TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

790

Historie.

Handelen i disse Aar oprettedes i 1736 den kbh.ske „Assignations-, Vexel- og Laanebank“, der aabnedes i 1737 paa Charlottenborg (1738 flyttet til Børsen). Frd. 4/8 1742 om Kommercien satte skarp Grænse mellem Detail- og Engroshan­ del, saaledes at den kbh.ske Grossererstand kan regne sin Tilblivelse fra denne Dag. 1729 var det gamle ostindiske Kompagni ophævet; i 1732 oprettedes det asiatiske Kompagni (-1843); dets Plads ved Knippelsbro udvidedes ved Opfyld­ ning af „Sæbesydergraven“ (fra Havnen til Strandgade), og dets Kompagnihus laa i Strandgade 25. Den frie Handel uden for Kompagnierne lykkedes det ikke at ophjælpe, og næsten symbolsk henlaa Børsbygningen forsømt og forfalden til 1745. Den herskende pietistiske Retning under Chr. VI gav Københavnerlivet et mørkt, farveløst Præg, især efter Sabbatsanordn. af 1735. Byen havde efterhaanden rejst sig efter Branden (endnu over Midten af Aar- hundredet laa der dog øde Tomter hist og her), men for det meste i en tarvelig Skikkelse. Enevoldskongens Residensstad trængte imidlertid til et Kvarter, der kunde være Udtryk for hans ophøjede Majestæt, og Byen fik under Frederik V en saadan betydelig Udvidelse, idet hele Amalienborgkvarteret, oprindelig kaldet Frederiksstaden og tænkt som et Handels- og Forretningskvarter, blev anlagt til Minde om den Oldenborgske Stammes 300 Aars Regeringsjubilæum. Midtpunktet i dette fornemme Adelskvarter skulde Frederikskirken og de 4 Adelspalæer om­ kring Frederikspladsen danne (se p. 269 og 355), og rundt om i Kvarteret rejste sig det ene adelige Palæ efter det andet, saaledes det Lindencroneske Palæ paa Hj. af Skt. Annæ Plads og Bredgade (nu det engelske Gesandtskabshotel), Bercken- tins Palæ (nu Odd-Fellow Palæet, se p. 371), det Bernstorffske og det Dehnske Palæ (se p. 372), Desmerciéres’ Palæ (nu Hotel Phønix, se p. 648) og det Danne- skjold-Laurvigske Palæ (nu Moltkes Palæ, se p. 494), alle i Bredgade. Af andre Bygninger nævnes det tidl. Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet, se p. 496) med Fødselsstiftelsen (hvori nu er indrettet Kontorer for forsk. Statsinstitutioner) og Almindeligt Hospital (se p. 536). Paa Frederikspladsen i det nye Kvarter, der vakte den højeste Begejstring hos Samtiden, lagdes ved Hundredaarsfesten for Enevældens Indførelse 1760 Grundstenen til Kongens Rytterstatue, der dog først blev opstillet 1768. Af andre større Byggearbejder under denne Konge maa nævnes Opførelsen af det kgl. Teater paa Kongens Nytorv (se p. 502) og Frederiks Kirke, nu Christians Kirke, paa Christianshavn (se p. 282), samt Vor Frelsers Kirkes Taarn. Der var i Fr. V’s Tid ogsaa Planer om Kbh.s Udvidelse og Be­ byggelse; men de daarlige Tider forhindrede deres Gennemførelse; dog blev der givet en noget friere Byggelov for Forstæderne. Kbh. var stadig en uappetitlig, snavset By med elendig Brolægning og daarligt Renovationsvæsen; Vandforsynin­ gens Karakter forklarer tildels de Epidemier, der hærgede Staden i 1753, 1758, 1759-60 (Skarlagensfeber og Kopper), 1762 (Blodgang); alene i 1759 døde 1079 Personer af Kopper. Desuden klages i Fr. V’s Tid over tiltagende Drukkenskab og Usædelighed. I Fattigvæsenet brød Loven 1762 med det gamle Godgørenheds­ princip og indførte en tvungen Fattigskat; Opfostringshuset, der var Opdragelses­ anstalt, Skole og Fattighus, opførtes 1754 (det nuv. Søkvæsthus) i Overgaden o. V. 1 disse Aar søgte de kommunale Autoriteter at opnaa Fordele for Kbh. ved at henvise til Løfterne i Privil. fra 1661, som ikke var opfyldt; men Regeringen var afvisende, og Forholdene i Kbh. var langt fra tilfredsstillende: Byen manglede Rigmænd, Handel, Omsætning, Liv; ZU af Indbyggerne var uformuende; Handel og Haandværk stod det daarligt til med. Regeringen fortsatte ad de kendte Veje, oprettede „Almindeligt Handelskompagni" (-1774, paa Bjørns Plads paa Christians