MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

ret. Hverken nu eller d. 6 . April Aaret efter, da Mester Hans lader Lau- get fordre og fremsætter det underlige Spørgsmaal, »om Lauget vilde staa ved det Brev, som det til Lauget i Greifswalde havde skrevet, hvorpaa han fik til Gensvar, »at hvad Lauget havde skrevet, vilde det staa ved at svare«. Men behageligt for Mester Hans har Svaret næppe været. Thi det er sikkert en Følge af denne Korrespondance, at der er slaaet en Streg over hans Optagelse i Laugsbogen d. 2 1 . November 1624 og skrevet ved siden af: Udelukt .44 Medens mange fremmede Svende vandrede her ind i Landet, sy­ nes det ikke, at danske Svende har været ivrige efter at gaa paa Van­ dring i Udlandet. Mesterlauget udtaler i 1673 sin Beklagelse over »at eftersom de fleste, som lærer vort Haandværk, ikke - som andre - udrejser, men straks, baade i Læretiden og derefter, sig udi Ægteskab forandrer (og geraader i Armod og Elendighed med Hustru og smaa uopfødte Børn) saa ønsker Lauget, at enhver som af sin Lære løsgi­ ven vorder, maatte være tilforpligt straks at udrejse og sig paa frem­ mede Steder paa Haandværket 3 Aar forsøge «.45 Dette skrives 1673 . Men det er mange Aars Erfaringer, der giver sig Luft her, og denne Klage over de forvænte og forkælede danske Svende, der ømmer sig ved at forlade de hjemlige Kødgryder, gælder utvivlsomt det hele Tidsrum efter Laugets Stiftelse. I 1647 d. 1 . Marts fremstillede Rasmus Madsen, Murmestersvend, sig for Lauget og begærede, eftersom han havde staaet sit Mesteraar ud, at maatte gøre Lauget Fyldest og blive indskrevet som Mester. Her faar man den Oplysning, at han, som vistnok er den samme som den Rasmus Madsen, der 1635 kom i Lære hos Jørgen Schøffel, ved sin Forskænkning havde faaet Paalæg af Lauget om at vandre i 3 Aar, hvil­ ket han imidlertid ikke havde giort, hvorfor han maatte betale 40 Rdl. med den mærkelige Tilføjelse: »som en anden Mester før hannem «.46 Dette Paalæg er givet i Henhold til Paragraf I i Tillæg til Skraaen af 1 6 3 7 : »Effter at nogen dreng haffuer udlært och er bleffuen suend, skal hand der effter threj aar, udi det mindste, hoes en god mester inden 106