TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

233

Vor Frue Domkirke.

høj Fløjstang med en forgyldt Krone; ved Hjørnerne flankeredes det af 4 Smaa- spir, som dog atter blev nedtagne 1623, efter at det ene var blæst ned. En ny støbt Døbefont anskaffedes 1622, en ny Altertavle (af Hans Holst Billedsnider fra Køge) og Prædikestol 1625. For de mange Prydelser, Kirken havde mistet ved Reformationen, fik den efter- haanden Erstatning i de talrige E p ita fie r og L ig ste n , der gjorde Kirken til et Slags Pantheon. Blandt de i Vor Frue Kirke begravede kan nævnes: Admiral Otto Rud, f 1565 (en Begravelse „paa Fyrsters og Herrers V is“, som Enken havde ladet indrette her 1571, blev fjærnet paa Kongens Bud), Kansler Joh. Friis til Hesselager, f 1570, Rigshofm. Peder Oxe, f 1575 (en Ligsten laa over Graven, medens der i Koret hang et Epitafium over ham, hvorimod det blev forbudt Enken at sætte et Mindesmærke over selve Graven), Rigshofm. Chrf. Walkendorf, f 1601, Kansler Chr. Friis, f 1616, Rigsadmiral Jørgen Vind, f 1644, Generalfeltmarskal Axel Urup, f 1671, Stiftamtmd. Erik Banner, f 1687. I Koromgangen laa de sjællandske Biskopper lige fra Peder Palladius, f 1560. Af Professorer og andre lærde Mænd nævnes: Jak. Fincke, f 1663,Thomas Fincke, f 1656 (begr. i Skt. Rochi Kapel), flere af Bartholinerne, deribl. Casp. B., f 1629, Thomas B., f 1680, af Wormerne og Vindingerne, Astronomen Chr. Longomontanus, f 1647, Oluf Borch, f 1690, Peder Hansen Resen, f 1688, Botanikeren Peder Kylling, f 1696, Ole Rømer, f 1710, Otto Sperling, f 1681 i Blaataarn, Gehejmerd. Matth. Moth, f 1719, m. fl. Især i Tiden ved Aar 1700 indrettedes særlige Gravkapeller. Til­ højre for Indgangen under Taarnet var det Gyldenløveske Kapel (ogsaa kaldet det Danneskjold-Laurvigske), hvori bl. a. hvilede Feltmarskal U. F. Gyldenløve, t 1704, hvis prægtige Marmorgravmæle med mange Figurer skyldtes Quellinus, U. Chr. Gyldenløve, f 1658, og førstnævntes Søn F. Danneskjold-Laurvig, f 1696. Ogsaa H. U. Gyldenløve, f 1645, var begr. her. I det Danneskjold-Samsøeske Kapel tilvenstre for Indgangen var bisat Grevinde Sophie Am. Moth, f 1719, samt hendes Sønner Chr. Gyldenløve, f 1703, og U. Chr. Gyldenløve, f 1719. I Kor­ omgangen i et Kapel, der havde tilhørt Rentemester Henr. Muller, var der et prægtigt Marmorgravmæle, af Quellinus, for Cort Sivertsen Adeler, f 1675. Under Københavns Brand 1728 antændtes Kirkens Spir 21/io, og Ilden forplantede sig til Kirken, som blev ødelagt tillige med det meste af Inventaret, deribl. det 1690 anskaffede Orgel, der ansaas for et af de prægtigste i Europa. Kun Kor­ partiet bag Alteret og Skt. Rochi Kapel blev nogenlunde skaanede. Genopførelsen blev imidlertid snart besluttet, og i April 1729 begyndte man at nedrive de ild- skørnede Mure; men i Maj 1730 nedstyrtede en stor Del af Taarnet, som derefter helt maatte nedbrydes. I Aug. 1731 approberede Kongen Kirkens Genopførelse efter Tegn. af Kancellird. J. F. Ramus, og n/ø s. A. nedlagdes Grundstenen. Ar­ bejdet standsede atter, da det nye Taarn og flere af de genopførte Hvælvinger styrtede sammen 14/s 1733. Planen om at holde den store Reformationsfest 1736 i Kirken maatte opgives; den fandt Sted i Nicolai Kirke, til hvilken Menigheden var bleven henvist i disse Aar. Først 10U 1738 fandt den højtidelige Indvielse af Kirken Sted, og den var endda ikke helt færdig, idet Kapellerne og Taarnet til Dels var ufuldendte, og Kirken var omgiven med Stilladser. Genopførelsen kostede 133,836 Rd. Kirken fik den samme Grundplan som dens Forgænger (Længde c. 88 m), og Barok og Gotik mødtes i dens røde Mure. I Koret beva- redes som nævnt de middelalderlige Mure; Skibet rejstes derimod helt af nyt og formedes som en Kirkehal, idet de oprindelige Sideskibe gjordes lige saa høje som Midtskibet, medens Kapellerne omdannedes til en lav, ydre Omgang. Om