TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Christiansborg og Rosenborg.

347

udenfor Byens davær. Østervold for paa en Del af dem at anlægge en ny Lyst­ have. Her lod han opføre flere „Lysthuse", deribl. „det blaa Hus“, senere kaldet „Eremitagen", der stod færdigt 1607, og som var en 2 Stokv. høj, c. 20 m lang Bygning med Trappetaarn paa Vestsiden. 1608 paabegyndtes Opførelsen af det nuvær. Slot, „det store Lysthus", der har været færdigt 1617, men først fra 1624 kaldtes Rosenborg. Oprindeligt var „det store Lysthus" kun paa to Stokv. og halvt saa langt som den nuvær. Bygning, men efter Kalmarkrigen foretog Kongen For­ længelsen, satte det tredje Stokv. paa og rejste det høje Taarn paa Sydsiden. Bygmesteren kendes ikke med Sikkerhed (maaske Willum Cornelisz); Kongen har selv ført Overopsynet. Slottet,

som i alt væsentligt staar som paa Chr. IV’s Tid, er opf. i Renæs­ sancestil, af røde Mursten med Forsiringer af gullandsk Sandsten og bestaar kun af een Fløj (i Ret­ ningen NV.-SØ.), 3 Stokv. høj over Kælder, 46 m lang og 10 m bred, til GesimSen 14,5 m høj; midt paa den sydi. Langside er der et firkantet Taarn med gen­ nembrudt Spir, 45,5 m, medens den anden Langside har to firkan­ tede Taarne, ligeledes med Spir, 36,5 m, imellem hvilke et 21 m højt, ottekantet Trappetaarn. De to Gavlsider er forsynede med Karnapper, som oprindelig kun svarede til 2. og 3. Stokv., men som under Fr. V forlængedes ned til Jorden; en Altan eller Vægtergang, som førte over den flade Tagryg mellem Gavlene,

Rosenborg set fra Nord.

blev fjærnet under Chr. V; senere, paa Fr. V’s Tid, fjærnedes to Friluftstrap- per, som paa hver Side af Vindeltrappetaarnet førte op til Stueetagens Ind­ gangsdøre og derfra videre til Mellemstokværket. Slottet laa oprindelig udenfor Byens Befæstning og var derfor omgiven af Vold og Grav; men Volden er nu helt sløjfet, og af Graven findes kun en Del bevaret ud mod Kongens Have, den øvrige Del opfyldtes 1781 og 1785. Af Udenomsbygningerne, som Gartnerbolig, Bryggers, Vaskehus, Stalde, Køkkenbygn., Fiskerhus m. m., er der nu kun tilbage den midterste Del af Portbygningen NV. for Slottet, oprindl. et firkantet Porttaarn af hugne Sten med svungne Gavle;Vindebroen, som herfra førteover Graven, for­ svandt 1781. Af de to Tilbygninger, der erføjede tilPorttaarnet,stammer Stue­ etagen mod 0 . fra Chr. IV’s Tid, medens 1. Sal er paabygget under Chr. V og Vestpartiet tilføjet under Fr. IV. Kommandantboligen*), nu Direktørbolig, ud til Østervoldgade er opf. under Fr. V (Arkt. Generalbygmester Lambert von Haven), Portpartiet til Gaden 1672 og Gartnerboligen 1685. Slottet selv undergik som omtalt i Tidens Løb en Del Forandringer. I det Indre *) Fogden paa Slottet eller Slotsforvalteren blev fra 1719 tillige Kommandant over den Militær­ vagt, der var installeret der; 1851 blev Stillingen delt i 2 Poster, Slotsforvalter og Kom­ mandant, og 1858 ophæv. des den sidste.