TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

231

Slotskirken og Vor Frue Domkirke.

den 14. Sept. indtil 1375, da den henlagdes til Søndagen efter Christi Legems­ fest. At Peder Sunesøn nævnes som Kirkens Grundlægger, kan ogsaa have sin Aarsag i, at han gjorde den til en Kollegiatkirke ved at oprette et K o lle g ia tk a p ite l, der bestod af en Dekanus som Formand, en Kantor og fire Kanniker. Medlem­ merne, hvis Antal efterhaanden forøgedes til 12, var tillige Sognepræster ved Byens andre Kirker, Skt. Clemens, Skt. Nicolai og Skt. Peder, samt Taarnby, Brønshøj og Rødovre, assisterede af Hjælpepræster. Kannikernes Kapitelhus laa S. for Kir­ ken, sammenbygget med denne; Vikarerne havde et lignende Forsamlingshus NV.

Vor Frue Domkirke.

for Skt. Peders Kirke. Til Kapitlet hørte en Domskole, der er Oprindelsen til Metropolitanskolen. Ved Reformationen blev Kapitlet ophævet og Kirken lagt ind under Universitetets Patronat. Kirken led i sin første Tid meget af Ildebrande. I Kapitlets Sjælemessebog be­ rettes saaledes, at Kirken 2Vr 1314 ødelagdes af Ild, og efter denne Brand op­ sattes der over den nordi. Indgangsdør en Sten med symbolsk Fremstilling af Christus og de 4 Evangelister samt en lat. Indskrift: „Aar 1316 genopførtes denne Kirke, 4 Gange tidligere ødelagt ved Ildebrande”. En af disse Brande var sikkert 1248, da Lubeckerne hærgede og brændte Byen, en anden vistnok 1259. Senere, Aar 1386, ødelagdes Kirkens 4 Klokker, da Skt. Peders Kirke brændte Et Par Billeder fra det 17. Aarh. giver os en Forestilling om Kirken, som den saa ud i Slutningen af Middelalderen. Den var da en Murstensbygning i gotisk Stil og har i mange Hovedtræk lignet Skt. Petri Kirke i Malmø. Bedst kendt er Koret, hvis Mure stod lige indtil 1807, og hvis højt opragende Midtparti var omgivet af en lav Omgang, udformet som 5, tresidet fremspringende Kapeller, en fransk Byggemaade, der i Løbet af 13. Aarh. vandt Indpas i de nordtyske Hanse-