BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

Det kongelige Teaters Stilling og Virk­ somhed i Almindelighed. (Udkastet til dette Afsnit af Betænkningen er affattet af Kommissionens Medlem, Prof. P. Hansen). I.

I den af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 24. Marts 1893 udsendte Skrivelse, ved hvilken Teaterkom­ missionen sammenkaldtes, nævnes blandt de Spørgsmaal, som vilde blive at tage under Overvejelse, ikke det fundamentale: om det hører med til Statens Kulturopgaver at støtte den dramatiske Kunst og Literatur ved at yde et Teater en saadan finansiel Hjælp, at det sættes i Stand til at virke, uden i første Række at have sin materielle Trivsel for Øje og derved tvinges til at følge den til enhver Tid herskende Smag ogsaa i dens mindre heldige Retninger. Og skønt i et af de først afholdte Kommis­ sionsmøder Formanden udtrykkelig bemær­ kede, at overhovedet omtrent ethvert Teatret vedrørende Spørgsmaal kunde inddrages under Diskussionen, har dog intet Medlem bragt det ovenfor nævnte Spørgsmaal paa Bane. Det fremgaar heraf, at Teatrets vedvarende Bestaaen som et af Staten understøttet Institut — hvilket det under forskellige Former har været siden 1773

— har været den stiltiende Forudsæt­ ning for Kommissionens Forhandlinger om paa dette Grundlag at anvise Midler til Til­ vejebringelsen af en passende Ligevægt mellem Statens og Teatrets Interesser. Har der saaledes ikke været rokket ved den Grundanskuelse, at det falder ind under Statens Kulturopgaver at støtte en Skueplads saaledes, at den, uden at lade Hensynet til materiel Fordel være det overvejende, kan samle paa sin Scene det værdifuldeste af dramatisk Digt­ ning fra Fortid og Samtid, fra Hjemlandet saavel som fra Udlandet, saa har der der­ imod ytret sig nogen Meningsafvigelse i Henseende til Omfanget af denne drama­ tiske Repræsentation, særlig hvad enkelte Kunstarter angaar. Saaledes som Forholdene ved »den danske Skueplads« organisk have udviklet sig, er den bleven og har i mange Slægt­ led været Scene saavel for det reciterende Skuespil som for Opera og Ballet, om end det førstnævnte altid har hævdet o g endnu