KreditforeningenKjøbenhavn

KREDITFORENINGENS UDVIKLING

8 5

og den stærke Reservefondsdannelse paa den anden Side medfører, at Medlemmerne maa afse Beløb paa et Tidspunkt, da de selv som oftest have særlig Brug for Pengene, medens de faa dem tilbagebetalte eller godskrevne paa en Tid, da Beløbet sandsynligvis paa langt nær ikke spiller den samme Rolle for dem. Spørgsmaalets Løsning paakræver imidlertid Sam­ tykke fra Lovgivningsmagtens Side og vil neppe blive fremmet uden de andre Kreditforeningers Tilslutning. Hvad nu Spørgsmaalet om Kurstabet angaar er der, som hele Stillingen allerede giver til Kende, i Tidens Løb allerede en paaviselig Fremgang, idet Kursniveauet er højnet, alt eftersom Kreditforeningsinstitutionen er bleven fæstnet og de enkelte Kreditforeninger konsoli­ derede. Ogsaa har den Omstændighed, at flere Kredit­ foreningers Obligationer ere blevne optagne paa Bør­ serne i Berlin og Hamborg og betydelige Poster aftagne der lil Priser, der maatte influere paa den hjemlige No­ tering, bidraget lil at højne Kursen. Men man har ment, at man ikke kunde blive staaende herved, der maatte ogsaa findes en Form, hvorunder man kunde bryde de Hindringer, der hidtil havde holdt vore Kreditforeninger ude fra del rige franske Marked. Som Mellemled maatte man have en Hypothekbank med Statens Stempel. I adskillige Aar blev der arbejdet herpaa (allerede i 1883 og 1886 var der i Folkethinget fremsat Forslag til Lov om en almindelig Hypothekbank for Danmark), men uden al man kunde finde en tiltalende Form, navnlig saa længe der var Tale om, at Forslaget paa en eller anden Maade vilde beskære de enkelte Kreditfor­ eningers Selvstyre, — indtil Finansminister V il h e l m L a s s e n i Efteraaret 1905 fremlagde et Forslag, der med