BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

1 5 Ikrafttræden nærmest følgende ti Aar at gennemspille 130 Stykker for at sikre Tea­ trets Ejendomsret til dem. Dette Antal Stykker troede Ministeriet dog ikke at burde paalægge Teatret at gennemspille i ti Aar og opstillede derfor en ny Liste paa 160 Stykker, dog saaledes at det kun gjordes Teatret til P ligt — deraf Benævnelsen »Pligt-Repertoiret« — at opføre de 91 i det nævnte Tidsrum, »og desuden saa mange af de øvrige, som det uden at træde Tea­ trets øvrige Opgaver for nær maatte være muligt at faa gennemspillet«. At gøre det under visse Forhold umulige til en P lig t for Teatret, synes en Ubillighed. Paa Pligt-Repertoiret staar saaledes opført baade »Hakon Jarl« og »Palnatoke«. Til begge disse Tragedier fortaber Teatret saa­ ledes sin fulde Ejendomsret, hvis de ikke ere spillede inden Udgangen af Sæsonen 1898—99, uden Hensyn til om der inden den Tid er funden en oehlenschlagersk Heltefremstiller med den indre Myndighed og ydre Fremtræden, som disse Skikkelser kræve. Det er dog mest fra den korte Tidsfrist, der er sat Teatret for Bevarelsen af dets Repertoire, at Vanskelighederne skrive sig. Til enNy-Erlivervelse af en lovlig Ret bør der dog gives Vedkommende en Frist, som ikke er sat saa kort, at det paa Forhaand kan indses, at Arbejdet maa glippe. Men Loven i For­ bindelse med den ministerielle Skrivelse fordrer, at der af Pligtrepertoiret i strængere Forstand skal opføres 9 Stykker i hver Sæ­ son; tages hele det foreskrevne Repertoire under Et (og i dets ikke strengt obligato­ riske Del findes der mange Stykker, som Teatret nødig slipper af Hænde), kræves 16 Stykker genopførte i hver af de ti Sæsoner. At dette saa noget nær er en Umulighed, naar den aktuelle danske og fremmede Skue­ spildigtning, som Teatret ogsaa er forpligtet til og interesseret i at fremføre, skal komme

til at indtage sin passende Plads paa Scenen, turde være end mere indlysende, naar man betænker, at det jo kun er højst to Tredje­ dele af Sæsonens Spilleaftener, der staa til Skuespillets Raadighed. Den i Loven fast­ satte korte Frist til Pligt-Repertoirets Gen- nemspilling vil føre til, enten at det ældre Repertoire vil komme til at indtage en ufor­ holdsmæssig Plads paa Bekostning af den nyere dramatiske Digtning, eller at Teatret for at fyldestgøre sine Opgaver i deres samlede Omfang maa svigte den Pligt, som Loven og den ministerielle Skrivelse i For­ ening paalægge det. Dette vil vistnok til Evidens fremaaao af følgende Oplysninger. Der er til Dato, o: til Udgangen af Sæsonen 1896—97, altsaa i Løbet af 8 Sæsoner, opført 55 af de paa Pligt-Reper­ toiret i strængere Forstand optagne 91 Skue­ spil. Af det øvrige anbefalede Repertoires 69 Skuespil er der i samme Tidsrum opført 26. Deraf fremgaar, at skal den paalagte Forpligtelse være fyldestgjort for den første Gruppes Vedkommende, maa der i hver af de kommende to Sæsoner opføres 18 af dens Stykker; vil man være saa pligtopfyldende ogsaa at udtømme den * anden Gruppe, kommer dertil endnu omtrent 20 Stykker i hver af Sæsonerne. Lier staa vi ved den absolute Umulighed. Men selv om Forplig­ telsen indskrænkes til det første egenlige Pligt-Repertoire, vil enhver kunne se, at de to Sæsoner ville blive noget magre paa Ny­ heder. Og opfyldes den ikke, falde de uop­ førte Stykker ud af Teatrets fulde Besiddelse. Og naar saa Tiaaret er udløbet og Sæsonen 1899—1900 er inde? Ja, saa be­ gynder Rotationen forfra. Teatret skal ved tvungen Genopførelse, enten det har Kræfter til det eller ej, enten det anser Tiden dertil for belejlig eller ikke, paany i samme Orden, Aar efter Aar, gennemspille sit gamle Repertoire, hvis det ønsker at