KreditforeningenKjøbenhavn

KREDITFORENINGENS OPRETTELSE

1 3

Overpræsident R o s e n ø r n udtaler bl. a .: »Jeg kan nemlig ikke sige andet, end at jeg tror, der er Trang til en Lov som denne . . . . « og tilføjer: »det er mig ogsaa vitterligt, at ikke faa med Længsel imødese, at dette Lovforslag kommer ud.« Han anbefalede derfor Lovforslaget vedtaget uden Udvalgs Nedsættelse, fo ra t Foreningen kan træde i Virk­ somhed allerede i Jun i Termin 1881. Ikke desto m indre vedtoges Nedsættelse af Udvalg, hvilket kom til at bestaa af: F i s c h e r , H a s l e , K a y s e r , C. M ø l l e r og U s s in g med sidstnævnte som Formand og Ordfører. Udvalget afgav den 21. Jun i 1881 Betænkning og fore­ slog nogle m indre betydende Ændringer. Men et Fler­ tal, bestaaende af Kayser, C. Møller og Ussing, foreslog den ret væsentlige Ændring , at den i Lov af 20. Juni 1850 g 3 nævnte Begunstigelse, hvorefter det tillades Bestyrere af Umyndiges og offentlige Stifteisers Midler at anbringe disse Midler i de af Kreditforeningerne ud­ stedte Gældsforskrivninger (Kasseobligationer), skulde udgaa af Lovforslaget. Flertal let bruger mere end en tryk t Spalte i Rigsdagstidende til at motivere dette sit Forslag og ender med at udtale den ligesaa rigtige som i denne Forbindelse mærkelige Erkendelse, »at det er i sin Orden, at der ikke gives de alt bestaaende Kredit­ foreninger ligesom et Slags Monopol, der forhindrer Oprettelsen af andre konkurrerende Foreninger — « Flertallets Forslag gik netop stik imod, hvad man selv erk lære r for at være »i sin Orden«, idet Forslaget nødvendigvis maatte indeholde et Forsøg paa at forbe­ holde de bestaaende Kreditforeninger et Monopol, me­ dens det derhos, som det senere med megen Vægt blev