TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

306

Før 1795 havde Kirken 3 Hovedindgange, i N., S. og V. Nu er Indgangen alene fra V., gennem den gamle, stærkt fornyede Taarnportal, hvorover der er opstillet en moderne Skt. Nicolai-Figur. Det nedre Taarnrum tjener som Garde­ robe. Kirkebygningens Indre er nu som tidligere treskibet, men Hovedskibet er afskildret fra Sideskibene ved Glasvægge i Arkadebuerne, og der er indbygget ret lavtsiddende Hvælvinger, idet Højkirken er indrettet som en øvre Etage, ligeledes hvælvet. Hovedskibets nedre Del bruges som Kirke- og Mødesal. Af Inventar findes et Alterbord med Trækors, en Talerstol, en Døbefont fra Beg. af 19. Aarh., der har staaet i Holmens og senere i Hvidovre Kirke, samt 4 store Lysekroner. Bygnin­ gens andre Dele har nu Anvendelse som Folkebibliotek, medens Bymuseet ikke lod sig installere i Bygningen. I det nedre Taarnrum staar Toppen af det gamle Spir, genfundet i Grunden paa den anden Side af Gaden 1902, samt en Gravsten over Sognepræst Jacob Nielsen, f 1571. I et øvre Taarnrum er der opstillet en Del Stenfragmenter, fundne ved Udgravninger paa Kirketomten, deribl. Rester af Kirkens rige Renæssanceportaler og Døbefont, en muret middelalderlig Grav, Gravsten over Bygmester Morten Bussart (f 1544) og over Rentemester Ove Høg, f 1628, samt Fragmenter af Epitafiet over Generalløjtn. Niels Rosenkrantz, f 1676 (af Lambert v. Haven), og i Folkebibliotekets Lokaler findes et Par Montrer med andre, Bymuseet tilhørende Erindringer fra den gamle Kirke, deribl. en Model af en Solskive med Longomontanus’ og Ole Rømers Navne. De øvre Rum i søndre Udbygning, der beboedes af Rentzmann indtil hans Død 1923, henstaar som Mindestuer, med Bohave fra hans fædrene Hjem. Paa Kirkebygningens Nordøsthjørne er der 1921 opsat en Mindetavle med Por- trætmedaillon over Hans Egede og Gertrud Rask. L itt.: Den danske Reformations M odeikirke, Skt. N. K. 1 2 1 6 -1 7 9 5 . Kbh. 18 8 7. — M. Vogelius, Kulturhist. Bidrag til N. Kirkes Hist. i 17. og 18. Aarh. Kbh. 1914. — Em il Madsen i Hist. Medd. om Kbhvn. II p. 4 0 9 . — C. A. Jensen, Skt. N. Kirke, Taarn og Spir i Fra Arkiv og Museum IV p. 168 og 5 8 5 . — Sml. Berl. Tid. 18/n 1914 og 111. Tid. 15/4 1 9 23 , samt „Architekten" u /s, 21/s og 28/s 1915. Af Kirker for Menigheder, der ikke hører til den danske Folkekirke, nævnes: Tysk-fransk reform ert Kirke, Hj. af Gotersgade, Rosenborggade og Aabenraa, skylder Indvandringen af Kalvinister i Slutn. af 17. Aarh. — og den reformerte Dronning Charlotte Amalie — sin Tilblivelse. Efter at de Reformerte en Tid havde haft Tilhold i hendes private Kapel paa Slottet, bevilgedes der ved Reskr. af 8/i 1685 de hollandske, tyske og franske Kalvinister fri Religionsøvelse og Tilladelse til at bygge en Kirke i den sydi. Udkant af Christianshavn. Allerede s. Aar ind­ rettedes et midlertidigt Kapel i det nuv. Prinsens Palæ; men først efter at de for­ nødne Pengemidler var tilvejebragte bl. a. ved en Gave af 11,000 Rd. fra Dron­ ningen, begyndte Bygmestrene Frederik og Nicolai Muller Kirkens Opførelse paa den af Kongen 27/i 1687 skænkede Grund, hvor den nu staar; 1688 lagde Dronningen Grundstenen, og 10/n 1689 indviedes den. Kirken, hvor der lige fra Begyndelsen prædikedes baade Tysk og Fransk, havde midt paa Taget et lille Klokketaarn, men Klokken maatte ikke bruges. Ved Byens Brand 1728 gik Byg­ ningen op i Luer; men for Menighedens egen Regning og ved Indsamlinger baade i Ind- og Udland blev den atter opf. omtrent i samme Skikkelse som før. Den indviedes 4/3 1731, og s. Aar købte Menigheden for 800 Rd. Orgelet i Slots­ kapellet, som man da begyndte at nedbryde. Af Restaurationer nævnes en i 1870’erne, da Spiret helt nedtoges og opforgyldtes, og en i 1889 baade ind- og