TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Citadelskirken, Frihavnskirken og Vor Frelsers Kirke.

279

c. 1708 blev solgt til Nedbrydning for 462 Rd.). Det Indre var endda langt fra færdigt; i alt Fald var Inventaret i lange Tider meget mangelfuldt. Taarnet maatte henstaa uden det af L. v. Haven projekterede Spir, som ses paa en Medaille fra 1682, og kun dækket af et Trætag. Paa Chr. VI’s Tid projekteredes et andet Spir af engelsk Model. 1747 skænkede Fr. V 5000 Rd. og lod det nuv. Spir, der kom til at koste c. 30,000 Rd., rejse efter Tegn. af Laur. Thurah, der har faaet Ideen

til Spiralgangen fra Kirken Sapienza i Rom og først tænkte sig Spiret op­ ført af Sten, men siden valgte det kobberklædte Tømmerværk, som var billigere og tillod at give Spiret højere Rejsning. 25At 1750 opsattes Kuglen og Frelserens Statue, og 29/s 1752 foregik Indvielsen, idet Kongen selv besteg Spiraltrappen. Senere har Bygningen været underkastet mange Reparationer, der har været højst besværlige for den ikke rige Kirke, saaledes 1815-16 (under Le­ delse af Stadsbygmester Malling) for 40,000 Rd. i Sølv, og 1849-53 (ledet af Arkt. P. C. Kramp, f 1850, og J. H. Nebelong) for 44,000 Rd., hvoraf Staten gav 8000, efter at Magistraten havde foreslaaet at nedbryde Spiret, hvis Staten ikke vilde medvirke. Fra 1881 virkede Hans J. Holm som Kir­ kens Arkitekt; 1881 blev Forhallens Bjælkeloft afløst af en Hvælving; 1884 blev Kirkegaarden afgravet c. 0,6 m, hvormed den var vokset siden An- læggelsen, og omgivet med Jærngitter mellem murede Piller; i det flg. Aar restaureredes det Indre (færdigt 1890), bl. a. fik Alterhvælvingen fornyet sin Stukdekoration, Gulvet omlagdes til Dels, Pulpiturerne fjærnedes, Taget

Vor Frelsers Kirke.

istandsattes osv. (c. 106,000 Kr.); 1895-97 blev Taarn og Spir istandsatte, og dette sidste fik atter sin Forgyldning (c. 151,000 Kr.; deraf gav Staten 25,000, og over 11,000 indkom i Gaver); derefter blev Taarnets nederste Del og den forreste Del af Kirken istandsatte (c. 37,000 Kr.); 1911-13 fornyedes Gesimserne, og der indlagdes elektr. Lys og 1916-1 ny Varmeværk. Fra 1927 gennemgaar Spiret en ny Istandsættelse. Kirken er opf. i nederlandsk, klassisk rolig Barokstil, i Planen som et græsk Kors med 4 kvadratiske Udbygninger mellem Korsarmene. Murstensmurene hviler paa en Granitsokkel. Mellem de høje, rundbuede Vinduer er der Pilastre, med høje Fodstykker og Kapitæler af Sandsten, og over dem en bred Gesims Taget er lag med sort glaserede Sten, de flade Tage over Udbygningerne dog kobbertækte. Til den nordøstl. Fløj, som danner Koret, er tilbygget et Sakristi, med afskaarne