ArbejdernesLivsforsikring_1903-1943

kontant, medens Foreningerne garanterede for de to Trediedele. Efter den her fremsatte Plan har Selskabet ingen Forsikringsrisiko og derfor ingen Brug for Garanti, men kun for en Driftskapital, der i Statutterne er fastsat til 10.000 Kr. i Andele å 66 Kr. Udvalget tillader sig derfor at anbefale Fagforeningerne og Sygekasserne at tegne og ind­ betale til Udvalgets Kasserer, efter Behag og øko­ nomisk Evne, en eller flere Andele i Foretagendet. De Foreninger, der har tegnet Garantikapital ef­ ter den tidligere Plan, anmoder vi om at lade den indbetalte Sum eller, hvor denne endnu ikke er ind­ betalt, den Sum, der i Følge de tidligere Statutter skulde indbetales kontant, overgaa til Andele efter den ny Plan.« Det kan anføres, at den første Begyndelse til en Forbindelse med Statsanstalten for Livs­ forsikring skabtes af den senere Undervis­ ningsminister Fru Nina Bang, der førte den første Samtale om Sagen med Statsanstaltens nuværende Direktør, Dr. phil. Lars Iversen, der dengang var ansat i Statsanstaltens Be­ regnerkontor. Til det noget mærkelige Beløb — 66 Kr. — som Andelene var sat til, skal bemærkes, at det sikkert er valgt af Hensyn til de Tredie­

dele af 200 Kr., som allerede var indbetalt af en Del Foreninger, der saaledes kunde lade disse Beløb blive staaende som hele Andele i Selskabet. Af det Forslag til Statutter, der var udar­ bejdet, fremgik Selskabets Formaal af § 2, hvori det hed: »Selskabet har til Formaal særlig blandt Landets Arbejderstand at tegne Forsikringer paa de for denne gunstigste Betingelser og søger sit Formaal naaet ved at være et Led imellem de Forsikrings­ søgende, der ønske at indbetale deres Præmier i ugentlige Rater, og Statsanstalten for Livsforsik­ ring, i hvilken Anstalt derfor alle Selskabets For­ sikringer skulle være genforsikrede til deres fulde Beløb.« løvrigt viste Statutterne, at det var Hen­ sigten at tegne livsvarige Livsforsikringer og Livsforsikringer med Udbetaling i levende Live samt Børneforsikring paa Forsørgerens Liv. Det var en Betingelse for Optagelsen i Selskabet, at paagældende var mellem 15 og 60 Aar, og paa samme Persons Liv kunde højst tegnes 5.000 Kr. Forsikringerne tegne­

Forretningsudvalget 1913. Fra venstre: N. P. Christensen, Vald. Olsen, V. Petersen Arup og R. P. Daugstrup.

9

Made with