TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

304

Bygninger og Institutioner.

kullet Kirke. Før Grevefejden var der samlet Penge og 200,000 Mursten til et Taarn, men først 1582 begyndte man paa Chrf. Walkendorfs Initiativ „fra Fundamentet" at rejse det til vore Dage bevarede Nicolai Taarn, der stod under Bygning endnu 1591. 1611 fik det et højt, ottekantet Spir, der styrtede ned i en Januarstorm 1628, hvorefter Taarnet maatte nøjes med en „plat og nedrig Spids" indtil 1665-69, da der rejstes et meget dekorativt Renæssancespir efter Tegn. af kgl. Bygmester Albertus Mathiesen. Forinden havde ogsaa Kirkebygningen faaet Udvidelser. Kort efter Taarnmurenes Fuldendelse tilbyggedes et anseligt søndre Vaabenhus, og efter at Spiret ved sit Fald havde ramt Kirkens Hvælv, erstattedes det oprindelige Kor i 1630 af en rank, 3 Fag lang Bygning, af samme Højde som Midtskibet, med Spir og Spidsgavle, smykkede med Statuer og malede Kob­ berplader, sikkert efter Tegn. af den yngre Hans v. Stenvinkel (begr. i Kirken 1639). Ogsaa Kirkens Indre pristes for sin prægtige Udsmykning med Malerier (Altertavle af Karel v. Mander), Skulpturer og Gravmæler*). 1 denne Skikkelse stod Kirken og Taarnet i alt væsentligt uforandret gennem største Delen af 18. Aarh., omend de underkastedes en mindre Istandsættelse 1738-42. Skaanet under Ildebranden 1728 ødelagdes Bygningen ved den følgende store Brand, da Ilden 5/ø 1795 først angreb Taget og derefter Spiret, der styrtede ned Kl. 87a Aften. Hvad Luerne levnede, ødelagdes i Løbet af de følgende Aar, da Bygningen henstod som Ruin, medens man drøftede dens Genopførelse til kirke­ ligt eller verdsligt Brug (sml. Fr. Schiøtt i „Architekten" V p. 33 og Tillæg p. IX). Ved kgl. Reskr. af 21/ 12 1804 nedlagdes Sognet, som fordeltes mellem Frue, Hel­ liggejst, Trinitatis, Holmens og Garnisons S. 1807 paatænkte man at indrette Ruinen til Nationalmuseum og Brandstation (V. Hermansen i Hist. Medd. om Kø­ benhavn. 2. R. Il p. 36), en Plan, hvis Gennemførelse det engelske Bombardement umuliggjorde. Ruinen fik nu bl. a. Anvendelse som Pakhus for Hærmateriel, indtil den blev nedrevet 1814-17, med Undtag, af Taarnet og det vestligste Fag af Kirkeskibet, der 1820 blev indrettet til Hovedbrandvagt og istandsat i gotisk Stil, med en udkragende Tindekrans øverst paa Taarnet, alt efter Tegn. af Brand­ major H. C. Schmidt. 1868 opsattes paa Taarnets Platform Tidssignalet, „Kuglen", i Sammenhæng med et Normalur nede i Taarnet (Hist. Medd. om Kbh. II p. 457). Paa den fordums Kirkeplads rejstes nogle Træskure for Grønthandlere og Slagtere, og 1845, da den østligste Del udlagdes til Gade, opførtes nye Slagterboder („Maven") af Støbejærn i gotisk Stil, efter Tegn. af Arkt. Hagemann. Denne Tilstand maatte af mange føles som en Fornedrelse, og især efter at Brandvæsenet 1892 havde forladt Taarnet, som saaledes stod ubrugt, fremkom der talrige Projekter til den gamle Kirkeplads’ Omdannelse, deribl. Forsøg til Rekonstruktioner af Kirken, udførte af Arkt. H. C. Amberg, der til Slut gennemførtes i noget ændret Form. 1908-10 rejstes, samtidig med en Istandsættelse af Taarnets Murværk, det af Brygger Carl Jacobsen bekostede Spir, en Efterligning af Albertus Mathiesens. 1913 skænkede Departementschef, Lenssekretær P. N. Rentzmann, i Overensstem­ melse med sin tidligere afdøde Søster, Frk. Ida R., Kommunen hele sin Formue til Genrejsning af Kirkebygningen, saaledes at denne skulde bruges til Forsam*) Af kendte M ænd, der har hvilet i K irken, kan foruden H ans Sten v in k el n æ v n es: Fr. I l’s M øntm ester A ndreas M etzner, f 1596, Borgm . M ikkel V ibe, f 1624, R entem ester O ve H øeg til Todbøl, f 1628, M aler og A rkitekt M orten v. Steen w in kel, f 1646, H ofm arskal Adam H enr. Pen tz, f 1657, H ans Lindenov, + 1659, R igshofm ester Jo a ch . G ersdorff, f 1661, R igsrd. O tte K rag, j 1666, N iels R osenkrantz, falden ved H elsingborg 1676, Stiftam tm d . C ornelius Lerche til N ieistrup, f 1681, Stadshauptm d. Fr. Thu resen , f 1675, og G en erallø jtn . Jo h an Rantzau, f 1706. O gsaa H ans T avsens 1. H ustru D orothea (S ad o lin ?) har væ ret begrav et her. Paa K irkegd. har bl. a. Sten Stures M oder og Søster, der døde i K bh. under P esten 1524, og H ans Egede m ed H ustru hv ilet. (Se P ersonalhist. T idsskr. I p. 192 flg.).