BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

Paa Grundlag af disse Betragtninger har der i Kommissionen været overvejende Stem­ ning for den vedvarende Opretholdelse af de tre Kunstarter paa den statsunderstøttede Skueplads, og denne Stemning fik sit af­ gørende Udtryk i en den 28. April 1894 vedtagen Resolution, gaaende ud paa, »at Kommissionens Flertal anser det for et Maal, der bør tilstræbes, at samtlige tre Kunstarter bevares paa den nationale Scene«. Resolu­ tionen vedtoges med alle Stemmer mod 2 (Berntsen og Borchsenius), hvilke Med­ lemmer dog derved kun vilde give tilkende, at det under visse Forudsætninger kunde blive nødvendigt at begrænse den nationale Scenes Opgave til det reciterende Skuespil. Se nærmere dette Mindretals motiverende Bemærkninger nedenfor S. 24. Denne Afgørelse berøres ikke af Spørgs- maalet om Hensigtsmæssigheden i kunst­ nerisk som i fiskal Henseende af at opføre et mindre Teater for det reciterende Skue­ spil alene, et Spørgsmaal, for hvis Behand­ ling i Kommissionen der gøres Rede anden­ steds i denne Betænkning. Kommissoriet foreskrev en Drøftelse af Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af en større Spilleindtægt ogsaa ved en mulig Forøgelse af Forestillingernes Antal. Denne Forøgelse lod sig opnaa paatoMaader: ved en Udvidelse af Teatersæsonens Varighed og ved et større Antal Opførelser indenfor Sæsonen, hvad enten denne udvidedes eller beholdt sin gamle Udstrækning fra 1. Sep­ tember til og med 31. Maj. Forslaget om en Udvidelse af Sæsonens Varighed mødte Modstand hos dem al Kom­ missionens Medlemmer, som kunne forud­ sættes at have størst praktisk Indsigt i Teaterforholdene, stærkest hos Justitsraad Berner, som under mere end en Menneske­ alders Teatervirksomhed har indsamlet en

af Ballettens Forestillinger. Denne Tradi­ tion er en vægtig Grund til ikke at udsondre Balletten af Teatrets Kunstomraade. Bour- nonvilles Balletter staa ved deres digterisk inspirerede Emner, ved disse Emners kunst­ neriske Udformning i mimiske og koreogra­ fiske Enkeltheder og ikke mindst ved den Musik, som vore bedste Komponister liave sat en Ære i at støtte dem med, i Række med de virkelig nationale Digtninger, som det er Teatrets Opgave at værne om. Hvad man i denne Forbindelse ikke bør undlade at bemærke, 0111 end i Forbi- gaaende, er den Kendsgerning, at der paa Grundlag af Ballet-Uddannelsen og den der­ med fra Barndommen af erhvervede Teater- vanthed er udgaaet en ikke ringe Del af Scenens mest fremtrædende Kunstnere og Kunstnerinder, lige fra Phisters og Fru Heibergs Tid til op imod vore Dage. Der er ingen Grund til at tro, at denne Udvik­ ling for Fremtiden skulde standse. Fastholdes Bevarelsen af de tre Kunst­ arter og betragtes den væsenlig fra Udgifts­ kontoens Synspunkt, er der et Moment at fremhæve, som allerede Teaterkommissionen af 1867 var opmærksom paa, da den i sin Betænkning udtalte Følgende: »Mangfoldige Udgifter, og navnlig mange Udgifter til Garderobe, til Dekorationer og til Maskineri, kunne ingenlunde føres den ene eller den anden Kunstgren til Last, men komme, om de end i selve Udgiftsøjeblikket nærmest synes gjorte med en vis Kunstgren for Øje, dog ofte senere fuldt saa meget de andre Kunstgrene tilgode og ere eller blive saa- ledes i Virkeligheden fælles. Det er jo endog saa, at mange Medlemmer af det sceniske Personale, om de end nærmest henføres til den ene eller til den anden Klasse af samme, dog ingenlunde virke ved een Kunstgren, men tværtimod hyppigt eller til Dels stadigt medvirke ved flere Kunst­ grene.«