292639473

KORT FREMSTILLING AF PLANEN TIL

DET NYE

W i*.

CLOAKSYSTEM

KJOBENHAVN.

A. COLDING, C O N 8T IT U E R R T VAN DIN SPKCTRIJR.

*

i KJOBENHAVN. »

HOS C. A. REITZEL — TRYKT HOS LOUIS KLEIN.

1853.

( .

*

.A - f den corabinerede Comitee angaaende Vand-, Gas- og Cloakvæsenet er jeg bleven anmodet om at udgive en lignende kort Fremstilling af Hovedtrækkene i den af Comiteen vedtagne Plan til et Cloakanlæg for Kjobenhavn, som den jeg tidligere har leveret af de nye Vand- og Gasværker. Den Plan til et Cloaksystem, som Hr. Brolægningsinspec- teur L i n d b e r g iJanuar Maaned d.-A. havde indleveret og som var udarbeidet i Overensstemmelse med de Regler og Opgivelser han havde erholdt fra Bedommclsescommissionen, er med nogle Forandringer vedtaget i sine Hovedtræk, af Hr. Civilingenieur S i m p s o n , og ved den combinerede Comitees Forsorg er derefter under Hr. S i m p s o n s Ophold her i Staden blevet udarbeidet en Plan indeholdende disse Forandringer; det er denne til hvilken den nærværende Be­ skrivelse stotter sig. For at lette Oversigten over Værkernes Beliggenhed og Virkemaade, har jeg tilfoiet et lignende Kort som det, der ledsagede min tidligere Fremstilling af Vand og Gasværkerne. Paa dette Kort har jeg tillige anfort et Par Forandringer, som ere foretagne ved de sidstnævnte Værkers Beliggenhed paa Grund af Krigsministeriets Forlangende, hvilke Foran­ dringer jeg til Slutning med et Par Ord nærmere skal omtale.

D e Cloakværker, som ere bestemte til at udfores her i Staden, have naturligviis, ligesom overalt, hvor Cloakanlæg ere bievne indrettede, til Hensigt paa en beqvemmere og bedre Maade, at aflede alt det urene Vand, som for Tiden flyder til Stranden og Canalerne igjennem de aabne Rende­ stene i Gaderne og de private Grunde, fra Kjokkener, Vasker­ huse og industrielle Etablissementer, og i Forbindelse hermed at modtage alt Aflob fra Waterclosetteme tilligemed Regn­ vandet for hele Staden, og bortfore dette til Stranden saa hurtigt, som det tilstrbmmer Cloakerne. I alle storre Byer, hvor Cloakledninger ere blcvne udforte, har man ladet Ledningerne udmunde frit i Floden eller Havet, og kun sogt at give dem en saadan Retning, at Vandet, ved sit naturlige Fald fra de hoiere beliggende Steder, a f sig selv maatte gjennemstromme Ledningerne, medtagende de i samme opslemmede Ureenligheder. Man har imidlertid langtfra altid opnaaet denne Virkning, da man sjelden har kunnet give Ledningerne et saa stort Fald, som behovedes, naar Vand­ strømmen selv skulde holde dem rene. Folgen heraf var, at Vandet under sit Lob afsatte endeel af de medforte Ureen­ ligheder, som snart vilde have forstoppet Cloakerne, hvis man ikke tillige havde givet dem en saa stor Lysning, at de nogenlunde let kunde passeres af Mennesker med de tilRends- ning ved Haandkraft fornodne Apparater.

