MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

For denne Bøsse skulde der være to Forstandere, den ene en Mester af Lauget, den anden en beskeden Murmestersvend, hver med sin for­ skellige Nøgle, som i Laugsskriverens Nærværelse skal udtage Penge af Svendebøssen, naar Behov gøres, »den widtørffuende (nødtørffuen- de) af Embedet til Gavn og Gode«.10 Denne med salomonisk Visdom affattede Bestemmelse formaaede dog ikke at berolige Gemytterne. Kort efter (i 1629) har Mestrene i de forskellige Laug1 maattet gaa til Borgmestre og Raad med deres Kla­ ger: Naar Svende har lovet at arbejde en vis Tid hos en Mester, eller paataget sig at udføre et bestemt Stykke Arbejde, kan det hænde, »at de lade sig forlokke af en anden Mester, eller ogsaa uden billig Aar- sag af eget fri Forsæt«, uden videre forlader Arbejdet og »under Skin af at ville vandre og sig videre forsøge« forlanger sin Afsked paa ube- lejlig Tid, saa Mestrene tit og ofte derover sættes i Forlegenhed, »Godt­ folks Arbejde til den udlovede (aftalte) Tid at befordre«. Disse Klager - det er sikkert kun en Tilfældighed, at Murmestre­ nes ikke er bevaret fremkalder et nyt Tillæg12 til Laugsskraaen af 1637 d. 25. Januar, hvis vigtigste Bestemmelser er den i Paragraf 1, der forlanger 3 Aars Læretid i det mindste, indenlands eller udenlands, af den løsgivne Dreng eller unge Svend, inden han kan tage Borger­ skab og dermed vinde Lauget, og den i Paragraf 2, der af fremmede Svende, som her hidkommer og ikke lært haver, fordrer i det mindste 1 Aars Arbejde hos en Mester i Byen, inden han kan begære Borger­ skab og Laug (se foran S. 72). Det er sikkert ogsaa i Forbindelse med disse Laugsstridigheder, at Magistraten foranstalter det foran (S. 70) omtalte Laugsmøde af 1638 d. 25. Februar. Og nu viser det sig, at Striden om Svendenes Tidepenge stadig flammer lige stærkt. Men det viser sig tillige, at Mestrene har lært Sammenholdets Betydning. »Anno 1638 denn 13. Martij Vaare Mesternne forsamlede i deris Laugshus, da er den gandsche schraa for Mesternne saa veli som och for Suennene offentlig forelest. Och bleff aff Mesternne samme Dag samtøcht, at ingen Mester schall beuilge nogen suend noget Arbejd en­ ten stort eller och Ringe eller I stychviis, Vnder straff som vedbørt«. 80