MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

sig i alt væsentlig at være en Afskrift af Skraaen af 1623 gennemgaa- ende med de samme Ord og Udtryk. Der er - med ganske faa Und­ tagelser —end ikke taget Hensyn til de forskellige Ændringer, der — paa Grund af indhøstede Erfaringer —er foretaget i den oprindelige Skraa i Tidens Løb. Den ungerske Gylden »eller dens Værd« møder os i 1666 som i 1 6 2 3 ; Indgangspengene er fastsat til det samme Be­ løb som da, og den store Strid om Tidepengene viser sig ganske ukendt for Redaktørerne. De figurerer i 1666 med de samme 4 Sk. Lørdag Aften som i 1623 . Og den samme Uagtsomhed, deri 1623 bragte Borgmestre og Raad til at sætte Bøde eller Straf for den Svend, »der foragtede sin Mesters 01 og Mad som ustraffeligt er« gaar uforsagt igen i 1 6 6 6 . Enkelte nye Bestemmelser findes der selvfølgelig i Artiklerne af 1 6 6 6 . Saaledes i Paragraf 1 , at der ingen Betaling skulde ydes for at fordre Lauget samlet. Men det turde være et Spørgsmaal, om den var heldig. Det har sikkert været en god Bremse paa mangt et Brushoved af en Svend, og har befriet Lauget for megen unyttig Kævl, at der skulde betales 2 Daler for at faa Lauget til at høre paa hans Besværinger. I Paragraf 4 afskaffes de tidligere to Møder om Aaret, - der iøvrigt efterhaanden var blevet til »Kvartalsmøder«, altsaa til fire, idet »Ingen Sammenkomst i Lauget skulde ske, uden den af Os eller Byens Øv­ righed formedelst forefalden och fornøden Forretning eller anden Aarsager bliffuer paabødit«. Naar det i Paragraf 5 udtales, at udenlandsk Lærebrev giver lige saa godt Adgang til Lauget som dansk, skulde det synes en unødven­ dig Tilføjelse efter Laugets Praksis fra dets første Tid (se foran S. 102 ). Det samme gælder den ny Paragraf 1 6 : »Efftersom Mesterne i dette Laug til wisze tider om Aarit haffuer satt en wisz taxt, huor megit en Suend skulde enten hafue udj Styche-Arbeyde eller ochsaa til Dage- och Wgeløn, saa ingen Mestere hafuer mot (d. e. maattet) gifue dend eene Suend meere end en anden, huilchet wi gandsche w-billigt befinder, efftersom en Suend, som kand giøre bedre Arbeid end en anden, iche bør at forbiudes, at hand desz mere arbeidz løn bekommer, om hand det ellersz kand erlange, och skal det derfore 130