berørt, blev det for .at skaffe Plads paa det gamle Almindelig Hospital nødvendigt at bortflytte de derværende Hospitalsafdelinger. Medens 1ste Service henflyttedes til Set. Johannes Stiftelsen, bosluttedes det i 1883 at bygge et helt nyt Hospital til Erstatning, for 2den Service. og. da til Lettelse for Kom­ munehospitalet at indrette dette til Brug ikke alene for offentlige Fruentimmer, men ogsaa. for andre prostituerede Kvinder.. Dette Hospital med c. 200 Senge toges i Brug i 1886 og.har kostet Kommunen c. 509,000 Kr. foruden Grunden. Paa de andre Hospitaler — Kommunehospitalet, Bleg­ damshospitalet og Øresundshospitalet -r- er der i Periodens Løb udført; meget betydelige Bygningsforandringer og Ud­ videlser. Paa Kommunehospitalet gjorde Gjennemførelsen a f den nye Sygepleje det saaledes nødvendigt at. opføre en hel ny Bygning for. Funktionærer. Der er blevet indrettet

21 '

et nyt Kjøkken for bedre Pleje og Vaskeriet er blevet om­ dannet til et Haskinvaskeri. I 1886 vedtoges det dels be­ tydeligt at udvide og omdanne Cellebygningen, dels at op­ føre en Tilbygning til Hovedbygningen for deri at indrette en efter Nutidens Fordringer fyldestgørende Operations­ stue. Ved denne Lejlighed lykkedes det derhos at tilveje­ bringe betydelig bedre Lokaler for den til Hospitalet knyt­ tede Poliklinik for Ubemidlede. I Forbindelse hermed skal det bemærkes, at den gamle Operationsstue senere med store Bekostninger er bleven ombygget, saaledes at ogsaa denne nu fyldestgjør de videst gaaende Fordringer med Hensyn til Indretning af Operationsstuer, beregnede paa større asoptiske Operationer, og den benyttes da ogsaa nu ligesom den nye Operationsstue udelukkende hertil, medens nogle Sygestuer ere bievne indrettede til Brug for andre Operationer. Endnu skal det bemærkes, at der i Perioden er anvendt betydelige Beløb for at sikre Hospitalet mod Brandfare, samt at der i Slutningen af Perioden har fun­ det en Ombygning af Kjedelanlæget Sted, et Arbejde, der tillige danner Indledningen til vidtgaaende Forandringer ved Hospitalets Kjøkken, Vaskeri m; v., hvorom Forslag er blevet forelagt Borgerrepræsentationen i 1894. * Blegdamshospitalet blev vel taget i Brug allerede i forrige Periode, men den oprindelig vedtagne Plan blev i sin Helhed dog først gennemført i 1883 og. 1884 ved Op­ førelsen af Patientbygningerne E. og F. samt Officiant- bygningen og Anskaffelsen af det i den oprindelige Plan forudsatte Teltmateriel. Oprindelig var Hospitalet kun be­ stemt til at modtage Patienter lidende af Kopper, Kolera og lignende farlige Sygdomme, men allerede strax efter dets Aabning blev man nødt til at tage det i Brug for Skarlagensfeber, og efterhåanden udviklede Forholdene sig saaledes, at man ganske opgav den oprindelige Plan. Hospi­ talet er nu nærmest kun bestemt for Skarlagensfeber, Difteritis og Ilosen, hvilke. Sygdomme ikke længere som tidligere

