MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

vede sin Strafpenge, nemlig 2 Rdl. til første Kvartal, at udgive for Pe­ der Philipsen, »der imod hans Mesters Villie Forlov havde taget.« Saa var Peder Philipsen færdig dær. Men der var jo flere Mestre. »1659 d. 2 3 . Maj blev M. Oluf Hansen sat udi Straf at give til Lau- get 2 Rdl. for Peder Philipsen, han havde givet Arbejde, som forleden Aar Arbejde var forbøden«. Men Peder var ufortrøden straks gaaet til en anden Mester:»Samme Dag angav M. Niels Sørensen, at Søren Thøgersen havde givet Peder Philipsen Arbejde, hvorpaa af Lauget skal kendes, naar Søren Thø­ gersen kommer paa Laugshuset«. Dette skete en Maaned senere d. 19 . Juni, da Søren Thøgersen i denne Sag blev dømt til at betale 2 Rdl. i Bøde. Men først et Aar senere, 1660 d. 2 9 . Juli, kunde han paa Peder Philipsens Vegne betale dennes Bøde 2 ygsi. Daler. Men Peder Philipsen og andre ligesindede fik dog at vide, at det somme Tider ikke betalte sig at lade haant om den velvise Øv­ righeds Dom ,51 Søren Thøgersen blev imidlertid samme Dag sat i Straf for at have givet en anden udelukket Svend, Simon Jensen, Arbejde. Men dertil svarede han nej »formedelst han havde taget ham paa (til) Kongens Arbejde«. Man skulde nu synes, at det var lige saa utilladeligt at tage en udelukket Svend til kongeligt som til borgerligt Arbejde. Men det Spørgsmaal indlader Lauget sig klogeligen ikke paa. »Derimod blev hannem (S. T.) af Lauget tilsagt, at han havde skrevet sin Haand med andre Mestre udi Laugsbogen at ville hjælpe og styrke Lauget, hvor- fore M. Søren Thøgersen udlovede de 2 Rdl. for Simon Jensen at ud­ give .«52 Hvilket forekommer ophøjet som et Orakelsvar. Men det var maa- ske netop Meningen. Peder Philipsens og Poul Nielsens Nedlæggelse af Arbejdet d. 1 5 . Juli og den førstes Trods var kun et Udslag af Sven­ denes Krigsstemning over for Mestrene. Kun kort Tid forinden havde de stævnet Magistraten, som holdt med Mestrene, ind for Herredagen. Og saa længe denne Sag ikke var algjort, har Lauget foretrukket at læmpe sig frem. Medens Indsættelsen af Oldermanden vistnok gik for sig uden no- 1 1 1