6 Paa denne Maadc opstod det saakaldte „ældre System*, hvis Ledninger i Reglen ere langt storre end fornodent for at aflede den forhaandenværende Vandmængde. De ældre Cloaker have som oftest flad Bund, lodrette Sider og enten fladt eller hvælvet Dæksel, kun sjeldent er Bunden ganske lidt udhulet; de ere stedse murede og af betydelig Tykkelse iMuurværket; og derfor ogsaa meget kostbare; men de have foruden denne Feil en anden, som er langt værre. Paa de Tider af Aaret, hvor der kun falder lidt Regn, og dette er tildeels Tilfældet i den varme Aarstid, er den Vandmængde, som Cloakcrne bortfore, stedse en reen Ubetydelighed imod den, som de kunne bortlede. Folgen heraf er, at Vandet breder sig ud over den flade Bund og faaer saaledes kun ep meget ringe Hoide, hvorimod Overfladens Modstand bliver meget stor ,og Vandets Hastighed forholdsviis ringe. I samme Grad, som Ledningerne gjores storre, vil folgelig ogsaa en storre Mængde Ureenligheder afsætte sig i disse, og desto storre blive da igjen Bekostningerne, som maa anvendes paa deres Rensning ved Haandkraft. Dog dette er endnu ikke det værste; men naar Ledningerne ikke uophorlig aflede Ureen- lighederne, saa hurtigt, som de tilflyde disse, men tvertimod tillade de i Vandet opslemmedc faste Substantser at afsætte sig i Cloakerne, saa kan det ikke undgaaes, at Gjæring vil indtræde, og at skadelige og ildelugtende Luftarter ville blive udviklede; og Cloakerne ville da, istedetfor at gavne Sund­ hedstilstanden, tvertimod bidrage til at forværre den. Saadanne Cloaker, som de her omtalte, ere langtfra nogen Sjeldenhed; i mange og store Byer, iblandt hvilke jeg vil nævne London, er den allerstbrste Mængde Cloaker netop af denne Slags, og det er egentlig . forst i Lobet af de senere Aar, man har indseet og sogt at raade Bod paa en Deel af de store Feil, som de ældre Cloaksystemer havde. Det blev

7 saaledes Tid efter anden mere indlysende, at den fladbundede Form for Cloakledninger omtrent var den daarligste, man kunde vælge, og at man i Stedet derfor stedse burde give Ledningerne en saadan Form af Tversnit, at Overfladens Ind­ flydelse blev saa lille som mulig. Paa denne Maade fremkom efterhaanden Cloaker, med cirkelformigt, ovalt, eller ægformigt Gjennemsnit. De nyere ovale og cirkulære Former, som i sig selv ere langt Btærkere til at modstaae Jordtrykket udvendig fra, end de ældre Cloaker med lodrette Sider, give foruden de allerede nævnte Fordele tillige Anledning til betydelige Be­ sparelser af Materiale, hvorved de blive langt mindre kostbare end de ældre Cloaker. Man indsaae dernæst ogsaa, at det ikke var nok at forandre det ældre Systems Form; man maatte ogsaa formindske Cloakernes Gjennemsnitsareal efter den Vand­ mængde, som Ledningerne skulle bortfore, samt forandre deres Heldning eller Fald saaledes, at Vandstrommen kunde op- naae den Hastighed, hvorved Ledningerne kunne holde sig selv rene. Man havde i England paa flere Steder og Stræk­ ninger forsiigt at anvende haardt brændte, og indvendigt glaserede Leerrors Ledninger istedetfor de murede Cloaker, og man havde fundet sig særdeles tilfreds med dem , da de vare billigere end de murede, syntes at have en storre Vand­ ledningsevne og holdt sig lettere rene end disse. Alle bleve derfor snart enige i at foretrække den nyere Form for den ældre, men desto mere uenig vedblev man at være angaaende den Storrelse, som Cloakledninger skulle have. I England, hvor denne Sag i de senere Aar er bleven meget stærkt debatteret, lod den londonskc Cloakcommission i Aaret 1849 udfore endeel meget bekostelige Forsog til Bestemmelsen af den Storrelse og det Fald, som man skulde give Cloak­ ledninger, der skulle bortfore en bestemt Mængde Cloakvand