'22

maa behandles paa Kommunehospitalet, medens Kopper m. m. henvises til Øresundshospitalet; Denne forandrede An­ vendelse liar nødvendiggjort en. meget betydelig Udvidelse- af Hospitalet, der fandt StecL i 1890 og omfattede Opførel­ sen af en stor toetages Patientbygning, en Badebygning, en Desinfektionsanstalt og forskjellige..Funktionærboliger, Samtidig bleve. Kjøkken og Vaskeri udvidede samt ind­ rettede til at drives med Damp. Sengetallet i de faste Bygninger, der i 1884 udgjorde 180, var ved Udgangen af 1893: forøget til 295. Samtidig er Muligheden for at anbringe Patienter i Telte bioven betydelig forøget. — Hvad Øresundshospitalet angaar, er dette ligeledes blevet betydelig; udvidet i Løbet af Perioden. Allerede i 1884 fik det en betydelig Forøgelse ved Opførelsen af en Træbarak, i Anledning af den da truende Kolei-a, men det var dog navnlig i 1890; at der blev gjort Skridt til at gjøre Ho­ spitalet mere ydelsesdygtigt. Der blev da anvendt store Beløb paa at sætte Kjøkken, Vaskeri og Bade i Stand til at betjene en større Belægning, hvorhos alle Foranstalt­ ninger bleve trufne for med kort Varsel at kunne opføre en Kække Træbarakker. 3 saadanne bleve iøvrigt allerede opførte 'kort efter: i Anledning af Koppeepidemien i 1892. Endelig er der fornylig nede ved Vandet blevet opført en Isolationsbygning til Optagelse af Patienter fra Søen. Ved alle disse Foranstaltninger er Antallet^af Sengepladser i de faste Bygninger blevet forøget fra 32 til 166, men desuden kan der her ligesom paa Blegdamshospitalet anbringes en stor Del Patienter i Telte. Som det vil ses, er der i Perioden/udført betyde­ lige Arbejder for at forøge Hospitalspladserne og i det Hele gjøre Hospitalerne mere ydelsesdygtige —>i det Hele er der hertil anvendt c. l x/2 Million Kroner. I Sammen­ ligning med. andre store Byer er Kjøbenhavn nu ogsaa godt forsynet med Hospitalspladser, men forskjellige For­ hold; og da navnlig Lovgivningens Bestemmelser om Syge

23 kasser og Behandlingen af smitsomme Sygdomme have bevirket, at Begjæret om Hospitalsbehandling* er steget i en overordentlig Grad. Som Følge , heraf og navnlig efter de. i 1893 og 1894 under den store Skarlagensfeberepidemi indvundne Erfaringer, er Spørgsmaalet om en Udvidelse af Hospitalerne og mulig Opførelsen af et helt nyt Hospital blevet meget aktuelt. I Tiden 1883— 93 er der for Hospitalsvæsenets Vedkom­ mende blevet gjennemført en Række Reformer paa andre Omraa- der, Samtlige Hospitaler ere i administrativ Henseende bievne henlagte under on enkeltMand, Hospitalsinspektøren, og der er oprettet et fælles Lægeraad for alle Hospitaler. 6te Afdeling paa Kommunehospitalet er bleven udvidet og stillet lige med de øvrige Afdelinger. Universitetsundervisningen i Psykiatri er bleven henlagt til denne Afdeling. Ligeledes er Overlægen ved Blegdamshospitalet bleven knyttet til Universitetet for de epidemiske Sygdommes Vedkommende. Den nye Sygepleje er bleven gjennemført paa Kommune­ hospitalet og tildels paa Blegdamshospitalet. Der er blevet givet nye Regler for Indlæggelsen af Patienter paa Kom­ munehospitalet, i hvilken Anledning der er blevet ansat egne Visitatorer ved dette. Forplejningsreglementerne ved samtlige Hospitaler ere bievne reviderede, og Forplejningen er i det Hele bleven betydelig forbedret. Endelig ere Be­ talingssatserne bievne omregulerede, særlig ogsaa for Syge­ kasserne, efterat Loven om de statsanerkjendte Sygekasser er udkommen. Foruden de ovennævnte Hospitaler i Kjøbenhavn ejer Kommunen endnu .Set. Hans Hospital ved Roskilde. Ogsaa paa dettes Udvidelse og Forbedring er der i Løbet af Perioden anvendt betydelige Beløb. I 1884 blev der saa- ledes her opført et nyt GaSværk. I 1886 byggedes der en ny Bygning til Modtagelse af Kvinder, der paa Grund af Selvmordsdrift' maa være under stadig Bevogtning (en til­ svarende Bygning .for Mænd var allerede tidligere opført).

