MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

giver, efterdi enhver her i Riget sin Næring og Haandværk ubehindret ikke maa bruge, medmindre de først have vundet Lauget. Da, paa det dertil kan skaffes nogen Raad og Middel udi Tide, ville vi herefter strengeligen og alvorligen have forbudet og afskaffet alle Skraaer og al Laugsret over alt vort Rige Danmark Og skal det være enhver Haandværksmand eller anden, som agter sig her i Riget at nedsætte og søge sin Næring, uforment sit Haandværk at bruge, naar han har gjort og svoret sin borgerlig Ed og udgiver borgerlig og Byens Tynge (d. e. naar han har taget Borgerskab og edelig forpligtet sig til at svare Skat, gøre Vagt o. s. v.) lige med andre Indvaanere.«12 Ved dette Reskript af 1613 d. 19. Juni ophævedes saaledes al Laugs- tvang i Danmark. Men som en Mand, der elskede Orden, foretog Christian IV. ikke dette Skridt i den Tro at kunne undvære en fast Organisation af Haandværksforholdene. Reskriptet ender da ogsaa med en Udtalelse om, at Kongen forbeholder sig »i Fremtiden, efter Tidens og vore Undersaatters Lejlighed«, at foretage Forandringer »som det \ ore Undersaatter kan være gavnligt og nytteligt og os synes godt at være«. Mere end nogen Sinde var netop nu en fast Ordning af Haand­ værksforholdene ønskelig og nødvendig. Til de gamle Stridigheder med Laugene om deres Overgreb paa forskellige Omraader, var der kommet et nyt, urovækkende Moment: de mange tyske Haandværks- svende, som fra Aarhundredets Begyndelse strømmede hertil. Det var da ogsaa dem, Kongen straks havde sin Opmærksomhed henvendt paa. D. 1. December s. A. lader han Borgmestre og Raad for­ kynde, at alle løse Haandværksgeseller, som havde nedsat sig her og endnu ikke taget Borgerskab, »men ulovlig bruger de samme Haand­ værk som Byens Borgere, disse - der svarer Skat og Tynge - til Skade øg Afbræk«, skal inden en bestemt Tid møde paa Raadhuset, tage Borgerskab og »sætte dem selv for Hus, Skat og Vagt« eller tage Tjeneste hos Byens Borgere. Og samtidig blev det disse forbudt at huse tjenesteløse Haandværksfolk.13 Efter nogle Aars Forløb var Christian IV. kommen til Klarhed over Forholdene. 1 6 2 1 d. 1 0 . Oktober paabød han, »at alle Mestre udi et- 5 6

Made with