TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Kongens Have og Amalienborg.

355

Kongens Fødselsdag 16A. Branden, der kostede 171 Mennesker, især af de bedre Klasser, Livet, fortærede det lille Teater i Løbet af et Kvarter, og af Slottet blev kun Kirken og Havebygningerne m. m. staaende (sml. L. Bobé, Operahusets Brand, Kbh. 1889, optrykt i: Renais. til Empire, Kbh. 1916). Chr. V tænkte straks paa at lade Slottet genopføre, Dronning Charlotte Amalie udvidede Haven helt ud til Kastellet ved Køb af Kansleren Peder Reedtz’s Havegrund, og Ole Rømer ledede i 1690’erne de forberedende Arbejder paa den med Ruiner opfyldte Plads. 1694 underhandledes med den svenske Arkitekt N. Tessin, men hans Tegninger, som forelaa færdige 1697 (sml. Christiansborg p. 330), krævede for store Summer, og Kongen lod da Kirken (se p. 267) og de andre Bygninger helt nedbryde. Fr. IV

Sophie Amalienborg. Efter J. J. Bruun.

rejste 1723 et „Lysthus", en ottekantet Pavillonbygning (Arkt.: J. C. Krieger), hvortil sluttede sig Orangerier, Buegange og Stalde paa begge Sider. I Pavillonen var der i Stuen Spisesal, og fra den øvre Etage havde man Udsigt baade over Haven, hvis Anlæg i fransk Stil blev fuldendt 1730 (om Statuer sml. p. 353), og som i de følgende Aar yderligere smykkedes med Springvand, og over den nye, store Eksercerplads („Mønsterpladsen"), som Kongen efter 1728 lod indrette N. for Pavillonen, og som strakte sig helt ud til den nuvær. Toldbod. Men 1749 blev den Kanal, der begrænsede Haven ud til den nuvær. Skt. Annæ Plads og Bred­ gade, tilkastet, og hele Terrænet med Have og Eksercerplads blev reguleret og ud­ lagt til Byggegrunde; der skulde her opstaa en ny, storartet Bydel, Frederiksstaden. Grundstenen til dens Kirke nedlagdes s. Aar (se p. 269), adelige og Rigmænd op­ fordredes til at bygge og fik fri Grunde med Forpligtelse til at opføre Pragtbyg­ ninger, og 3/io 1749 fik Kbh.’s Kommune Skøde paa Haven og Eksercerpladsen, medens Kongen dog forbeholdt sig de Grunde, paa hvilke de 4 „Hoteller" omkring den store Frederiksplads skulde opføres efter en Idé, som vistnok skyldes Tuscher, men som udførtes af N. Eigtved (M. Due, C. M. Tuscher, Kbh. 1916 p. 108; Munthe af Morgenstjerne, N. Eigtved, Kbh. 1924, p. 122 f.; Weilbach i „Archi- tekten" XXVI p. 165). Disse Grunde skænkede Kongen til 1) Overhofmarskal,