24 Byens stadige Væxt bevirkede imidlertid, at Trangen til Plads paa Hospitalet stadig blev større,; I Begyndelsen søgte man at raade Bod herpaa ved at forøge Antallet af de i : de existerende Bygninger normerede Sengepladser, og i Aarene 1888— 91 'bevilgedes der ikke ubetydelige Beløb hertil^ Samtidig forberedte man imidlertid Planen til Ho­ spitalets Udvidelse. Som Indledning hertil blev det gamle Vaskeri først med betydelig Bekostning ombygget og ud­ videt, saa at det kunde blive istand til at besørge Vasken for hele Hospitalet, og. i : 1892 vedtog Kommunalbestyrelsen derefter at udvide Plejestiftelsen for Mæhd paa Bjergmarken med 170 Pladser. Hertil samt til forskjellige hele Hospi­ talet vedrørende Arbejder bevilgedes der 521,000 Kr, for­ uden 67,000 Kr.'til de nye Pladsers Montering. De her­ hen hørende Arbejder ere dog først bievne fuldførte i 1894. I Perioden 1883—93 er der i det Hele til extraordinære Arbejder paa Set. Hans Hospital anvendt 662,000 Kr. jOgsaa for dette Hospitals Vedkommende har der i Løbet af Perioden fundet en Revision af Spisereglémenterne Sted sigtende til at tilvejebringe en bedre Forplejning, ligesom Betalingssatserne ere blevne omregulerede. Særlig skal det fremhæves^ at der i 1883 var Spørgsmaal om at lade Sta­ ten Overtage Set. Hans Hospital ligesom de øvrige Sinds­ sygeanstalter. Man kom da imidlertid til det Resultat, at en saadan Ordning, selv om den muligen kunde medføre nogen pekuniær Vinding; dog ikke vilde stemme med Kom­ munens Interesser. Det blev da bestemt, at Staten som Vederlag for> at Kjøbenhavns Indvaanere gjennem^ Stats­ skatterne kom til at deltage i Udgifterne ved Statens Sinds­ sygeanstalter, skulde yde Kommunen et Tilskud, svarende til den.Kvotadel af bemeldte Udgifter, der efter. Folketallet maatte antages at falde paa Kjøbenhavn. -

25

XI. Kirker og Kirkegaarde. Kommunen som saadan har ikke direkte Noget med de kirkelige Forhold lit gjøre, men dens Bistand paakaldes dog ofte tilordningen af herhen hørende Forhold, og dette er ogsaa sket i den lieromhandlede Periode. Saaledes har Kommunen •givet Grund og 60,000 Kr. til Helligkors-Kirke og forpligtet sig til at give Bidrag til Ombygningen af Kapellet ved Helligaands-Kirke; I 1892 begjærede Regje- ringen Kommunalbestyrelsens Betænkning over et af en Kommission udarbejdet Forslag til en Ordning af de kirke­ lige Forhold i Kjøbenliavn. Sagen, ved hvilken der ikke op- naaedes Enighed mellem Kommunalbestyrelsens 2 Afdelinger, særlig ikke om en Bestemmelse om, at Kommunen skulde være pligtig til at yde Bidrag til Udgifternes Dækning,’ er ikke senere bleven fremmet. Hvad derimod Kirke- gaardene angaar, blev det ved Resolution af 22de Decem­ ber 1879 bestemt, at alle Anliggender vedrørende Kirke- gaardene.og Begravelsesvæsenet skulde udgaa fra Kirkernes Styrelse og lægges under en særlig Kommission bestaaende af vedkommende Borgmester som Formand, Stadens tvende Provster og ■to af Kommunalbestyrelsen valgte Medlemmer. Begravelsesvæsenet bestyres herefter som en Branche for sig, hvis Indtægter *og Udgifter holdes skilte' fra Kommunens øvrige Indtægter og Udgifter. Efter at denne Ordning var bragt i Stand, vedtog Kommunalbestyrelsen en Plan for Vestre Kirkegaards Ordning, Beplantning m. v ., der i de følgende Aar er .bragt til Udførelse. I de sidste Aar er der derhos her blevet opført et stort Kapel. Ogsaa paa Assistentskirkegaarden er der blevet ndført forskjellige Ar­ bejder. Hvor betydelige dé heromhandlede Arbejder have været vil kunne ses deraf, at det har været nødvendigt for Begravelsesvæsenet i ,1892 under Kommunens Garanti at. optage et Laan paa 409,000 Kr. til Dækning af de Ud

