TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

238

Bygninger og Institutioner.

1594 (nedtaget og restaur. 1671). 1612 opsatte Raadmd. Thom. Lorck en Portal vestligst paa Sydsiden, forsynet med hans Navn og Bomærke, og 1620 tilbyggedes ved Sydsiden Vaabenhuset med den prægtige, endnu bevarede Sandstensportal, et af Landets ældste, bruskbarokke Arbejder. 1672-74 opførte Griffenfeld, der skæn­ kede Kirken flere Gaver, paa Kirkens Nordside den lille runde Udbygning til Gravkapel for sig og sin 1672 afdøde Hustru Cathrine, f. Nansen, hvis Kiste senere førtes til Være ved Horsens. I 1647-49 var der paa Chr. IV’s Bekostning i Spiret blevet opsat et af Henrik Vestrinck i Kampen forfærdiget kunstigt Sang­ værk, bestaaende af 19 Klokker. Ved Københavns Brand i Okt. 1728 brændte Kirken. Ydermurene blev vel staaende, men Hvælvingerne styrtede ned. Under Branden spillede Sangværket Salmen „Vreden din afvend, Herre Gud, af Naade“. Aar 1730 toges der fat paa Genopførelsen efter J. C. Kriegers Tegn., og 30/n 1732 blev Kirken atter indviet. Ved Restaurationen, der ialt havde kostet 30,542 Rd., mistede Bygningen meget af sin middelalderlige Karakter. De forholdsvis velbevarede Mure beholdt ikke den oprindl. Højde (over de nuv. rundbuede Korvinduer ses Spor af de tidligere Spidsbuer, og en Korgavl, der mindede om Skt. Petris, blev nedtaget). Men bort­ set fra Koret og Taarnet var Kirkens Ydermure iøvrigt blevet saa svage, at de for en stor Del maatte ommures, hvorved Skibet formedes som en Kirkehal, idet Side­ skibene gjordes lige saa høje som Midtskibet. Alle Kirkens murede Hvælvinger erstattedes med Træhvælvinger, og det elegante Renæssancespir blev kun efter­ fulgt af en kuppelagtig Hætte (til Fløjstangens Spids 63 m). Mod Amagertorv og Kokkegade (nu Walkendorfsgade) blev Kirken omgiven af en styg Brandmur, ligesom der ogsaa senere ud mod Helliggejststræde (nu Niels Hemmingsens Gade) opførtes en Række „LærredsboderL Kirkens Indre blev dog prægtig smykket; ikke blot det endnu bevarede Marmoralter, men ogsaa den senere forsvundne Prædikestol, et rigt, barokt Snitværk af F. Ehbisch (hvoraf Rester findes i Dansk Folkemuseum) overflyttedes hertil fra Fr. IV’s Slotskapel paa Københavns Slot. Skønt en Døbefont fra 1609 var bleven skaanet ved Branden, blev den erstattet af en ny af Sten. Orgelet var fra 1733, af Lambert Carstens. Desuden fyldtes Kirken med Pul­ piturer, navnlig ved en Restauration 1747-49. Senere Restaurationer fandt Sted 1769, 1794, 1820 og endelig en større, der foregik 1845-46 efter Stadsbygmester Mal­ lings Tegn., og som kostede 66,670 Rd. Den gjaldt dog væsentlig det indre; Grav­ stederne under Gulvet tilkastedes, der blev lagt nyt Trægulv, den nysnævnte Prædikestol samt alle Monumenter og Epitafier fjærnedes, og Pillerne maledes gule og Hvælvingerne blaa. En sidste Hovedistandsættelse foretoges 1878-80 under Ledelse af H. B. Storck og kostede 273,987 Kr., hvoraf henved V* indkom ved frivillige iBidrag. Det ydre fik Granitkvadersokkel, Murene, navnlig deres nederste Del, ommuredes og udbedredes, paa Taarnet rejstes en udmærket Re­ konstruktion af Spiret fra 1594 (ialt 65,5 m), og over Skibet en Tagrytter, 17,5 m høj over Taget; et Materialhus ved Nordsiden nedbrødes og afløstes af et Sakristi i gotisk Stil, i hvis Indre der dog er bevaret middelalderlige Hvælvinger af Kors­ gangen og Klosterets Vestfløj; Chr. IV’s Portal paa Sydsiden restaureredes, og den anden Portal (Th. Lorcks) flyttedes hen midt paa Vestgavlen, hvor den nu i stærkt fornyet Stand danner Hovedindgangen, og indenfor den indrettedes en Forhal. Døre og Inventar formedes saa vidt muligt i Renæssancestil. Lærredsboderne ud til Niels Hemmingsens Gade fjærnedes, og Muren ud mod Walkendorfsgade afløstes af et Jærngitter, ligesom det, der allerede 1855 havde afløst Muren ud til