MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

Tyve Aar senere var Lønnen den samme, 1648 d. 23. April blev det vedtaget paa Laugsmødet,4at ingen Mester, under Bødestraf, maatte give Svende større Dagløn end 2 Mark, med mindre det var en Svend, »han kunde betro sit Arbejde«, —altsaa benytte som Stedfortræder. En Ungsvend, der lige var løsgiven, maatte nøjes med 24 Skilling. De Rivninger, der snart viste sig mellem Mestre og Svende —der tales stadig om de af »de fremmede Svende« forvoldte Uroligheder — havde andre Aarsager, der var bestemte ved de Modsætningsfor­ hold, der fra første Færd fandt Sted mellem de med tysk Laugstvang og Laugsskik uvante danske og nederlandske Mestre og deres zünf­ tige tyske Svende. Nyrop fremsætter i sin Bog om Haanduærksskik i Danmark S. 179 det mærkelige Spørgsmaal: Hvornaar og hvorfra kom Zünften? Mær­ keligt først og fremmest ved dette Ord, som han bruger flere Gange. Der er et Ord paa Tysk, som hedder die Zunft , paa Dansk Lauget, med Flertalsformen: die Zünfte. Men Zünften er hverken Dansk eller Tysk; det er et selvlavet og uden Nødvendighed fabrikeret Ord. Man kan kun slutte sig til, hvad han mener dermed. Efter den For­ bindelse, hvori Spørgsmaalet forekommer, maa det sikkert kunne ret­ tes til: Hvornaar kommer de ejendommelige tyske Haandværksskikke hertil, der brugtes, naar Læredrengen blev »løsgivet«, d.v.s. optaget i Svendenes Kres, og som var en vigtig Del af de tyske Svendes »Hand­ werksbrauch und Gewohnheit«? Men ogsaa i denne Form ligger Be­ svarelsen af »hvorfra« i Spørgsmaalet selv: de kommer fra »die Zünfte«, I altsaa fra de tyske Laug; der bliver altsaa kun tilbage Spørgsmaalet »hvornaar«? Spørgsmaalet er i og for sig overflødigt for os —hvor stor Inter­ esse det end kan have for andre Haandværk. Byggefolkene her hjem­ me - Murere og Tømrere - i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aar- hundrede, havde, som foran fremstillet, gennem Nederlandene en re­ nere, af Laugsuvæsenet mindre paavirket Tradition, end de nord-tyske Laug, der i Reformationstiden med lutheransk Nidkærhed og Plump­ hed havde efterabet Byggehytternes om Katholicismen mindende Ce­ remonier, og som i den for mange af disses Brødre og deres Descen- 76