TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Kirkegaarde.

321

K irk e g a a rd e . Begravelser i Kirkerne blev forbudt ved Forordn, af 22A 1805, og ved Res. af 13A 1851 blev det forbudt at foretage Jordfæstelser paa de véd Kirkerne liggende Kirkegaarde i København, men endnu i Koleraaaret 1853 jordedes en Mængde Lig paa de Christianshavnske Kirkegaarde, indtil det forbødes af Politidirektøren -4A s. A. Hermed ophørte al Begravelse indenfor Voldene (naar undtages de under Skt. Petri, Holmens og Christians Kirke omtalte Kapeller, Res. af 13A 1851). Den ældste Kirkegaard udenfor Voldene er omtalt p. 250; den benyttedes til ind i 17. Aarh. I 1666 anlagdes Holmens Kirkegaard, og snart kom flere til; 1676 nævnes desuden Garnisonens Kirkegd. udenfor Østerport (antagelig ved den ufuldførte Skt. Annæ Kirke), den nye Kirkegd. udenfor Nørreport, De fattiges Jord og Skt. Hans Kirkegd. udenfor Vesterport. I Pestaaret 1711 kom der flere til, deriblandt 5 indenbys Assistenskirkegaarde, beliggende paa smaa Grundstykker midt i tæt Bebyggelse. Efterhaanden fik man Blik for det sundhedsfarlige heri, og i 1760 oprettedes Assistens Kirkegaard paa Nørrebro, hvorefter 6 indenbys Assistens­ kirkegaarde straks nedlagdes *). Under Struensee forbødes det 1771, uden Resul­ tat, at foretage Begravelser saavel i Byens Kirker som paa de ved disse liggende Kirkegaarde, og 1796 søgtes der atter foretaget Indskrænkninger i disse indenbys Begravelser, men som nævnt varede det til over Midten af 19. Aarh., før man fik dem afskaffede. 1 Henh. til kgl. Res. af 7/t 1859 oprettedes et Begravelseskontor i København, der traadte i Virksomhed Vi 1861. Begravelsesvæsenet ledes af en Direktør og sorterer under Magistratens 1. Afdeling. Paa Frederiksberg oprettedes i Henh. til kgl. Res. af 4/e 1897 ligeledes et Begravelseskontor, der traadte i Virk­ somhed 1U 1898 og bestyres af et Udvalg af Kommunalbestyrelsen og ledes af en Chef for Begravelsesvæsenet. Byen har nu følgende Kirkegaarde: Assistens Kirkegaard, ved Kapelvej, Nørrebrogade og Jagtvej, er anlagt ifl. Reskr. af 20/s 1757 og indviet % i 1760. Den ældste Del, omgiven af en Mur, var 1,5 ha og fælles for Vor Frue, Nicolai, Helliggejstes, Trinitatis, Skt. Petri samt Vartovs og Vajsenhusets Sogne. Det varede dog ikke længe, inden den viste sig for lille, og 1803 og 1805 udvidedes den med 9,6 ha, hvoraf de 7,1 ha, der laa langs Nørrebrogade op til Jagtvej, blev indhegnede med en Mur. I de flg. Aar blev den flere Gange udvidet, saaledes 1853 og 1861, da Frelsers og Christians Kirkes Sogne og Skt. Johannes’ fik Lodder der. Ogsaa den katolske og reformerte Menighed havde Del i Kirkegaarden, resp. siden 1805 (0,4 ha) og 1806 (0,4 ha). Det Areal, som Kommunen fra 1757 til 1864 havde solgt til Kirkerne af den saa- kaldte „Fælled", udgjorde c. 19,9 ha; Resten, 4,4 ha, overdroges 1865-74 Kirkerne til Brug i 100 Aar til Linie- og Frijordsbegravelser og skulde derefter tilbagegives Kommunen; men en Del af det er allerede tilbagegivet og benyttet til Opførelsen af Hellig Kors Kirke og to Kommuneskoler ved Jagtvej og Hans Tavsens Gade samt til en Legeplads ved Kapelvej. De ovennævnte 19,9 ha blev fra Beg. bestyret umiddelbart af Kirkeværgerne for de enkelte Kirker, som ejede Lodderne, men ifl. kgl. Res. af 29 /i 2 1879 gik Arealet ind under Begravelsesvæsenets Bestyrelse, saa­ ledes at Sogneinddelingen er bortfalden. I 1760 var der 8 Assistens Kirkegaarde indenfor Voldene: Vor Frue Assistens i Fiolstræde („Linden"), Nicolai Kirkes Assistens, mellem St.-Kongensg. og Borgergade („Landgreven"), Trinitatis Fattiges Kirkegd. mel. Gotersgade og Aabenraa, Helliggejstes Kirkegd. i Gammel­ mønt („Vismar"), Skt. Petri Fattiges Kirkegd. i Larslejstræde, Vartovs og Vajsenhusets fælles Kirkegd. paa Halmtorvet, Vor Frelsers Fattiges Kirkegd. i Skt. Anna Gade, og endelig Børne­ husets Kirkegd. i s. Gade. Det var de første 6, der i 1760 sloges sammen til Assistens Kirkegd. paa Nørrebro (se H. Weitemeyer, Forløberne for Assistenskirkegd. paa Nørrebro, i Hist. Medd. om Kbh. V.). T ra p : Danmark. 4. Udg. I. 21