8

i en given Tid, og man kom herved til Resultater, som vare aldeles forskjellige fra de tidligere antagne. Da disse Resultater imidlertid ikke syntes at være aldeles paalidelige, saa besluttede den combinerede Comitee inden en bestemt Cloakplan vedtoges at foranledige, at der her blev udfort Forsog over denne hoist vigtige Sag. — Det var med Ledninger af glaserede Leerror, at de londonske Forsog vare bievne anstillede, og det var ogsaa med denne Slags Ror, at man her i afvigte Efteraar foretog de Forsog, paa hvilke det nu foreliggende Cloaksystem er baseret. Resultaterne af disse Forsog vare i hoi Grad til­ fredsstillende og aldeles afgjort til Fordeel for den bekjendte Eytelweinske Anskuelse, men imod Resultaterne af de londonske Forsog, der viste sig tildels at bero paa en Misforstaaelse; ikkun maa det bemærkes, at Vandforingsevnen for de glaserede Leerror virkelig paa Grund at deres Glathed var lidt storre, end den for sædvanlige uglaserede Ledninger. Ved disse Forsog, som bleve anstillede i det saakaldte Peymannslob udenfor Nbrreport, har det for Cloakanlæg saa yderst vigtige Sporgsmaal om Ledningernes Vandforingsevne erhojdt sin endelige Afgjorelse, og det er interessant at be­ mærke , at denne Besvarelse staaer i fuldkommen Over- eensstemmelse med en Række af Iagttagelser, som en af Cloak- ingenieurerne i London, Mr. Ro e , har anstillet i en lang Række af Aar, og som fbrst i Lbbet af afvigte Aar ere bievne udgivne i Trykken*). De seneste Aars Erfaringer i England have imidlertid fort til det Resultat, at man paa intet Sted i Gaderne bor lægge

V;

•} Conf. General Board of Health. Minutee of Information. 1852. s. 67 4)g 73.

9 Cloakledninger af cirkelformede glaserede Leerror, der ere mindre end 9 Tom. i Diameter, da disse ellers staae Fare for at forstoppes af tilfældige Gjenstande, saasom Klude o.s.v., der enten af Skjbdesloshed, Skadefrohed, eller af andre Grunde kunne blive nedkastede i Ledningerne; men paa den anden Side har man ogsaa bestemt en Grændse for de storste Cloakledninger, som bor udfores af brændte Leerror, og man har dertil valgt 18 Tom. cirkelformige Ror, da man ellers maatte give denne Slags Ledninger en storre Tykkelse end almindeligt, naar man skulde være sikker paa, at de ikke kunde Mide ved de Rystelser, som Kjorselen i Gaderne eller Stampningen af Brolægningen o. s. v. foranlediger. Man har derfor foretrukket til alle Ledninger med storre Lysning at benytte cirkelrunde, murede Cloaker eller ogsaa ægformede Ditto, som stilles med Spidsen nedad. Det er imidlertid, som foran antydet, ikke nok, at man kan bestemme den Stbrrelse og den Form, som en Cloakled- ning skal have, der under et givet Fald skal aflede en be­ stemt Qvantitet Cloakvand i Secundet; man maa ogsaa kunne bestemme det Fald, som enhver af Ledningerne skal have, naar Vandstrømmen igjennem samme, selv paa de Tider, hvor Vandforingen er et Minimum, kan erholde en Hastighed, af idetmindste 2 V 2 Fod i Sec., hvilken Hastighed er funden ved Erfaring at kunne holde Ledningerne rene. Til dette nodvendige Fald, som ligeledes kan udledes af Forsogene, er det, at man sjeldent har taget, og ofte heller ikke har kunnet tage det fornodne Hensyn, deels fordi man ikke har kjendt dets Stbrrelse, og deels fordi Ledningernes frie Udmunding i Stranden eller Floden ikke har tilladt at give dem en saa stor Heldning. For Kjobenhavn, hvor Ud- lobsstedet for Latrin- og Huusvandet er henlagt til Stranden paa Ostkysten af Amager, fordi der fra dette Punkt ikke

