MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

saa døgtig var, som det sig burde, och ingen offuerslaug derpaa giordt var, da att gifue til lauget En Tønde Rostocher 011 , som nue til faste- laffn schal Udgiffues, saa de dieris Rettighed, som de med billighed kunde staa paa, iche saa højgt Vilde spende, som de med Rette kunde, och at han schulde gifue och giøre som En Anden Mester for hannem giort haffuer, Nemblig til lauget førgetiuffge Rixdaler, huorpaa hand strax betalte Sexten Rixdlr; de Resterende thiuffge och fiire Rixdlr at vdgiffue, førend han nogen Suend eller Dreng fordrer och Arbeid giffuer saa och en Schilt paa Wilkommen som En Anden Mester giordt haffuer. (I Marg.): Den 2 6 . Februarij betalte Jens Jensen disse Resterende 24 Rixdr .«3 Samme Dag blev Claus Heesz Mester i Lauget; ligesom hans Kam­ merat Jens Jensen havde han ikke været heldig med sit Afrids og Overslag. Sandsynligvis vilde - i Anledning af, at det var første Gang, der stilledes Fordring herom - Mestrene ej hellerover for ham »spæn­ de deres Rettighed saa højt, som de med Billighed kunde«. Han slap derfor med samme læmpelige Bøde som Jens Jensen nemlig 4 Rdl. Dog blev denne Bøde erlagt i rede Penge, medens Jens Jensens blev omsat i Rostocker 01 , hvoraf en Tønde netop betaltes i daglig Handel og Vandel med denne Sum. Da der paa Grund af den uformodet ringe Tilgang til Lauget efter 1660 , ikke blev Brug for Fordringen om Afrids og Overslag som en Afspærringsbestemmelse, blev den benyttet som et - sikkert velkom­ ment —Middel til at skaffe Laugskassen en Indtægt. Der findes nem­ lig ikke et eneste Eksempel paa, at en Mestersvend blev hindret i at komme i Lauget paa Grund af Fejl og Mangler ved hans foreviste Af­ rids og Overslag. De blev udlignede med klingende Mønt, med Bøder paa fra 4 Rdl. til 12 Rdl. Der synes ikke for Tiden fra 1660 til 1 682 , med hvilket Aar Optegnelserne slutter, at have været en eneste Mester, der er sluppet fra Afrids og Overslag uden at have maattet betale Bøde for Fejl eller Mangel derved. Mens Laugsmestrene levede videre paa Skraaen af 1623 med de forskellige Tillæg, eller maaske rettere levede videre paa de gamle til— 128