BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

staar bl. a. den allerede graahaarede O rev Leopo ld von S tolberg-Stolberg, »med Tak til Oud sig e - nullis meis meritis; at je g blandt mine - kendte har været den bed st underviste i herhenhørende T i g. J g 0 det nred T ak til Oud, med T ak til mit Hjem, med Tak til mine^ senere Læ ­ rere o g med Tak til Hr. von Euch, hvem je g direkte skylder Tak mecret o g indirekte for alt, fordi han ved sin U nd ervisn ings Varm e o g K und skabsfyld e forstod at vække o g vedligeholde min Interesse for d isse S Sæ rdeles afholdt var Opdrageren som Ledsager paa Spadsereture. A l­ tid var han oplagt til S p ø g og Munterhed, selv naar det engang ime em g ik ud over ham selv. Hans glade o g d o g tillige dybe G em yt dannede overhovedet et velgørende Element i den grevelige Fam iliekreds. V noget hans Munterhed, kunde han b ryde ud i en næsten ubetvinge ig ter H vor ofte har ikke senere hen Protestanter sagt til ham : Je g troe e vir kelig ikke, at De var en katholsk P ræ st; De ler saa hjerteligt«.12 ° Naar allerede hans alm indelige Spadsereture var baade fornøjelige o g lærerige, saa gæ lder dette i endnu højere G rad om de længere Udflugter, han foretog med sine to E lever. Saaledes vandrede de i Efteraaret 18 5 7 paa en to D ages Fodtur til G lindfeld ved Medebach i det smukke Sauerland. 18 5 8 vovede de sig endog ind i Em sland. 1 Meppen blev der naturligvis holdt et længere Hvil hos Huslærerens Moder. Herfra gik Turen lige ti Emden ved Dollart, hvor de unge G rever for første G a n g saa Havet o g meget andet nyt. I mange Bøndergaarde modtog man gæstfrit, de utrættelige Vandringsmænd og lod dem overnatte. Paa en frisk o g fo rnø jelig Maade, der ikke smagte af Undervisn ing, forstod Læreren at benytte de mange Lejlig­ heder, som d isse Rejser frembød, til historisk o g kulturhistorisk B elæ ring, saaledes at Eleverne høstede rigt Udbytte deraf. A lt: Stene, Jordarter, B lom ­ ster, Fugle, V ind o g Skyer blev benyttet til at udvide deres S yn sk red s o g deres Kundskaber. Den store o g pragtfulde Donatis-Komet (1858), der var deres stad ige Ledsager, gav An ledn ing til Samtaler om vort Kendskab til Stjerneverdenen o g dens Beboere. T illige lod Læreren sig o gsaa gerne engang imellem belære af sine Elever. Var de end stolte heraf, saa lærte de d o g derved, at det ikke er nogen Skam ikke at vide alt eller at lade sig undervise. Skønt Johannes von Euch dengang endnu kun var Subdiakon o g se­ nere D iakon, saa ærede de grevelige Børn ham d o g stedse som Præst.

— 14 —