gives nogen Strom, som kan fore Aflobet ind i Havnen mellem Christianshavn og Kjobenhavn, — da en nordlig Strbm vil fore det ud i Ostersben og en sydlig Stiom op i Sundet imod Helsingor — fordrer Opretholdelsen af Ledningernes Fald en ganske særegen Indretning. Paa Grund af 'den store Længde, hvorigjennem Ledningerne skulle fores, og paa Grund den ringe Hoide, hvori flere storrc Qvarterer af Staden ligge over dagligt Vande i Stranden, vilde det nemlig være aldeles umuligt, at vedligeholde det nodvendige Fald, naar Lednin­ gerne skulle have et naturligt Aflob til Stranden.'. Man maa derfor forst, ved at give Ledningerne den passende Retning soge, saa vidt muligt, at spare paa Faldet, og dernæst give hver enkelt Ledning i hele Systemet det Fald, som er for­ nødent til dens Reenholdelse. Paa denne Maade vil Vandreis- ningen i en stor Mængde af Ledningerne falde under dagligt Vande, og Vandet, som tilsidst samles i een Ilovedledning, maa derfor, ved Hjælp af hermetisk lukkede Pumper, der sættes i Gang ved Dampmaskiner, loftes tilveirs til en saadan Hoide, at det derfra af sig selv kan faae Aflob til Stranden igjennem en lukket Ledning. Paa denne Maade vil Oppump­ ningen kunne foretages, uden at derved nogen Lugt udbredes S hverken i eller omkring det egentlige Cloakværk; og det mest passende Sted, paa hvilket dette Værk kan anbringes, vil derfor være den ubebyggede Grund paa Hjbrnet af Baads- mandsstrædet og Amagervold, paa det yderste Christianshavn. Den her paapegede Omstændighed, nemlig at det vil være umuligt at aflede alt Spildevand og Latrinaflob fra Sta­ den til det paa Kortet nærmere betegnede Punkt paa Amagers Ostkyst, gjor imidlerlertid en anden Forandring fra de almin­ delige Cloaksystemer temmelig nodvendig. I de sædvanlige Cloakledningcr optages, som tidligere angivet, ikke alene alt Spildevand fra Kjokkener, Vaskerhuse,

/

12 . Paa denne Maade faaer man jo vistnok to Cloakledninger i hver Gade, og to Aflob fra hver Eiendom, og for saavidt bliver Systemet baade kostbarere og mere sammensat; men man maa da ogsaa paa den anden Side betænke, at man ved et dobbelt Cloaksystem har flere væsentlige Fordele. I) Und- gaaer man, som jeg allerede har nævnt, de meget store Be­ kostninger ved Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af det be­ tydelige Pumpeværk, med dertil horende store Maskinbygninger og andet Tilbehor, hvilket Værk desuden krævede en særdeles stor Paapassenhed baade Nat og Dag, »aar det til enhver Tid skulde være rede til at modtage den faldende Regnmængde, og Risicoen for at et eller andet Uheld derved skulde ind- itræde, blev altsaa ogsaa betydeligt stdrre end ved det dobbelte System. 2) Kan der ved det dobbelte System aldrig afsted­ kommes nogen Oversvømmelse af det egentlige Cloakvand, selv naar et Regnskyl af en hidtil ukjendt Storrelse skulle indtræde, men det værste, som kan skee, er, at Overflade­ vands Cloakerne kunde blive overfyldte af Regnvand, i hvilket Tilfælde Overskuddet, ligesom nu for Tiden vil lobe af til Canalerne langs igjennem Gaderne. 3) Vil man ogsaa spare de med Regnvandets og Condensationsvandets Oppumpning forbundne Omkostninger. Principet, som ligger til Grund for det vedtagne Cloak­ system er det samme baade for Overfladevands- og Huus- vandssystemet. Byen deles paa en passende Maade i for- skjellige Qvarterer, og igjennem ethvert saadant Qvarteer bygges en forholsviis temmelig stor muret Cloak, der saavidt muligt, tillige fores igjennem de Gader, hvori den stærkeste Færdsel finder Sted. Til disse Cloaker, der baade for Over­ fladevands- og for Iluusvandssystemet ere saa store, at en Mand nogenlunde beqvemt kan krybe igjennem dem, henledes det for ethvert af de to Systemer bestemte Spildevand igjen-

13 nem mindre Ledninger af glaserede Leerror fra alle Gader i det hele Qvarteer. For Overfladevands Cloakerne bygges de murede Ledninger i Almindelighed med et cirkelformigt Gjennemsnit, hvorimod disse Cloaker ved Huusvandssystemet bygges ægformige. Samtlige Hovedledninger i begge Systemer af Cloaker ere angivne paa det vedfoiede Kort over Staden. Betragte vi forst Systemet for Overfladevand, saa findes dette at indbefatte folgende Hovedledninger: Nr. t. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, udgaaede fra Hjornet af Norregade og Volden, lobende langs Norre- og Vestervold med Udlob i Strommen ved Lan­ gebro. Nr. 2. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, udgaaende fra samme Punkt, lobende langs Norregade, Raadhuus- stræde og Frederiksholms Canal med Udlob i Strommen ved Kongens Bryghuus. Fra denne Ledning til Hoved­ ledningen Nr. 1 er en Forbindelsesledning af 30 Tom. Diameter anbragt igjennem Farvegaden. Fra Ledningen Nr. 2 udgaaer ved Hjornet af Nygade: Nr. 3. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, lobende igjennem Nygade, Vimmelskaftet, Lille Kongensgade, Kongens Nytorv, Store Strandstræde, Lille Amaliegade, og Lille Frederiksgade til Strommen. Paa sin Vei til Frederiksgaden optager denne folgende Hovedledninger: Nr. 4. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, som ud­ gaaer ved Norreport og lober igjennem Frederiksborg- gade, Lille og Store Kjobmagergade, og indmunder i Nr. 3 ved Hobroplads, samt en Sideledning fra Nr. 4 af 30 Tom. Diameter, som lober igjennem Skindergade og Lille Helliggeiststræde, og indmunder i Nr. 3 ved Garn. Amagertorv.

