BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

1 6

eller burde nære nogen Frygt i den Anled­ ning, men han erkender, at naar Pligtreper­ toiret skal bibeholdes, er en Forlængelse af Tidsfristen utvivlsomt nødvendig. Idet dette Medlem altsaa slutter sig til den øvrige Kommissions Forslag, maa han dog samti­ dig minde om, at han under Forhandlingerne har udtalt Ønsket om, at Teaterbestyrelsen til enhver Tid — saa vidt gørligt — vil komme de private Scener i Møde med Hen­ syn til Frigivelse eller midlertidigt Udlaan af det gamle Repertoire. I Anledning af det saaledes af det nævnte Medlem udtalte Ønske, skal man erindre om, at Ministeriets Skrivelse af 13. Juni 1889 ud­ taler, at de 160 Skuespil, som udgøre det kongelige Teaters Repertoire, ikke tillades opførte paa noget andet Teater (i de næste 10 Aar), »naar ikke ganske særlige Omstæn­ digheder maatte tale derfor, og da kun fol­ en enkelt eller et Par enkelte Gange og kun med Ministeriets Tilladelse.« Til at gaa udenfor disse Grænser for Imødekommen har Teaterbestyrelsen altsaa ingen Ret.

hævde det som sit, og dertil desuden de i Tiaarets Løb erhvervede nye originale og oversatte Stykker, som det agter at beholde udover det næste Tiaar. Vanskelighederne voxe, som man ser, med Aarene. Og hvad man ikke naar at faa med, bliver frit for de allerede af Lovens § 1 begunstigede Privatteatre. Paa Grundlag af de her fremsatte Be­ tragtninger har Kommissionen derfor en­ stemmig besluttet at opfordre Regering og Rigsdag til at iværksætte en Forandring i Lov om Teaterdrift i Kjøbenhavn af 12. April 1889, gaaende ud paa, at i Lovens § 2 første Stykke Tallet 10 forandres til 20. Hermed vilde i alt Fald nogle af de føle­ ligste Ulemper ved Loven blive afhjulpne. Et Medlem af Kommissionen (Borchse- nius), vilde principielt have foretrukket den fuldstændige Ophævelse af det kongelige Tea­ ters Monopol, idet han ikke kan tænke sig, at det statsunderstøttede Teater, der altid selvføl­ gelig bør raade over de ypperste, hjemlige sceniske Kræfter, nogen Sinde vilde kunne