MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

sin fortgienge, Mesterne i alle Maader uden schade och fortreed, dedtz til bekræfftning haffr Vij paa Egne och sambtlige Suennis Wejne Voris hender her Vnderschreffuet. Peder P h ilip sen S. 0 . S. ( Sø fren OelszenJ Egen hand r M $ fR a sm u s M ad tzen J P. C. S . ( Peder Christensen )«■ Det er altsaa Svendene, der —mulig af ziinftige Hensyn —ønsker den gamle Form for Løsgivelsen, som Forskænkningen var, bibeholdt, og som garanterer Mestrene, at den ikke skal komme dem til Skade eller med andre Ord til Udgift. Der synes her at have været en Modsætning mellem Mestrenes og Svendenes Ønsker, der i nogen Tid har voldet en Uro i Lauget, som der en Gang hentydes til i Svendebogen, og som først sætter sig 6 Aar senere, da Bestemmelsen i fornævnte Paragraf 4 for Alvor føres igen­ nem, hvorved Forskænkningen paa ny faldt bort. Den nævnes i hvert Fald ikke i Laugsprotokollen efter 1670 , hvilket i Reglen var Tilfæl­ det tidligere ved Drengenes Løsgivelse. Vi saa foran (S. 122 ), at Drengene fra 1658 maatte betale Indskriv­ ningspenge til Svendene. Nu maa de altsaa ogsaa betale Løsgivnings- penge. Hvor meget siges ikke, men man er næppe blevet staaende ved den Dags Løn, som blev fastsat i Artikel af 1652 Paragraf 4 . Men me­ dens det her, hvor der i det hele af Øvrigheden koketteres lidt med Svendene, hedder, at disse Penge skal lægges i Svendenes Bøsse, saa ender det nu med, at de skal betales til Mestrenes Lade, og det er sandsynligvis herom Striden har drejet sig. En Tilføjelse i Mestrenes Laugsprotokol 19 i Anledning af to Lære­ drenges Løsgivelse 1670 d. 11 . Juli giver yderligere Oplysning om denne Sag: »Disse tuende offuerschreffne (forannævnte) Claus Heesz’s Drenge, Svend Andersen og Henrik Lauritsen Fuell, ware de første, som ind- gaffue Penge i Laden for deris Løsgiffuelse effter den Tuistion, (d. e. den Tvist) som imellem Mestre och Suenne werit haffuer.« Forskænkningens Bortfalden bekræftes yderligere ved en anden 146