BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

7 9

af sig selv, og det vil ved hvert enkelt Punkt af Lønningsbestemmelserne, hvor det mener at maatte reducere Flertallets Forslag, stræbe at godtgøre, at dets Forslag maa antages at kunne fyldestgøre Teatrets nødvendige Krav. Mindretallets Forslag indeholde i For­ hold til Flertallets dels en Reduktion i selve Personalets Tal, dels en Begrænsning af de pensionsberettigedes Tal samt nogen Ned­ sættelse i den pensionsgivende Del af Løn­ ningerne. Dette i Forening med Fastholdel­ sen af den de eventuelle pensionsberettigede nu overfor Alderdomsforsørgelsen paahvi­ lende Forpligtelse til at yde egne Bidrag til Pensionsfonden — hvilket sidste Mindre­ tallet iøvrigt ogsaa principmæssigt anser det for rigtigt at opretholde — tillader at be­ grænse det Tilskud, som af Teatret, d. v. s. Statskassen skal ydes til Pensionsfonden, saa­ ledes at det af Flertallet foreslaaede Tilskud af en Del af Eftermiddagsforestillingernes Indtægt kan bortfalde. Naar dette Til­ skud, som Mindretallet ikke tror har nogen Udsigt til at blive opnaaet, bort­ falder, kan Mindretallet i Princippet slutte sig til den i Flertalsforslaget indeholdte Pensioneringsmaade. Mindretallet anerken­ der, at en antagelig Ordning af en For­ sørgelse for Teatrets Embedsmænd, og sær­ lig dets sceniske Kunstnere, for Alderdom og Svagelighed, vil være af væsentlig Be- tydning med Hensyn til at erhverve og fast­ holde de bedste forhaandenværende Kræfter. Det tør anses for rimeligt, at man snarere herigennem end ved forøgede Lønninger kan give det kongelige Teater en særlig Tiltrækning ogsaa paa det økonomiske Om- raade. Mindretallet maa ligeledes anerkende, at det af Kommissionens Flertal foreslaaede Pensioneringssystem frembyder en væsentlig Fordel derved, at det sikrer de vedkom­ mende en rigeligere og mere passende For­ sørgelse, end den nuværende Alderdomsfor

en højere. Udkastet har, som det følgende vil vise, gennemført denne Ordning paa en noget forskellig Maade ved de forskellige Grupper af Personalet, idet det har bestræbt sig for ikke at begrænse Styrelsens Frihed videre, end det virkelig kan anses nødven­ digt i de forskellige Grupper. Man har herved særligt taget Hensyn til, hvad Kom­ missionens med Hensyn til Fondens Ydelses­ evne særlig sagkyndige Medlem (Tvermoes) har ment at maatte kræve. Et Mindretal (Berntsen, S char lin g og Strøm) har ikke kunnet tiltræde de foranførte almindelige Betragtninger paa alle Punkter, men maa, som det alt foran er fremhævet, paa flere Steder gøre en afvi­ gende Opfattelse gældende. Kommissionens Opgave er, som det alt er fremhævet, at tilvejebringe en tilfreds­ stillende Ordning af Teatrets økonomiske Forhold. Derved kan, som det ogsaa aner­ kendes af Flertallet, ikke forstaas en Ord­ ning, som alene tilfredsstiller Teatret, for hvem den størst mulige Rigelighed paa alle Bevillingskonti selvfølgelig vil være det behageligste, men der maa tilstræ­ bes en Ordning, som ogsaa kan have Udsigt til at vinde Tilslutning hos de Fak­ torer, som i saa Henseende ere de afgø­ rende. Kan dette ikke naas, kan Kommis­ sionens Mindretal ikke anse Opgaven som løst. Dette Hensyn, som Mindretallet over­ hovedet tror at maatte gøre gældende i be­ tydelig stærkere Grad, end Flertallet, paa flere Punkter af Budgettet, gør sig ogsaa her paa Lønningsomraadet saaledes gæl­ dende, at Mindretallet anser det for nødven­ digt at begrænse de Fordringer, som Fler- tallets Forslag stiller til Statskassen. At Mindretallet ikke herved vil gaa under, hvad Teatrets Tarv nødvendig kræver, følger