BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

24

I. Paa hvilken Maade og for hvilken Sum kan der skaffes et passende mindre Teater? Den første Mulighed, som fremstiller sig, er den, at man kunde leje eller købe et af Hovedstadens Privatteatre. Som det senere skal ses, vil det imidlertid have stor økonomisk Betydning, naar et andet Teater skal styres sammen med det nuværende kongelige, at deres Scener staa i umiddel­ bar Forbindelse med hinanden. Dette kan ikke finde Sted mellem det kongelige Teater og noget af de for Tiden eksisterende Privatteatre. Desuden er Formen af Casino ’s Tilskuer­ plads ikke gunstig for Skuespillet; den blev i sin Tid bygget væsentlig til Koncer­ ter og bærer i alle Henseender Præg heraf. Dagmarteatret har saa snevre og uheldige Adgange til Tilskuerpladsens Gulv, at ad­ skillige af den Grund ikke ville besøge det ellers godt konstruerede Teater, ligesom dets Beliggenhed vilde medføre adskillige Ulemper for den fælles Drift. Folketeatrets Scene er af saa ringe Udstrækning, at den næppe kan svare til, hvad der maatte fordres ior at sikre det ny Skuespilhus en betyd­ ningsfuld Virksomhed. Altsaa vilde den Vej ikke føre til Maalet, selv om man ellers var i Stand til at skaffe sig et af Privat­ teatrene paa billige Vilkaar. Man maatte derfor søge at faa et nyt Teater bygget. Et godt Skuespilhuses Størrelse vil være afhængig af to Ting: af Scenens Udstræk- ning og af Tilskuerpladsernes Antal. Hvad Scenen angaar, saa lære Erfaringer fra Ud­ landet, at, hvis det at høre godt paa ethvert Punkt skal være bestemmende for Bygnin­ gen, maa en Prosceniums-Bredde paa 15 Alen, en Scene-Dybde paa 25—29 Alen og en Scene-Bredde paa 22—26 Alen nødigt overskrides. Tilskuerpladsen maa kunne rumme indtil 1200 Personer og have en Bredde af indtil 25 Alen med en Dybde af

Opmærksomhed derfor særligt maattet fæ- I stes paa at undersøge, hvorvidt det var gørligt at udskille det reciterende Skuespil fra de to andre Kunstarter og henlægge det til en egen Bygning, til et mindre, mere passende Hus. De to Hovedspørgsmaal, som Kommis­ sionen med dette for Øje skal søge at hesvare, maa blive følgende: I. Paa hvilken Maade og for hvilken Sum kan der skaffes et passende mindre Teater? II. Hvortil ville Indtægter og Udgifter kunne beregnes ved den samtidige Drift af to Teatre? Et Mindretal (Berntsen og Borch- senius) kan ikke ubetinget slutte sig til I ler­ tallets Formening om, at de tre Kunstarter, Skuespil, Opera og Ballet, bør betragtes som uadskilleligt knyttede til det kongelige Teater. Skulde de nuværende for Landet i økono­ misk Henseende saa uheldige Forhold yder­ ligere forværres, og det viser sig ugørligt at holde Statens aarlige Tilskud til det konge­ lige Teaters Drift indenfor rimelige Grænser, endsige bygge en ny mindre Scene, maattc Mindretallet tilraade at give Ope­ raen fri og overlade denne Kunstart, der i saa høj Grad tynger Teatrets Budget, til privat Drift, saa meget mere som Mindre­ tallet nærer den Overbevisning, at det konge­ lige Teater, naar dets Opgave begrænses til dets oprindelige Bestemmelse: at være en Scene for det reciterende Skuespil, vil være i Stand til at løse sin Opgave paa fyldest­ gørende Maade uden Statstilskud til Driften.