TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

242

Bygninger og Institutioner.

Christen Hee-Vadum, f 1814, opsat af Søofficersforeningen 1896 (tidligere be­ gravet med Faderen, Prof. Chr. Hee, f 1760, i et 1858 nedlagt Kapel paa Kirkens Nordside). Kapellets lave, øverste Stokv. (med fladbuede Vinduer) blev ved Re­ staurationen 1896 staaende uden Gulv over Hvælvingerne og med aaben Tag­ konstruktion, indtil det 1904 blev restaur., med Forsamlingssal og flere Udvalgs­ værelser til det ved Lov af 15/s 1903 nedsatte kirkl. Udvalg, ligesom der blev opf. et Trappehus ved Kapellets nordøstl. Hjørne. Nu bruges det som Menigheds­ lokale. Kirken har næsten helt været omgiven af K irk e g a a rd (1607 erhvervedes Urte- gaarden til Kirkegaardsbrug), men denne nedlagdes helt i 1850’erne, og Kirke­ pladsen er nu et lille Anlæg, der aabnedes for Publikum i 1895. 1 Hjørnet mellem Kapellet og Kirken (hvor ovenn. Gitter og Søjler staar) findes Minde- og Ligsten, fra Kirken og Kapellet, over bl. a.: kgl. Fourer Urban Noll og Hustru, f 1602, en ødelagt Sten med Brystbillede af en Mand (Apoteker v. Unna?), Præsten M. Chr. Møller, f 1829, Biskop Peder Hansens Hustru Abel Marie, f 1796, Prof. Børge Riisbrigh, f 1809, Arkæologen, Rektor S. Th. Thorlacius, f 1815, Odin Wolff, f 1830, flere over den norske Familie Linde — deribl. A. Chr. L., f 1773, Gabr. L., f 1791, Conr. D. L., f 1826, og J. G. L., f 1864 — , Sara Jensen, g. m. 1) Vinhandler Cruse og 2) J. D. Liebenberg, Resten af et Monument af Wiedewelt over Etatsrd. Fr. Adam Mullers Hustru Martha Sophie, f. Garboe, f 1780 (1878 flyttet ind i Kapellet, men senere ødelagt), og en Sten, der formodes at være over Griffenfelds ovenn. Hustru. Paa Kirkepladsen er 1903 opstillet en Broncegruppe, Døden og Moderen, af N. Hansen-Jakobsen. Ved Kirken, der er selvejende, og som staar under Magistratens Overtilsyn, er ansat en Sognepræst, en resid. Kapellan og en ordineret Kateket. — Helligaands Sogn hører under Vor Frue Provsti. — L itt.: F. Thaarup, Helliggeistes Kirke, Kbh. 1841. — W . Mollerup, Helligaandskirken, Tegningerne af H. B. Storck, Kbh. 1892. — Vilh. Lorenzen, Danske Helligaandsklostres Bygningshist. 19 1 2, p. 44. — OmKlosteret jfr. H. U. Ram­ sing i Hist. Medd. om København III; Lindbæk og Stem ann: Danske Helligaandsklostre 1 9 0 6 ; Æ ldre nord. Arkitektur 3. R. III. — G randjean: H. Kirkegaard, i Personalhist. Tidsskr. 5. R. I p. 174. Trinitatis Kirke (eller Hellig-Trefoldighedskirke) med Rundetaarn, ved Køb- magergade og Landemærket lige overfor Regensen, er opf. af Chr. IV og Fr. III. Grundstenen nedlagdes 1h 1637, og Indvielsen foregik 31/s1656, men Kirken blev først færdig næste Aar, thi 7A 1657 indsattes „den sidste Sten i Hvælvingen”. Taarnet var allerede fuldt opført 1642. Som Bygmester nævnes Jørgen Scheffel fra Bern, men Hans Stenwinkel den yngre har sikkert været den skabende Arki­ tekt. Kirken, hvortil Kongen 1658 gav Universitetsprofessorerne jus patronatus, var oprindl. bestemt til Studenterkirke som Afløser af den 1635 indrettede, alt for lille Regenskirke; men u /e 1660 blev den Kirke for den Menighed, der skulde have hørt til den aldrig fuldførte Skt. Anna Rotunda, og 1683 blev den alm. Sogne­ kirke. Kirkens øverste Stokv. var fra først af blevet bestemt til Lokale for Uni­ versitetets Bibliotek, Rundetaarn til Observatorium (et af de første offentlige Ob­ servatorier i Evropa), hvis Indretning skyldes Tyge Brahes Elev Christen Longo- montanus. Taarnet, hvis officielle Navn var „Stelleburgum Regis Haunienses”, men som i daglig Tale altid hed „Regenstaarnet”, saavel som Bibliotekslokalet stod under en af Konsistoriet udnævnt Bestyrelse. — Ved Byens Brand i Okt. 1728 brændte Kirkens Tag og Overdel, hvorved Biblioteket med mange uerstattelige Haandskrifter ødelagdes, ligesom flere kostbare Instrumenter i Taarnet, deribl. Tyge