TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

395

Byens ældre Raadhuse.

Frederiksberg- og Nygade. Det synes at have været en grundmuret Bygning med Trappegavle; foran Raadhuset, omtr. hvor nu Springvandet er, stod Retterstedet med Kaget; i Kælderen var Fængsel og Byens Vinkælder. Aar 1606-10 lod Chr. IV Raadhuset ombygge, og da han 1608 anlagde Nytorv, fik Bygningen nu to Facader og omformedes samtidig i Renæssancestil med svungne Kamgavle; ud mod Nytorv fik det Buegang og et mindre Taarn, ud mod Gammeltorv mellem Gavlene et større Taarn, hvori Hovedindgangen med en Sandstensportal var. Brønden paa Gammeltorv flyttedes hen lige foran Raadhuset, og Kongen lod her opsætte „det

Det 3. Raadhus, set fra Gammeltorv, paa Chr. IV’s Tid. Efter Resen.

kostelige Kobberbækken og historiske Billede", som endnu staar der. Figuren, en Kvinde med to Børn, forestillende Caritas, er støbt i Bronce efter Model af Statius Otto. 1707 og 1781 blev Springvandet gjort i Stand, og sin nuvær. Form fik det 1892, da Fodstykket blev forhøjet og Kummen hævet (se F. R. Friis og L. Fenger, Springv. paa Garnmeltorv, i Tidsskr. f. Kunstind. 1892 p. 161 flg.). Den saakaldte „Raadhusgaard", Byens Avlsgaard, der laa paa en Del af Nytorv, blev nedbrudt og afløstes af en ny paa Hj. af Kattesundet og Lavendelstræde. Da Raadhuset var brændt 1728, begyndte man 1729 at opføre det fje rd e Raadhu s (Arkitekt var vistn. J. C. Krieger) paa de tilbageblevne Mure, der havde holdt sig godt; det store Taarn maatte dog nedbrydes og Hvælvingerne i 2. Etage erstattes med fladt Loft, i 1731 kunde Højesteret flytte ind i de 32 Mænds Sal, men først 1733 var Byg­ ningen helt færdig. Den var opf. i Barokstil og havde paa Hovedfa^aden mod Gammeltorv Hovedindgang med anseligt Trappeparti og derover Balkon og Fronte- spice med Chr. VTs Buste; foran Facaden til Nytorv, der havde 4 Arkader, stou Skafottet, opsat 1736, nedbrudt 1761; midt over Taget var der et Rytterspir. Efter