14 Nr. 5. ’ En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, udgaaende fra Hjornet af Gothersgade og Volden, lobende igjennem Gothersgade og Kongens Nytorv, optagende paa sin Vei en 30 Tom. Sideledning fra Nr. 4 igjennem Kronprind- sensgade og Regnegade. Ledningen Nr. 3 afgiver paa sin Vei følgende Sideaflob: Nr. 6. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, igjennem- Nikolaigaden og Sqvaldergaden, som forener sig i Storre- stræde med en anden Sideledning af 30 Tom. Diameter, der udgaaer fra Nr. 3 ved Kongens Nytorv, lobende igjennem Storrestrædet,, til den udmunder i Strommen ved Holmensbro. Endelig afgiver Nr. 3 ved Nyhavn: Nr. 7. En Hovedledning af 24 Tom. Diameter, som ud- ■ munder i Strommen ved Nyhavns Hoved. Fra Hoved­ ledningen Nr. 5 udgaaer ved Hjornet af Gothersgade og Kronprindsessegade: Nr. 8. En Hovedledning, af 30 Tom, Diameter, lobende igjennem Kronprindsessegaden, Dronningens Tvergade, en Deel af Norgesgaden og Frederiksgaden, samt Store Amaliegade, til den udmunder i Strommen ved Lange­ linie. Fra denne Ledning udgaaer igjen: Nr. 9. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter igjennem Adelgaden, som ved Hjortelængen forener sig med en 30 Tom. Ledning, der udgaaer fra Hjornet af Stok- huuslængen og Volden, og lober igjennem Tulipangaden og Adelgaden. Forenede fortsætte disse Ledninger sig ved en 30 Tom. Ledning igjennem Hjortelængen og Hop­ penslænge'til Store Kongensgade, hvor den fælleds Led­ ning forener sig med: Nr. 10. En Hovedledning, af 30 Tom. Diameter, der ud­ gaaer fra Nr. 8 ved Hjornet af Dronningens Tvergade, og lober igjennem Store Kongensgade til Toldbodveien,

V

15

hvor den optager en nye 30 Tom. Hovedledning, som udgaaer ved Østerport og lober igjennem Ny Østergade Fra Hjornet af Ny Østergade og Tolbodveien fortsætter den 30 Tom. Hovedledning sig igjennem Toldbodveien forbi Norgesgaden, hvor den atter optager en ny Side­ ledning af 30 Tom. Diameter, der udgaaer fra Nr. 8 ved Hjornet af Store Frederiksgade og Norgesgade. Fra Hjornet af Toldbodveien og Norgesgade gaaer den for­ enede Ledning af 30 Tom. Diameter igjennem Espla- . nåden og forener sig der med Nr. 8 til eet Udlob. Paa Christianshavn findes fblgende storre murede Led­ ninger : Nr. 11. En Hovedledning, af 24 Tom. Diameter, som lober - igjennem Strandgaden fra tydsk Kirke til Canalen ved Vilders Plads, afgivende to Sideledninger af samme Lys­ ning, den ene igjennem en Deel af Lille Torvegade, og lille Kongensgade, samt Sophiegaden til Canalen, og den anden igjennem St. Annægade, og Store Kongensgade samt Baadsmandsstrædet ligeledes til Canalen. Nr. 12. En Hovedledning, af 24 Tom. Diameter, fra Bor­ gernes Exerserplads igjennem Prindsensgade en Deel af Sophiegaden og Dronningens Gade, samt Store Sonder­ voldsstrædet til Canalen. Hvad nu Huusvandssysteinet angaaer, da skal, som tid­ ligere nævnt, den hele samlede Vandmængde oppumpes til Amagers Ostkyst ved Hjælp af Dampmaskiner, der skulle opstilles paa Christianshavn i Nærheden af Amager Vold. Da det egentlige Kjobenhavn imidlertid ikke er landfast med Christianshavn, men er adskilt herfra ved en Havn af 300 til over 600 Fods Brede, saa indtræder for dette Systems Vedkommende, foruden den omtalte Oppump­ ning af Vandet tillige den særegne Vanskelighed, at

