MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

som »Bedstefar«. At derimod et Ukvemsord som »Horebuk«, sagt for aaben Lade, ikke kunde afbødes med ringere end 1 Rdl., maa man finde i sin Orden. Gik man fra Skældsord og Trusler over til Voldsomheder, blev Bøderne naturligvis større. Det kostede Poul Poulsen 4 Rdl. til en Tønde 01 at have slaaet og saargjort en anden Svend med en Kande; og ligesaa for at sige truende for aaben Lade, at Simon Jensen (Older­ manden) »gjorde mod Lauget som en Hundsfot, og naar han kom fra det Sted, hvor han stod, skulde han faa Skam«. Og saa nidkære var Svendene, for at Retten kunde have sin Gænge, at de fordrede den Bøde betalt af Enken, som hendes afdøde Ægte­ mand var ifaldet for Vold. Christen Olufsen havde ved Fastelavn 1669 begegnet en anden Svend, Torben Olufsen, med Hug og Slag paa Frue Kirkegaard, men var død straks efter. Og nu maatte hans Enke bøde »hvad Straf, der var sat«. Tobaksrøgning frabades i Svendelauget. Fastelavns Aften 1668 »drak Svend Jacobsen Bjælke Tobak inden Døren«, og maatte derfor bøde 8 Sk. Og kaade Drengestreger blev ikke taalt. David Langham­ mer og Mathias Beyer maa hver bøde 1 Mark for en Øltønde, de slog i Stykkeri deres Fastelavnslystighed. Niels Boesen fremkom 1671 d. 23 . Juli med sit skriftlige Indlæg og angav for aaben Lade, hvorledes Mikkel Rasmussen sig imod ham havde begegnet, idet han med en Saks havde klippet hans Slør af. Sagen blev forligt, og Misdæderen straffet med en Bøde paa 2 Rdl. Det har aabenbart været en lille munter Episode, ikke som man skulde tro ved Fastelavn, men ved en Jordefærd, thi ved andre Lej­ ligheder gik Mandfolk næppe med Slør. Men en Jordefærd gik selv­ følgelig ikke af, uden at man drak en Tønde Lig-Øl eller et Par Stykker. Det havde alle Dage været god Skik baade hos Mestre og Svende, og en af de faa Oplysninger, Mestrenes Laugsprotokol giver om Forholdene uden for Laugsmøderne, gælder netop en Jordefærd. Nemlig i Sommeren 1 6 5 2 , da Mester Simon Nielsens Moder blev be­ gravet. Der var det gaaet saa flot til, at Mester Jacob Geyer uden at ane noget ondt, sagde til sin Laugsbroder Mester Casper Anemøller,

1 5 1