BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

66

90/91 ........... 3698 Kr. » 0. 97 92 ........... 4413 — 35 — Administrationen har saaledes ved en kgl. Resolution fuldstændig forrykket det Grundlag, som Lovgivningsmagten havde lagt for Alderdomsforsørgelsesfonden. Kommissionens F lerta l finder ikke, at det ligger indenfor Kommissionens Hverv at udtale nogenMening om den paagæl­ dende kongelige Resolutions Lovlighed. [Ved Finansloven for 1895—96 blev Feuen nedsat til 5 pCt. for de efter 1. Juli 1895 engagerede sceniske Kunstnere.] I Finansaaret 1892—93 udgjorde det samlede Feubeløb 47,171 Kr. 51 Øre, i 1893—94 47,420 Kr. 04 0. [I Finansaaret 1896—97 var Beløbet 51,129 Kr. 49 Øre.] Angaaende Normerne for Fordelingen af Feuen mellem de til dette Emolument berettigede Kunstnere henvises til det i Af­ snit V trykte Feuregulativ. 19. Februar 1861 for de under Ministerierne hørende Embedsmænd og Bestillingsmænd fastsattes et Lønningstillæg efter Sædom­ skrivning i Stedet for det tidligere Sædtillæg. Medens det pensionsberettigede Personale fik ubetinget Ret til dette Lønningstillæg, bestemtes i § 3, Nr. 3, at det ved det kon­ gelige Teater ogKapel ansatte, ikke pensions­ berettigede Personale kun skulde have en af Ministeriet nærmere bestemt Adgang dertil. For det pensionsberettigede Perso­ nale beregnedes Tillæget saavel af den reglementerede som ureglementerede Løn­ ning, for det ikke pensionsberettigede Per­ sonale beregnedes det efter 2/5 Principet, saaledes at 2/s den paagældendes hele Lønning blev omsat til Sæd og dernæst udbetalt efter Reglerne i Lovens § 1. Lønningstillæg (Sædtillæg). Ved den almindelige Lønningslov af

kongelig ansatte. Bestemmelsen støttede sig nemlig oprindelig paa det Lovforslag, som var fremsat af den i 1867 nedsatte Teaterkommission, og hvorefter Forhøjelsen kun skulde gælde de da ansatte feuberettigede Kunstnere, for at disse ikke skulde lide noget Tab ved Feuens Nedsættelse, ligesom Bestemmelse herom oprindelig indkom paa Finansloven paa en Tid, da man ansaa al kongelig Ansættelse ved Teatret for ophørt. Siden 1. September 1886 har Ministeriet dog, efter derom af de paagældende ind­ givet Andragende, ogsaa for de siden 1880 kongelig ansatte ladet beregne Fen efter 10 pCt. af Forestillingsindtægten i Stedet for som tidligere efter l 1/2 pCt. af samme. Et Mindretal (Berntsen) anser denne rent administrative Bestemmelse for ulovlig og i fuldstændig Strid med den af Lovgivnings­ magten i sin Tid godkendte »Plan for en Alderdomsforsørgelse for det ved det kgl. Teater og Kapel ansatte Personale«, og Mindretallet bestyrkes i denne sin Opfattelse ved den Kendsgerning, at der fra 1880, da den første kongelige Udnævnelse paany fandt Sted, og indtil 1. September 1886 ikke i Mellemtiden blev udbetalt Feu udover l 1/2 °/o til nogen af de efter 1880 udnævnte konge­ lige Skuespillere. Følgen af, at de efter 1880 kongelig udnævnte have unddraget Alder- domsforsørgelsesionden 21/2 % af den dem tiifalåne Feuindtægt, har da ogsaa haft den beklagelige finansielle Følge, at Fonden derved mistede am betydelige Indtægter, at Nedgangen i 18®1/», endog naaede 46 % eller næsten Halvdelen af det indgaaede Beløb, Tilstadet til Alderdomsforsørgelses- fonden er nemlig i Tidsrummet 188hG/S7— 1891/»2 formindsket med følgende Beløb:

1 8 % , ............. 2993 Kr. 92 0 . m/m . . . . . 2756 — » -— mjm *■**-. 4153 — 64 —- 89fm 3430 — 54 —