26 ' gifter, der ikke have kunnet afholdes af de løbende Ind­ tægter. Den 24de Marts. 1886. er der blevet givet en Kække af Bestemmelser om Begravelsesvæsenets Ordning, og i 1885. vedtoges et Regulativ for Overtagelsen af Ved­ ligeholdelsen af Gravsteder. I 1887 blev Begravelses­ væsenets Bestyrelse, omordnet.: ’•

’ • XII. Kloak-og-Renovationsvæsenet.

Det følger, af Forholdenes Natur, at Byens stærke Udvidelse har medført -en stor Udvidelse af Kloaknettet, men Virksomheden paa dette Omraade er dog gaaet betydelig herud' over. I det Hele. er der i Perioden til-Anlæg af nye Kloaker anvendt c. 1,600,000 Kr., foruden hvad der. er med- gaaet til Kloakanlæg paa Fæstningsterrænet. A f større Arbejder skal her særlige fremhæves: Kloaken gjennem Viktoriagade, der anlagdes for at fri .Vesterbro fra Over­ svømmelser ved stærke Regnskyl og kostede c. 181,000 Kr.; Kloaken gjennem Ryesgade og Rosenvænget, der har kostet c. 280,000 Kr., samt den store Kloak gjennem H. C. Ør­ stedsvej til Kalvehodstrand, der. i de senere Aar er udført af Frederiksberg og Kjøbenhavns Kommune i Forening, saaledes at Frederiksberg har afholdt 2/5,‘ Kjøbenhavn s/5 af Udgiften. Denne har ,for Kjøbenhavns Vedkommende andraget c. 450,000 Kr. Endelig er der afsluttet Over­ enskomst mellem Kommunen og Havnevæsenet, om-store Kloakanlæg over de langs Inderrlieden opfyldte Arealer. Den samlede Udgift ved disse Anlæg ere anslaaede til c. 950,000 Kr., hvoraf Kommunen skal udrede c. 386,000 Kr, Disse Anlæg, der endnu, ikke ere .helt fuldførte, frembyde en særlig Interesse derved, at de udføres saaledes, at de kunne indgaa som Led i et meget stort Projekt, nemlig Kloakernes Sammenslutning med det Maal for Øje at fri

