MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Men de samme Svende, som fremførte denne Klage, benytter sig umiddelbart derefter af den Ret, Øvrigheden havde givet dem i Ar- tikl. 1652 Paragraf 4 , til at oppebære een Dags Løn af hver Dreng, der blev Svend og fik sit Navn indført i Svendebogen, til at forlange 3 Rdl. i Indskrivningspenge .7 Hvilket var stik imod Loven og et nyt Bevis paa, at Mænds Opfattelse skifter efter den Plads, de indtager i Sam­ fundet. Det synes, som om den velvise Øvrighed ikke har set paa disse Beskænknings- eller Lærekostgilder med gunstige Øjne. De blev i hvert Fald, om paa Grund af Omkostningerne derved eller de Spek­ takler, der fandt Sted, kan ikke afgøres, i 1658 forbudt. Det fremgaar af følgende Uddrag af Laugsbogen, der tillige giver den interessante Oplysning, at Læredrengene, foruden Kost og Logis, fik Dagløn, hvad man ellers ikke hører noget om. »Anno 1658 d. 1 Juni bleff aff Samptlige Mestere besluttet, at ep- tersom Ingen Forschenkning aff Drengene giøres schall, da schal fra denne daug Lære Drengene ei gifuesVidre til dagløn: dend første Aar 8 Sk. ded Andet Aar 10 Sk. och ded tredie Aar 12 Sk. saa vel som de, som tilforne ere Indschrefuen. Och huilchen Mester herimod hand­ ler straffes epter Mesternis siegelsze .«8 Om Stridigheder mellem Mestre og Læredrenge er Laugsbogen mærkelig taus. Det meste af, hvad der er forefaldet dem imellem, er aabenbart blevet betragtet som hørende med til Dagliglivets Ufred. Det forekommer, at en Dreng af og til løber af Lære, - M. Jørgen Thimian maatte saaledes døje den Tort, at hans egen Søn løb bort, — men det er yderst sjældent. Hvad M. Willum Poulsens Dreng, Jens Rasmussen, havde forbrudt, at hans ene Forlover, Christoffer Casper- sen, opsagde sin Borgen for ham, faar man ikke at vide; men Dren­ gens Optagelse synes udslettet, idet der krysvis er slaaet Streger over den med Blæk. Vanskelighederne med Drengene i Anledning af, at de »forandrede sig« d. v. s. giftede sig, hører en senere Tid til. Her skal endnu kun tilføjes, at en stakkels Dreng i 1649 blev bortvist af sin Lære paa Grund af ond Sygdom .9 122

Made with