ArbejdernesLivsforsikring_1903-1943

De første Ændringer i Selskabets Statutter foretoges paa en Generalforsamling den 9. November 1904. De fleste var en Følge af de foran omtalte ny Forsikringsarter, der var indført, og derudover var den vigtigste Æ n ­ dring et Forslag om at udvide Driftskapitalen fra 10.000 Kr. til 20.000 Kr. Forslaget moti­ veredes af Forretningsføreren med, at Forud­ sætningen om, at Fagforeningernes og Syge­ kassernes Tillidsmænd skulde medvirke ved Tegningsarbejdet, var slaaet fejl, samt det i H. t. Livsforsikringsloven nedsatte Forsik- ringsraads Ønske om et Reservefond for Sel­ skabet. Forslaget om Driftskapitalens Udvi­ delse vedtoges, men man naaede ikke længere end til at faa tegnet 14.652 Kr., hvilket imid­ lertid ogsaa har været tilstrækkeligt for Sel­ skabet. Den næste Statutændring foretoges paa en Generalforsamling den 3. April 1906, og den angik kun een Paragraf, nemlig den, der be­ stemte, hvor stort et Udbytte der skulde kun­ ne udbetales til Andelshaverne. Der var til­ sikret disse 4 % Rente, men de kunde der­ udover, naar Overskuddet blev tilstrækkelig stort, opnaa yderligere indtil 4 % i Udbytte. Den sidste Bestemmelse, der aldrig havde vir­ ket, blev strøget ved denne Lejlighed. Moti­ veringen for Ændringen var, at den oprinde­ lige Bestemmelse havde virket hindrende for Gennemførelse af en særlig Lov om Stempel- frihed for Selskabets Policer. Denne Stempel­ frihed opnaaedes da ogsaa kort Tid efter, og den kom til at omfatte alle Livsforsikrings­ policer paa indtil 1.000 Kr., altsaa ogsaa pri­ vate Selskabers; Loven bemyndigede samtidig Finansministeren til »paa visse Betingelser at meddele Stempelfrihed til Foreninger eller Selskaber, der have til Formaal at gøre det lettere for Folk af den arbejdende Klasse at tegne og vedligeholde Livs-, Ulykkes- og Spareforsikringer.« Et betydeligt Fremskridt gennemførtes fra I. Januar 1907, idet Selskabet da paabegynd­ te Tegning af egentlige Livsforsikringer uden Lægeundersøgelse (Karensforsikringer). Det var en i 1906 foretagen Ændring i Lov om Statsanstalten for Livsforsikring, der mulig­

gjorde dette. Den store Sukces, man havde ventet, blev det imidlertid ikke, og det anfø­ res bl. a. som Begrundelse herfor, at Agen­ terne, der var vænnet til at tegne Forsikrin­ ger med Helbredsattest, hellere vilde fort­ sætte med Tegningen af disse; en medvirken­ de Aarsag af større Betydning har det sik­ kert været, at Karensforsikringerne var knap saa gunstige for de forsikrede som Lægefor­ sikringerne. Disse sidste har da ogsaa ud­ gjort en væsentlig Part af de tegnede Livs­ forsikringer lige til 1939, og Aaret efter (fra 1. Maj 1940) gik Selskabet helt bort fra Teg­ ningen af Lægeforsikringer. Saa mange Aar skulde der altsaa gaa, før Selskabet fik gen­ nemført sit helt naturlige Arbejdsgrundlag. I 1908 foretoges en Del ret gennemgriben­ de Ændringer i Selskabets Overenskomst med Statsanstalten. Man var nu fuldstændig klar over, at det Grundlag, man havde ment at kunne bygge Selskabet paa, nemlig Fagfor­ eningernes og Sygekassernes Tillidsmænd, hvorved en egentlig Agentstab kunde und- gaas, maatte forlades, og dette var i Realite­ ten allerede sket. Det Agentsystem, man der-

Fr. Andersen, Repræsentantskabets F o r m a n d 1924 — 1936 .

13