TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

270

stensnedlæggelse 30/io 1749, hvortil der prægedes en Erindringsmedaille, foretoges af Kong Fr. V selv, og under Ledelse af Frederiksstadens kunstneriske Skaber, Eigtved, iværksattes store Udgravnings- og Piloteringsarbejder. Kirken, der efter Planen skulde være en Rotunde med Kuppel samt to Taarne i Rotundens Tvær­ akse, skulde opføres i Rokokostil, af Sand- og Mursten; men ved Res. af ol/3 1753 bestemtes, at Murene baade ind- og udvendig skulde beklædes med norsk Mar­ mor. Imidlertid viste der sig Utilfredshed med Eigtveds Tegning, som sendtes til Paris til Gabriels Bedømmelse, hvorefter han udarbejdede nye Planer, af hvilke en blev approberet. Men en Maaned senere døde Eigtved, Juni 1754. Endnu samme

Aar blev den franske Arkitekt Jardin ind­ kaldt som Bygmester, og 26/e 1756 approbe­ redes et af ham i ny­ klassisk Stil udarbej­ det Projekt, der bi­ beholdt den paabe­ gyndte Bygnings Fun­ damenter og Sidetaar- ne. Samtidig vedto­ ges, at Kirken helt skulde opføres af Marmorblokke, en Be­ stemmelse, som paa Grund af sin over­ ordentlige Kostbarhed i Virkeligheden døds­ dømte Foretagendet. Efter Fr. V’s Død maatte den aarl. Sum til Arbejdet betydeligt nedsættes, og ved Res. af ®/n 1770 standsede Struensee det helt. Da var kun Centralbyg­ ningen naaet c. 9 m

Frederiks Kirke, Jardins 1756 antagne Projekt. Det mørke Stykke er Ruinen i 1874.

over Jorden, og der var medgaaet 741,301 Rd. Cour. (henved 4,800,000 Kr.). Efter Struensees Fald blev der Tale om at genoptage Arbejdet med Stadsbygmester G. E. Rosenberg som Leder; men da der ikke varPenge, nøjedes man med at overdække Murene med Brædder. Efter Byens Brand 1795, da den havde mistet Nicolai Kirke, var der atter Tale om at opføre den efter et af Harsdorff udarbejdet noget reduceret Projekt, hvorefter Rotunden skulde bevares med en lavere Kuppel og uden Side- taarne. Planen blev dog opgivet, da Harsdorff døde 1799, og den ufærdige Kirke laa nu hen som Ruin. Af de Partier, som efter Harsdorffs Plan skulde sløjfes, blev der taget Sten til Slotskirken og andre offtl. Bygninger. Efterhaanden fremkom der mange Projekter til Ruinens Benyttelse, saaledes til Museum for Thorvaldsens Værker, til Koncertlokale, til et Monument for Grundloven, til Kirke, osv. Da traadte Etatsrd. Tietgen til, idet Finansministeriet i Juni 1874 solgte Ruinen til ham med den Forpligtelse at fuldende Kirken. Tietgen henvendte sig derpaa til