TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Frederiksberg Slot og Have og Søndermarken.

377

Kanaler, der omslutter en større og 3 mindre Øer. Den ene af disse er Ande- bakkeøen, paa den anden opførtes 1799-1800 efter Tegn. af Hofarkitekt, Brandmajor A. J. Kirkerup det endnu eksisterende, afspærrede kinesiske Lysthus (Opmaalt og udg. 1922 af „Foren, a f 3/ 12 1892“). Paa den tredje 0 byggedes et Vandfald af Mate­ riale fra Marmorkirkens Ruin. Haven udvidedes med en Del af „Brune Dyrehave" (se ovfr.), og her opførtes efter Petersens Plan et „Morgentempel", — det efter Abild- gaards Tegn. (Res. 28/ 12 1801) udførte „Apistempel" (siden 1873 Indgang til Zool. Have) med to Rækker Søjler foran Indgangen og en Tyr i Frontonen. Af andre, del­ vis bevarede Seværdigheder, kan nævnes Schweitzerhuset, opr. Sal med hvælv. Loft som en Paraply, efter Sigende malet af Abildgaard (Leo Swane, Abildgaard, Kbh.

1923), senere ombyg­ get til Bolig for Ha­ vens Gartner, ligeledes findes endnu Grotten og Kæmpehøjen. Fa- sangaarden, der stadig var bleven udvidet, men hvor Fasaneriet blev nedlagt 1785, blev bevaret som Bolig (om­ bygget 1827) for se­ nere Kabinetssekretær P. O. Jessen; senere har den været beboet bl. a. af Oehlenschlæger fra 1842; efter hans Død overdroges den til H. C. Ørsted. Haven vedblev at være aaben for Publikum, hvor­

Mindehøjen i Søndermarken.

imod Søndermarken kun var offentlig tilgængelig en kort Tid efter dens Omdan­ nelse, men ellers holdtes afspærret under hele Fr. VI’s Tid. Efter at Haverne ligesom Slottet var bievne Statsejendom 1849, kom de 1850 med de andre kgl. Lysthaver under en Landskabsgartner (senere kaldet Haveinspektør), og fra c. 1852 blev ogsaa Søndermarken helt tilgængelig. Af senere Forandringer nævnes følgende: I 1859 ud­ skiltes af Frederiksberg Have den V. for Slottet beliggende „Prinsesse Vilhelmines Have" og overlodes til den af Dr. Kiærbølling oprettede Zoologisk Have, som 1861 ogsaa fik overladt „Prinsesse Carolines Have" og 1867 en Del af Frugttræplanteskolen („Sallys Planteskole") i „Brune Dyrehave", tils. noget over 1,6 ha; efter at Haven 1872 var overgaaet til et Aktieselskab, blev den 1872-73 yderligere udvidet med Resten af „Brune Dyrehave", saa at den fik sit nuvær. Areal, 7,4 ha. Ligeledes overlodes der det kgl. danske Haveselskab i 1884 en Del af den gamle Slots­ driverihave med Laurierhuset S. for Hovedindgangen. Senere blev Maglekilde Brøndanstalt sat i Forbindelse med Haveselskabet, og der opførtes en Brøndsal. I Søndermarken ved Indgangen lige for Slottet anlagde Københavns Kom­ mune 1858-59 et c. 150 x 40 m stort aabent H ø jd e re s e r v o ir med et Spring­ vand i Midten ligesom et V an d taarn 0 . for det; 1890-91 ombyggedes og over­ dækkedes Bassinet (120 x 40 m, 4,2 m til Hvælvingen), og et S p rin g v a n d opførtes oven paa det. Ogsaa Frederiksberg Kommune anlagde i Nærheden et