BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

7 arter, det kongelige Teater skal dyrke, forsvin­ der K a p e l le t som saadant. Hvad Savnet af denne Institution vilde sige for det musikalske L iv i Landet, lader sig næppe skildre som Tankeeksperiment, fordi dette Savn — som naar Stenen kastes i Vandet — i Tidens Løb vilde vise sig at naa ud til fjernere og fjernere Periferier. Det kongelige Kapel er som det faste Centrum for Hovedstadens in­ strumentale Musikliv; hyppigere end nogen anden Musik-Institution er det i Rapport med Publikum og dets Indflydelse paa Smagen og den musikalske Sans derfor stor, selvfølgelig ogsaa udenfor Hovedstaden. Endog direkte kan denne Indflydelse virke, thi ikke sjældent gæste Kapellets bedste Kræfter Provinsbyerne som Solister og Kvartetspillere og aflægge Vidnesbyrd 0111 deres Præstationers anerkendt liøje Rang. Tænker man sig Operaen (og med den Kapellet som saadant) udskilt fra de Kun st­ arter, som det kongelige Teater skal virke med, vil en vis Grad af musikalsk Assistance dog ikke dermed være overflødiggjort eller sparet. Vort nationale Repertoire liar, i Overensstemmelse med det danske Folks Smag og Følelse og i Sammenhæng med længst henfarne Tiders Kunstglæde og Kunstydelse, for en Del faaet en ganske særlig Karakter, som der ikke i det Om­ fang findes noget Tilsvarende til i andre Landes dramatiske Digtning (Østerrigs dog maaske undtagen), og som derfor har en egen folkelig litterær Værdi. E11 Kunstart, som har spillet en baade gennembrydende og efter Gennembrudet stadig virksom Rolle paa Scenen — Vaudevillen — fordrer et ikke ubetydeligt instrumentalt Apparat, og det samme gælder i endnu højere Grad om ad­ skillige af de ældre og nyere dramatiske Digtninger, som ere bievne Nationen de kæreste og endnu den Dag i Dag bevise deres usvækkede Livskraft (»Elverhøj«, »S yv ­ soverdag« »Svend Dyrings Hus«, »Der var

engang «). Det er, som om igennem en saadan »tæt Forening af Ord og Toner« den bløde danske Naturbund har fundet sit sandeste Udtryk; at berøve sig Mulig­ heden for ved Opretholdelsen af dette Reper­ toire at bevare Forbindelsen med noget op­ rindeligt og varigt i Folkenaturen, turde sikkert betegnes som utilraadeligt. Den musikalske Medvirkning, som denne lyriske Digtning stiller K rav til, ydes natur­ ligvis af Kapellet, og mindst et Antal af Halvdelen af dets nuværende Medlemstal vilde være nødvendigt til denne Medvirk­ ning. Naar Kommissionens Flertal i Henhold til det ovenfor fremsatte fastholder R igtig­ heden af Operaens Bevaring som Kunstart ved det kongelige Teater, er egenlig Stillingen til B a lle t t e n med det Sannne markeret. Der skrives i vore Dage ikke nogen stor ja vel næsten heller ikke nogen lille — Opera, uden at den appellerer til Ballet­ tens Medvirkning. Det er en given Ting, at der i en europæisk Helaftensopera altid er en Akt, i hvilken Balletten spiller den fremtrædende Rolle; ethvert Opera-Sujet indrettes derpaa, enhver Opera-Komponist regner med denne Effekt, Paa Udlandets store Scener udfoldes der i Ballet-Akten megen Pragt og anvendes der et Personale, som kan tælles i Hundreder eller i al Fald op mod de Hundrede, alt som Forholdene og Fordringerne ere. Alene som Støtte for Operaen er vort Balletkorps — bestaaende for Tiden af 14 Herrer og 18 Damer -\- Elever og Børn — saa beskedent, at man maa undres over den Virkning, det desuagtet forstaar at frembringe. At Balletkorpset samtidig lermed kan holde sin egen selvstændige Kunstart oppe som et særligt Led af Tea­ trets Kunstvirksomhed, tyder paa en Ar- bejdsdygtiglied og en Interesse for at fyldest­ gøre Traditionen, som jo ogsaa har fundet sin Anerkendelse i Publikums Paaskønnelse