TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

327

Kirkegaarde. — Christiansborg.

for en stor Del et gammelt, ægte jødisk Præg med flade, opretstaaende Gravsten med deres hebraiske Indskrifter vendende mod 0 . Den ældste Ligsten er fra 1693 (Liget har altsaa været nedsat i Graven, før Købet af Kirkegaarden har været endelig ordnet). Mosaisk vestre Kirkegaard, ved Vestre Kirkegaard, er anl. 1885, efter at Kommunen havde solgt Menigheden c. 2,8 ha; 1888 tilkøbtes yderligere 1,2 ha, saa at Kirkegd. nu udgør c. 4 ha. Paa Kirkegd. en 1885 opf. In sp e k tø rb i. og et 1886-88 opf. L ig k a p e l (begge efter Tegn. af Arkt. Fr. Levy) med Sideskibe, Apsis, Søjleportal og Forhal, af røde Mursten paa Granitsokkel med Baand og Gesimser af Sandsten og Udsmykning af brændt Ler; Kapellets Indre ombyggedes 1925. I Kirkegaardsmuren, af Granit og røde Mursten, en Indgang med Smede- jærnsporte. Katolsk Kirkegaard, ved Vestre Kirkegaard, er anl. 1887 paa et fra denne frasolgt Areal (10,686 m2). Paa Kirkegaarden et lille L ig k a p e l, af røde Sten; foran Kapellet et Krucifiks. Der findes bl. a. Monumenter over de her i Landet døde belgiske og italienske samt enkelte franske Krigsfanger fra Verdenskrigen. Fra Vi 1927 administreres Kirkegd. af Københavns Begravelsesvæsen. L itt.: J. Werner, Gravminder fra Kbh.s og Frederiksbergs Kirkegaarde, Kbh. 1912.

Slotte og Palæer.

Christiansborg. Aar 1167, fortæller Saxo, lagde Biskop Ab­ salon Grunden til en Borg paa Holmen ved Sundet (insula ma­ ritima), „og dette hans ringe Virke blev Landet til stort Værn, thi Sørøverne holdt ej mere af at ligge der i Nabolaget, og Landets Børn kunde fra nu af trygt færdes i Farvandene trindt omkring". Denne Borg, som Ab­ salon beholdt for Livstid, ogsaa som Ærkebiskop, testamente­ rede han til Roskilde Bispestol, en Ordning, som Paven gen­ tagne Gange stadfæstede. I de urolige Tider under Valdemar Sejrs Efterfølgere blev den imidlertid atter og atter belejret ° « erobret- Da Etik Plovpen- ning havde forjaget Bispen og

Københavns ældste Segl, fra 1296.

tagetBorgen,afbrændtes

den

1249af den liibske Flaade under Alexander Solt-

wedel, og i Striden mellemChristoffer

I og Ærkebiskop Jakob Erlandsen besatte