TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Historie.

808

Forventning; Beboerne kom snart i Baghaanden med Skatter og Afgifter, og flere opgav tidlig deres Gaarde. I Nov. 1658 afbrændte de svenske Byen med Kirken, og i den følgende Tid plagede ogsaa de danske Tropper Beboerne. Byen med Kirken blev vel genopført efter Krigen; men en stor Misvækst i 1665 bragte den i endnu større Nød, og Kongen gik strengt frem mod Indbyggerne og befalede dem gentagne Gange at betale deres Afgifter, der skulde anvendes til den 1662- 63 opførte Prinsessegaard. der laa ved den sydi. Ende af Byen med Hovedbyg­ ningen, hvor nu Indgangen til Frederiksberg Have er; de endnu staaende Byg­ ninger er Gaardens Sidefløje (se p. 372). Til Prinsessegaarden hørte en Kanin-

Kort over Frederiksberg fra 1742.

og Fasangaard, hvis Bygning endnu er bevaret. Falkonergaarden er opført 1664 som Hus for Kronprins Christians (V) Falke og Hunde. Bønderne, der stadig havde svært ved at klare deres Forpligtelser, blev i 1669 indstævnede, da de stod tilbage med 3 Aars Afgift. Noget blev dog eftergivet dem, men det hjalp ikke, og Byen svandt mere og mere ind. Thi dels maatte Bønderne i 1675 afgive over 6 Tønder Land til Hollænderen Cornelius v. d. Veer til Anlæg­ gelsen af et Teglværk, dels bortsolgte de i deres Nød efterhaanden større og mindre Stykker Jord til fremmede; saaledes havde Admiral Niels Juel (der 1672 besad det ovennævnte Kalthus) og Broderen Jens Juel samt Assessor Abraham Wiist Ejendomme derude; den sidste fik 1673 Tilladelse til at anlægge et Teglværk (i nuvær. Smallegade). Der blev endog i 1689 nedsat en kgl. Kom­ mission for at standse disse Bortsalg, uden at det dog hjalp. Da saa over Halv­ delen af den tilbageblevne By brændte 13/e 1697, blev Jorderne ifl. kgl. Res. af 20/7 1697 frataget Bønderne i April 1698, fordi de ikke havde overholdt Privile­ giernes Betingelser. De kunde flytte andre Steder hen og fik Løfte om Gaarde paa Amager, hvis saadanne blev fæsteledige, eller de kunde blive, men skulde da ernære sig ved Havedyrkning, hvortil en ringe Del af Jorderne indrømmedes dem, medens Resten henlagdes til de kgl. Stalde ved Kbh.s Slot som Eng (til Høbjærg