BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

14 paa Teatret, kunne omklæde sig paa Ste­ det, men maa møde i fuldt Toilette. Naar Forsøget, skønt indledet fra Teaterbestyrelsens Side, dog ikke er blevet realiseret, skyldes dette en sidste Omstæn­ dighed, som her skal omtales. Med Und­ tagelse af endel Kapelmusikere ere saa godt som alle Byens Musikere Medlemmer af »Orkesterforeningen«, som bestemmer Mini­ malprisen for hvert enkelt Medlems musi­ kalske Assistance og bestemmer, hvilke Institutioner og Personer Medlemmerne maa træde i medvirkende Forhold til. Hvorvel der fra denne Forening afgives Ekstramusi- kere til det kongelige Kapel og ligeledes til de af Hr. Kapelmester J. Svendsen dirigerede Kapelkoncerter, har dens Formand erklæret, at overfor det kongelige Teater som Koncertgiver vilde Orkesterforeningen nægte sin Assistance. Kun hvis samtlige Med­ lemmer af Kapellet indtraadte i Orkester­ foreningen, vilde dette Forhold bortfalde. Men Teaterbestyrelsen mener, at det ligger udenfordensKompetence at paabyde dekonge­ lige Kapehnusici at indtræde i en Forening, som de kunne have deres baade personlige og kunstneriske Grunde til ikke at ville være Medlemmer af. Støttet paa denne Redegørelse fra Teater­ bestyrelsens Side for Vanskeligheder ved at realisere Koncertplanen og for Grundene til den meget tvivlsomme og i al Fald i Forhold til Arbejde og Tidsanvendelse for­ svindende Indtægtsforhøjelse, Koncerterne vilde kunne bringe Teatret, frafalder Kom­ missionens F lerta l sit tidligere Forslag om saadanne Koncerters Afholdelse og opfører ikke paa sit Budget de paa Finansloven under Forestillingsindtægten posterede 2000 Kr. som Udbytte af Koncertforetagendet. Om Min dr et allet s Stilling gøres Rede neden­ for i Afsnit IV.

Under 1 2 . April 1889 udkom »Lov om Teaterdrift i Kjøbenhavn«. § 1 i denne Lov bestemmer, at »den det kgl. Teater i Følge Privilegium af 11. September 1750 tilkommende Eneret til Opførelse af Skue­ spil i Kjøbenhavn ophæves med den Und­ tagelse, at der i Tiden fra den 1. Oktober til den 30. April ikke uden Tilladelse af Ministeren for Kirke- og Undervisnings­ væsenet maa opføres Skuespil eller Opera paa fremmede Sprog (hvorunder dog ikke henregnes norsk og svensk) eller Ballet af nogen udenlandsk Troup«. I § 2 bestem­ mes det, at »intet privat Teater maa dog op­ føre noget til det kongelige Teaters Repertoire henhørende Stykke, medmindre det kongelige Teater ikke har bragt Stykket til Opførelse efter denne Lovs Udstedelse i Løbet af 10 paa hinanden følgende Aar«. Denne Lov stiller det kongelige Teater under temmeliguheldigeVilkaar. At den første Paragraf giver de private Teatre Frihed til Benyttelse af samtlige Kunstgrene, uanset at deres Privilegier oprindelig have begrænset deres Kunstomraade paa forskellig Vis, paa- ankes ikke. Det miskendes ikke, at vigtige, principielle Hensyn tale for denne Frigø- gørelse. Men naar den anden Paragraf tvin­ ger det kongelige Teater til, uden Hensyn til de aktuelle Opgaver, der maatte foreligge, at gennemspille sit ældre Repertoire inden en vis Frist, hvis det ikke vil se sin Ejen­ dom gaa over i andres Hænder, bliver For­ holdet for dette Teater meget ugunstigt. Den første Bestemmelse udruster Privatsce­ nerne med Midler til et livligt Kapløb med det kongelige Teater, medens den anden sam­ tidig hæmmer dettes Bevægelsesfart ved at binde det en Klods om Benet. Som Supplement til Loven af 1 2 . April 1889 udgik der under 13. Juni s. A. en Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Under­ visningsvæsenet til Teaterchefen. Denne havde foreslaaet i Løbet af de paa Lovens