TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

796

1840 kun frem med c. 2 0 % til i 1840 c. 121,000 (i 1834: c. 119,000). De to mest bevægede Tildragelser i Fr. VI’s Kbhvn. var Tugthusfangernes Oprør den 2 % 1817 og Jødefejden 4-14/9 og 28/io 1819. Byen stod stadig i Stampe i Fr. VI’s Tid, men var dog Landets Centrum, Resi­ dens-, Embeds- og Garnisonsbyen og især en æstetisk optaget By. Heller ikke under Christian VIII skete der videre Forandringer. Vel begyndte der efter 1840 at vise sig Trang til bedre Boliger; men den tilfredsstilledes stadig væsentlig ved, at der byggedes i Højden, og ved at der opførtes flere Side- og Baghuse i den gamle By. Af større Byggearbejder under denne Konge nævnes Opførelsen af Thorvaldsens Museum 1838-48, den katolske Skt. Ansgar Kirke 1841-42, Kbh.s Amts Ting- og Arresthus 1847-48, Casino m. fl. Af Gadeanlæg nævnes Nicolaigade, der fremkom 1848, efter at Forholdene ved Nicolai Kirke­ plads var blevet endelig ordnet. Med den forbedrede Produktionsteknik forøgedes Produktionsmulighederne, og med denne Forøgelse fulgte Kapitalkoncentrationen. Industriforeningen (stiftet 1838), den liberale Forening, der fik et Modstykke i den konservative „Haand- værkerforening" (1840), stod bag ved Dannelsen af de første Aktieselskaber og industrielle Anlæg; det sjællandske Jæjnbaneselskab aabnede Trafikken til Ros­ kilde 1847. I 1843 begyndte H. H. Baumgarten det Maskinværksted, der er blevet til Selskabet Burmeister & Wain; 1843 begyndte ogsaa Svitzer og Ferslew deres Virksomheder; 1847 begyndte Bryggeriet „Carlsberg“ sin Virksomhed; 1853 grund­ lagdes Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik. Kbh.s Handel gik som nævnt efter 1840 frem med smaa Skridt, og i 1851 blev der indrettet et Frilager paa Told­ boden (derimod blev der intet af Planerne 1849-51 om at gøre Kbh. til Fri­ havn). Bestræbelserne gik ud paa at gøre Handelen fri af Hamborgs overmægtige Indflydelse, og Regeringen støttedes heri af Begivenhederne 1848-50. Kbh.s Han- delsflaade begyndte at vokse efter 1845, og Børsen fik atter Betydning (Børsbyg­ ningen blev overdraget Grosserersocietetet 1856); det største Skridt mod Frihandel var Øresundstoldens Ophævelse 1857. Københavnerne ønskede at more sig efter den lange Forsagelse i Fr. VI’s Tid, og Agent Georg Carstensen blev den, der organiserede Hovedstadens Forlystelses­ liv; han skabte Tivoli (aabnet 1843), Casino (aabnet 1847) og Alhambra (i Frede­ riksberg Allé, aabnet 1857). I 1847 herskede der en haard Dyrtid, som Regeringen søgte at lindre for de fattige i Kbh. bl. a. ved Uddeling af Brødkort. I Chr. VIU’s Tid var der et spændt Forhold mellem Kongen og Kbh., der stadig krævede en fri Forfatning, og den oprørske Stemning gav sig Udslag i Gade­ optøjer, der begyndte ved Chr. VIII’s Sølvbryllup 1840 og stadig brød ud hele hans Regeringstid igennem. Naturligt var det da ogsaa Kbh., der gik i Spidsen ved de bevægede Martsdage 1848, der førte til den fri Forfatning. K ø b en h a v n 1 8 5 0 -1 9 0 0 . Imidlertid var Trangen til en Udvidelse af Byen blevet saa stor, at den ikke længere kunde afvises, og efter Krigen blev Skridtet gjort under Frederik VII i 1852, et Aar, der danner ,et vigtigt Vendepunkt i Byens Udviklingshistorie. Kbh., der som sagt ved Aarhundredets Begyndelse havde over 100,000 Indb., var vel kun vokset langsomt i den næste Snes Aar eller mere; men fra 1830’erne begyndte Væksten at tage Fart, og ved den første slesvigske Krigs Udbrud var Folketallet henved 130,000 (om Befolkningstallene se iøvrigt p. 727 f.). Denne store