BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

73 saa maa sætte Grænser for Nedbringelsen af den Sum, der anvendes til Lønning af de sceniske Kræfter, være sig som pensions­ givende eller som Honorarer. Og denne Grænse tror, som bemærket, Flertallet alle­ rede i det væsentlige er naaet ved den tid­ ligere nævnte Reduktion. For Kapellets vedkommende gælder et lignende Hensyn. Erfaringen har vist, at ikke faa netop af dets betydeligste kunstne­ riske Kræfter have taget Ansættelse andet­ steds, her og i Udlandet, da de følte sig brøstholdne ved det forholdsvis ringe Veder­ lag, de oppebare som Kapelmusikere. For Kapellets Vedkommende maa der tillige tages Hensyn til det omfattende og opsli­ dende Arbejde, der ofte kræves og maa kræves af dets Medlemmer, der bl. a. maa deltage i et betydeligt Antal Prøver udenfor deres Virksomhed paa Teatret om Aftenen, samt til, at dette Arbejde, som de af Kommissionen foretagne Undersøgelser have vist, i Aarenes Løb er tiltaget betydeligt, ligesom det nu yderligere er vokset ved de indførte Søndags-Eftermiddagsforestillinger. Ved dissehave, somdetmaa erindres, Kapellets Medlemmer ikke et til Skuespillernes for­ øgede Feuindtægt svarende pekuniært Veder­ lag. Ledet af disse Betragtninger har Kom­ missionen anset det for rigtigt at opgive den tidligere fremsatte Tanke om en betyde­ ligere Reduktion af Kapellets Lønninger som baade uretfærdig og skadelig for Tea­ tret. Det er derfor en langt ringere Reduk­ tion, som det nedenfor trykte Udkast bringer i Forslag, og det baade for Flertallets og for Mindretallets Vedkommende. Naar Mindretallet har ment at kunne fore- slaa en lidt større Reduktion, er dette bl. a. ogsaa grundet paa den Opfattelse, at der dog ved hensigtsmæssige Anordninger kunde gøres nogen Indskrænkning i den omtalte faktisk stedfindende stærke Beslag­ læggelse af Kapellets Medlemmer ved Prø­

ver, hvorved erindres om, at der i tidligere Tider med en stærkere Opera-Virksomhed fordredes et ringere Antal af Prøver. Denne af Mindretallet udtalte Opfattelse har det paa dette Omraade særlig sagkyndige Med­ lem, K r olm, bestemt erklæret sig imod, og Flertallet har allerede af den Grund ikke kunnet tage den af Mindretallet fremhævede Mulighed i Betragtning. Ved at holde den samlede Lønningssum (Honorarerne indbefattede) omtrent paa dens nuværende Størrelse, uden yderligere væsent­ lig Reduktion, kan imidlertid ikke det Maal naas, som ovenfor er berørt, at skabe Per­ sonalet en saadan Stilling, atTeatret betrygges mod idelig Vekslen i Personalet. Den Løn, Teatret kan byde med denne Sum, vil dog ofte være langt mindre, end der kan til­ bydes af Privatteatrene. Kommissionen har derfor, ved Siden af faste, men forholdsvis be­ skedneLønninger, derdogkunneforhøjesnoget ved Hjælp af Honorarkontoen, saavidt denne kan strække til, maattet tænke paa andre Veje til at naa Maalet. Det er et vel ordnet Pensioneringsvæsen, man i saa Hen­ seende har fundet at maatte lægge Hoved­ vægten paa, tildels i Forbindelse med den Sikkerhed, som ligger i Ansættelses- maaden. Det er den nærmere Ordning af disse tre Forhold — Lønningen, Pensioneringen og Ansættelsesmaaden —, som de nedenfor trykte Udkast beskæftige sig med. Førend man gaar over til at b e g ru n d e . Enkelthederne i disse, skal man gøre nogle almindelige, orienterende Bemærkninger, idet man forud- skikker, at Udkastene i deres her aftrykte Skik­ kelse og tænkte somLov forudsætte Bevarelsen af det nuværende detaillerede Budget paa Fi­ nansloven. Hvis man maatte beslutte sig til at gaa over til en Budgetordning, del­ er baseret paa den Tanke, at Teatret faar et fast aarligt Tilskud af Statskassen, vilde en stor Del af Udkastenes Bestemmelser ikke 10