BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

N O T E R O G H E N V IS N IN G E R T IL FØ R S T E D E L

— Samme, Aus den Papieren des kurpfälzischen M inisters Agostino Steffani, B ischofs von Sp iga (Köln 1885) — Samme, Agostino Steffani, Bischof von Spiga i. p. i., apostolischer V ikar von Norddeutschland 170 9— 1728 (Köln 1886) — Sam­ me, G eschichte der katholischen Kirche und G em einde in Hannover und Celle (Paderborn 1889) — Jfr. desforuden J. Hergenröthers Handbuch der allgemeinen Kirchengeschichte o g H. Brücks Lehrbuch der Kirchengeschichte. — Se Note 62. 4. G. Behnes, Paulus M elchers, Erzbischof von Köln (Würzburg 1874) i Sam lingen »Deutschlands Episcopat in Lebensbildern« II. Band, 5. Heft, S. 197 207. 5 . I M eppen havde rigtignok, ligesom i det øvrige Em sland, i M idten af det 16. Aar- hundrede Reformationen faaet Indpas. Men her lykkedes det dog atter at skaffe den katholske Kirke Frem gang. D a nem lig Ferdinand, H ertug af Bayern og Kur­ fyrste af Køln, i A aret 16 12 blev Fyrstbiskop af Münster, indkaldte han 16 14 Fædre a f Jesu Selskab for at genvinde Em slandet for Kirken. Til M idtpunkt for denne M issionsvirksom hed blev M eppen valgt. »Jesuiterne skuffede ikke de Forventnin ger, man satte til d em ; deres V irkekraft, deres From hed og høje videnskabelige D annelse har Em slandet at takke for sin katholske Tro.» Prof. H. Wenker, Die Pfarrkirche zu M eppen von 8 0 2 - 19 0 2 (Meppen 1902) S. 49 ff. — Sm lg. o gsaa Dr. J. B. Diepenbrock, G eschichte des vorm aligen münsterschen Am tes Meppen (Lingen 1885) S. 345 ff., 380 ff. 6. Fra 1776 til 18 15 ledede Franciskanere denne Anstalt; derefter gik den over til V er­ den sgejstlige. Jfr. Dr. Wilken, Z u r G eschichte des G ym nasium s zu M eppen (Jahres­ bericht 18 6 7— 1868) — Prof. Dr. Ruhe, Bericht über die Jub elfeier des G ym nasium s zu M eppen (B eilage zum Jahresberich t 1903). 7. N (ordisk) U (geblad) 1899, 4 21. 8 . I V intersem estret 1854 beløb Alum nernes Antal sig til 80. Næsten H alvdelen var Udlændinge. Jfr. D er Katholik 1854, II. 384. 9. Otto Pfiilf, S .J ., B ischof von Ketteier III. (Mainz 1899) S. 353. 10. V ed det af Leo X II. 1824 med K o n g G e o rg IV . af H annover sluttede Konkordat var det rigtignok blevet bestem t, at de hannoveranske Katholikker skulde forenes i to D iøceser, Osnabrück paa denne o g Hildesheim paa den anden Side af W eser. D en gang blev dog kun Stiftet H ildesheim oprettet, medens O snabrück skulde styres af en V iebiskop, indtil Forholdene tillod, at det fik sin egen Biskop. Dette skete først i April 1857, da G en eralvikaren fra Münster, Dr. Paulus Melchers, blev ud­ nævnt til Biskop af O snabrück. 11. O. Pfiilf, B ischof von Ketteier I. 1 1 , 14 , 22, 258, 267 - O. Pfülf S. f., Hermann von M allinckrodt (Freib u rg 1892) S. 50, 55— 56, 85 , 9 1, 100, 1 1 1 , 1 1 5 , 139, 15 1, 154, 173 _ Karl Möller, Leben und B riefe von Joh ann es Theodor Laurent (Trier 1886 1889) III. 42, 47— 49 — Chr. Stamm, C onrad Martin, Bischof von Paderborn (P a­ derborn 1892) S. 18 1, 2 2 1, 264, 265, 267, 274 - L. Pastor, August Reichensperger (Freiburg 1899) 1. 3 4 1, 348.

— 137 —