TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Frederiksberg.

813

Arealet bebygget med et nyt Kvarter. I 1904-05 er endvidere anlagt 3 nye Gader: Prinsesse Maries Allé mellem Gl.-Kongevej og Vodrofsvej paa det tidl. Bryggeri Svanholms Grund, Hornemanns Allé, mellem Gl.-Kongevej og Frederiksberg Allé’s første Runddel paa det tidl. Forlystelsessted Skt. Thomas’ Grund (Ejendommen ejedes c. 1872-80 af Apoteker A. H. Riise fra Skt. Thomas), og Frederik VI’s Allé mellem Allégade og Frederiksberg Have paa en Grund, hvor tidl. Københavns Sporvejssel­ skab havde Stalde og Vognremiser, løvrigt er Frederiksbergs Bebyggelse i dette Tidsrum hovedsagelig foregaaet mod V., i det tidl. Landdistrikt, saaledes Fugle­ bakken og Kvarteret omkring 5. Juni Plads; talrige Sideveje er opstaaet ved Fin­ sensvej, Peter Bangs Vej og Roskildevej, og der er anlagt en bred Hovedvej, Dalgas Boulevard, der skærer disse Veje og gaar gennem hele Landdistriktet fra S. til N. Flere nye Kirker er blevet byggede, saaledes Skt. Markus Kirke (1902), Solbjærg Kirke (1908), Mariendalskirken (1908), Godthaabs Kirken (1911) og Lindevangs Kirke (1926). Det Tidspunkt nærmer sig stærkt, da alle Grunde paa Frederiksberg er bebyggede. Da Kommunen ved de i 1902 stedfundne Indlem­ melser i København er blevet helt omsluttet af Hovedstaden, har den saaledes ingen Mulighed for at vokse sig større i Areal, men den hævder stadig sin kom­ munale Selvstændighed overfor København, der oftere har gjort Forsøg paa at faa den indlemmet. D e gamle Landsbyer paa Hovedstadens Om raade. Det er foran omtalt, at Byen Havn*) allerede i Middelalderen har opslugt en Landsby Serreslev (1198 Serslef, 1370 Særezløf), og at Frederiksberg ligger paa Landsbyen Solbjærgs Plads (1193 Solbiarga, 1370 Solbyerghe), en ret betydelig Landsby, der 1611 havde 13 Bøndergaarde, ligesom ogsaa Nyby (1370 Nyby, Niby) har ligget paa Frederiksbergs Grund. Men først ved Indlemmelserne i 1901- 02 blev et større Areal af Bondejord lagt indenfor Hovedstadens Omraade. Sundby Sogn, der Vi 1896 var udskilt fra Taarnby Sogn, og som i sin Helhed blev indlemmet i København, bestod af de tidl. Landsbyer Sundbyvester (1085 Sundby occidentali, 1370 Sunby westræ) og Sundbyøster (1370 Sundby østræ); de havde i Matriklen af 1688 henholdsvis 13 og 14 Bøndergaarde. Sundbyøster og Sundbyvester (Sundby orientalis og occidentalis) nævnes 1085, da Knud den Hellige skænkede Gaarde her til Lunds Bispestol. I Sundbyøster laa en Kongs- gaard Svanelejegaard, siden kaldet Rødegaard, hvor efter Traditionen Sigbrit og Dyveke havde Bolig; Gaarden er Nabo til Røde Kro. Af Hvidovre Sogn indlemmedes Valby (1193 Walbi, 1198Walbu, 1257 Walby) og Vigerslev (1193 Wikislef, 1198 Wigislef), der i Matriklen af 1688 havde hen­ holdsvis 13 og 8 Bøndergaarde. Valby og Vigerslev nævnes 1186 som Del af Absalons Besiddelser; de danner sammen med Solbjærg og Serreslev Borgen Kø­ benhavns Birk og hørte i Middelalderen til Skt. Clemens Sogn. Syd for Valby *) Navnet kendes ældst i Formen Havn (1186 Hafn, 1199 Haffn), men da Saxo omtaler Byen som „mercatorum portus", og Vald. II’s Jordebog 1231 har Kiopmanhafn, er den sammen­ satte Navneform sikkert at betragte som en Sideform af samme Alder; senere blev den ene­ herskende, og dens Udvikling kan følges gennem Eksempler som 1249 Kopmanahafn, 1404 Køpmenhawen, 1416 Køpendehaffn og Køpnæhafn; allerede 1429 er det sammentrukket til Køpenhafn. Paa samme' Maade finder man i nedertysk Form 1370 Copmanhavene, men 1373 Copenhauen. Latiniseret anvendes derimod den gamle usammensatte Navneform: Hafniæ, som Adjektiv Hafn(i)ensis.