TrapKøbenhavnOgFrederiksberg_Tr23-K2

Bygninger og Institutioner.

28Q

Yderhjørner. Over den sydvestl. Fløj, hvor Hovedindgangen er, hæver sig Taarn og Spir. Hele Kirkens Længde fra SV. til NØ. er 56 m, paa tværs i Korset er der 49 m. Hovedportalen, af Sandsten, har to korinthiske Søjler og en Frontespice, i hvilken et Skjold med Chr. V ’s Navnetræk og hans Valgsprog: Pietate et justitia; paa det øverste Trappetrin staar: „Anno 1682 blev den første Sten lagt og sidste 1694 sluttet". Det firkantede, murede Taarn, der over Portalen gennembryder Taget, har rundbuede Vinduer og Sandstensprofiler; over de 4 Hjørner af Taarnets øverste, murede Stokværk, der er paabygget samtidigt med Spiret, sidder Sand­ stensstatuer af Evangelisterne (restaur. 1889-91). Over Taarnmurene hæver det slanke kobbertækte Spir sig, først ottekantet, derover cylindrisk, omslynget i 4 Vindinger af den ydre Spiraltrappe (c. 150 kobbertækte Trin), der smalner opefter og er be­ skyttet af et Jærngitter; øverst bærer det Kuglen (Verdensgloben), der er 2,5 m i Tværmaal, kronet af den 2,8 m høje Frelserstatue med Sejersfanen. Taarnets Murhøjde er 43,3 m, Spirets Højde til Figuren med Fanen 86,6 m, det højeste i København efter Frue Kirkespirs Fald 1807, indtil det nye Raadhustaarn blev opført. Gennem den tøndehvælv. Forhal (hvori 3 Kirkeblokke, den ældste fra 1684) kommer man ind i det lyse Kirkerum, der er dækket med Krydshvælvinger, hvoraf den kvadratiske Midthvælving, der hviler paa 4 fritstaaende Sandstenspiller, er den højeste, 21 m over Gulvet, medens Korsfløjenes atter er højere end Hjørnekvadra­ ternes. Hvælvingerne, især Midt- og Alterhvælvingen, har Stukarbejde (oprindl. udf. af Billedhugger Chr. Nerger 1694-96) og forgyldte Stjærner; Vægge og Loft har en lys gullig, Piller og Pilastre en let graa Farve. Koret, der er hævet nogle Trin, er skilt fra den øvrige Kirke ved en barok Skranke med 6 Engle af Træ. Det c. 1707 fuldførte Alter, der længe holdtes for Landets ypperste, er i romersk Barokstil af forskelligfarvet Marmor og Træ med korinthiske Søjler, Pilastre og store Figurer. Det er efter Model fra 1695 af den svenske Arkitekt Nicodemus Tessin (der har efterlignet en af Berninis Kompositioner) udf. af flere Kunstnere, især to Lærlinge af Th. Quellinus, Abrah. Breusegem og Emanuel Kuekeler, me­ dens J. C. Heimbrod fornyede nogle Detailler c. 1730. Hovedgruppen, af hvidt Marmor, forestiller [Christus i Getsemane, trøstet af Englen; foroven i Skyer ses Jehovas Navn i Transparent (sml. V. Thorlacius-Ussing, Quellinus 1926 p. 114 f.). I selve Alterets Sider er der Døre til et lavt hvælvet Rum, hvorigennem man gaar ind til Sakristiet. Den af nedenn. Grevinde Viereck skænkede Marmorfont, hvis Kumme bæres af 4 Børnefigurer, er omgiven af en Træbalustrade med hvide Barneskikkelser og har en prægtig udskaaret Himmel; Prædikestolen, der 1773 afløste en Forgænger „af jævne Brædder sammenslagen", er af Træ malet som gult Marmor, med Basreliefs og Lydhimmel, efter Tegn. af Harsdorff. Orgelet, over Indgangen, hviler paa to Elefanter og er rigt smykket med Snitværk, barokke Akantusornamenter, allegoriske Statuer og Chr. V.s Buste, alt af Chr. Nerger (det af Brødr. Botzen udf. Orgelværk fornyedes 1889 for 20,000 Kr.). Kirken har 5 gamle Lysekroner, hvoraf 3 fra 1696, og en fra 1708 (den 5. er uden Indslcr.), og 7, der er skænkede 1889. Et stort Krucifiks, vistnok fra den gi. Kirke, hænger i den sydi. Korsfløj, i Forhallen et Maleri (Opstandelsen), skænket 1663 til den gamle Kirke; et andet gammelt Maleri, Maria med Jesusbarnet, findes i Sakristiet, hvor der ogsaa er malede Portrætter af Præsterne Rasm. Byssing, f 1686, A. Thom­ sen Bruun, f 1705, C. H. Visby, f 1871 (af F. L. Storch). Ved Døbefonten er op­ hængt Portrætter af P. A. Fenger, f 1878 (af O. Bache), Holck, f 1899 (af Ver- mehren), og Grundtvig. Ved Opgangen til Orgelet hænger et allegorisk Maleri, Religionen, af Chr. F. Høyer, i Forhallen Mindetavle (Arkt. Magdahl Nielsen) over