27 Havnen for Kloakvandet og over Amager føre det ud til Sundet. Paa et saadant Projekt liar der længe været ar­ bejdet, og der er i 1893 blevet forelagt Borgerrepræ-, sentationen Forslag til dets delvise Gjennemførelse. Ud­ giften ved det hele Projekts Gjennemførelse antages at ville løbe op til c. 4 J /2 Millioner Kroner, medens Udgif­ terne til de Arbejder, der foreløbig ere foreslaaede udførte, ere anslaaede til c. 2,700,000 Kr. Sagen liar imidlertid hidtil ikke kunnet fremmes, og sandsynligvis vil den Om­ stændighed, at en Omordning af Jernbaneforholdene ved Kjøbenhavn nu er vedtågen, bevirke væsentlige Ændringer i Planen for Anlægets Udførelse. Ordningen af Renovationsvæsenet har selvfølgelig gjen- tagne Gange givet Anledning til Forhandling. Hvad Dag­ renovationen angaar, er der i Perioden gjennemført flere Keformer saavel med Hensyn til Afhentningen, fra Husene som med Hensyn til en mere rationel Behandling af Op­ lagspladserne. I førstnævnte Henseende skal her særlig mindes om, at det endelig for nogle Aar siden lykkedes ut faa den gamle Skik, hver Flyttedag at fylde Gaderne med Affald fra Husene, afskaffet. Ogsaa for Natrenovatio-v nens Vedkommende er der vistnok, opnaaet forskjellige For­ bedringer ' dels som Følge af Sundhedsvedtægtens Bestem­ melser dels ved den i 1889^ med det ældre Renovations^ kompagni trufne Ordning, der særlig havde for Øje at faa en Jernbanetransport i Stand, hvorved der kunde bevirkes en Formindskelse af Oplagene paa Byens Grund. Den hele Ordning lader imidlertid endnu en Del tilbage at ønske. Da Eenovationskompagniet i 1892 forlangte en Forhøjelse af Betalingen for Udførselen uden at ville gaa ind paa for- skjellige af Magistraten forlangte Reformer, blev det anset rettest, at tage Spørgsmåalet om en fuldstændig Omord­ ning af hele Natrenovationsvæsenet under Overvejelse. Det i denne Anledning af Kommunalbestyrelsen nedsatte Fælles­ udvalg har nu yel afgivet en udførlig Betænkning, men

28 denne er dog kun foreløbig, og der vil sikkert endnu hen- gaa nogen Tid, inden man vil kunne komme til en Løsning af denne vanskelige Sag. Man har derfor været nødsaget til foreløbig at forlænge de alt bestaaende Kontraktsforhold til 1ste November 1895 og da samtidig indrømme den be- gjærte Forhøjelse af Betalingen. I Forbindelse hermed skal det endnu bemærkes, at der i de senere Aar ved Kommunens Foranstaltning er blevet indrettet' forskjellige »offentlige Kabinetter« foruden de i Parkerne værende. „ xm. Kvægtorvet og de offentlige Slagtehuse. Kvægtorvets Anlæg falder i foregaaende Periode, idet det toges i Brug 1879. Fra Begyndelsen af var det be­ stemt, at der i Forbindelse med Kvægtorvet skulde opføres nogle Slagtehuse, foreløbig “dog kun i begrændset Omfang. Opførelsen af disse falder indenfor nærværende Periode. K ort. efter at de vare færdige, blev det ved Sundhedsved­ tægten bestemt, at der skulde indføres Slagtetvang i Kjø- benhavn fra 1ste Januar'1888 at-regne. Det blev derfor nødvendigt hurtigst muligt meget betydeligt at udvide Slagtehusene, og det lykkedes ogsaa at have dem færdige til den angivne Tid. I Forbindelse med Slagtehusene .blev der indrettet' en .Kontrolstation for indført Kjød. I de føl­ gende Aar er der yderligere blevet opført en Kontrolstation ved Jernbanen, der dog atter har maattet opgives, et Tarm­ renseri, en Blodtørringsanstalt samt. endelig en Destruk­ tionsanstalt paa Vesterfælled, til hvilken Staten dog har bidraget Halvdelen. Ogsaa paa Kvægtorvet er der i Perio­ dens Løb blevet udført ikke ubetydelige Arbejder, saa at baade Stald- og. Stadeplads er bleven ikke lidt forøget. . Det har derhos været paatænkt at gaa endnu videre i denne-Retning, men Planen herom har .maattet stilles i Bero, navnlig paa Grund af, at der er fremkommet^ Ønske