16 Huusvandet for hele det egentlige Kjobenhavn maa fores i lukkede Ledninger under Strbmmen til Christianshavn. Af denne Grund vil det være nodvendigt, at samle alle Hoved­ ledningerne for Huusvandet fra det egentlige Kjobenhavn og fore dem under Havnen paa et dertil passende Sted. Belig­ genheden af dette Overgangspunkt er betinget af forskjellige Omstændigheder; 1) maa den være saaledes, at samtlige Hovedledninger fra hele Staden kunne naae dette Punkt med det mindst mulige Fald, eller med andre Ord, uden at nogen af disse Ledninger komme for dybt. 2) Bor Overgangen finde Sted paa et Punkt, hvor den undersoiske Ledning ikke bliver længere end hbist nodvendig, thi omendskjbndt Læg­ ningen af en saadan Ledning, betragtet fra Ingenieurvæsenets Standpunkt, meget vel lader sig udfore, selv om den var meget længere end her er Tilfælde, saa vil dog stedse baade Bekostningerne og Vanskelighederne ved Arbeidets Udforelse stige med Længden. 3) Vil det være hensigtsmæssigt, at lægge Overgangen i lige Flugt med en Gade paa Christians- havns Siden, der forer saa nær som muligt til Maskinerne, og endelig 4) bor Hensyn tages til Beskaffenheden af Hav­ nens Bund paa det Punkt, hvor Lednigen overfores. Af alle disse Grunde findes det beqvemmeste Punkt for Overgangen, at være fra Gammelholm igjennem Dokkens Grund til Baadmandsstrædet paa det paa Kortet betegnede Sted. Som en Folge af dette Overgangspunkts Beliggenhed ville Hovedledningerne for Huusvandssystemet blive folgende: Nr. 1. En Hovedledning, af 36 Tom. Hoide og 24 Tom. Brede,*) udgaaende fra Norrevold ved Hjornet Teglgaard-

*) Alle Ledninger af 36 Tom. og 24 Tom. ville muligen blive for- Sgede til 42 Tom. og 28 Tom., hvortil der er taget Hensyn i det Comraunalbestyrelsen forelagte Overslag.

17 strædet, lobende igjennem denne Gade, Larsbjornstrædet, en Deel af Vestergade, Vestervold, Nykongensgade, Toi- huusgaden og over Slotspladsen til Storrestrædet, hvor den forener sig med Nr. 3, der strax vil blive nærmere omtalt. Nr. 2. En Hovedledning, af samme Dimensioner, udgaaende fra Hjornet af Volden og Norregade, lobende igjennem denne Gade, Raadhuusstrædet og Frederiksholms Canal, indtil den forener sig ved Prindsensbro med Nr. 1. Nr. 3. En Hovedledning, af samme Dimensioner, udgaaende fra Norreport, lobende igjennem Frederiksborggaden, Kjob- magergade, Hoibroplads og Stranden til Storrestræde, for­ enende sig med Nr. I, som foran nævnt. Hovedledningen Nr. 3 optager 2de Sideledninger af samme Dimensioner, begge udgaaende fra Nr. 2, den ene igjennem store Ka- nikestræde, og den anden igjennem Vimmelskaftet. Efter Foreningen af Nr. 1 og 3 Fores den samlede Strom igjen­ nem : Nr. 4. En Hovedledning af 45 Tom. Hoide, 30 Tom. Brede, ind over Gammelholm paa det paa Kortet betegnede Sted. Ved Indgangen til Holmen optager denne Ledning: Nr. 5. En Sideledning af 36 Tom. Hoide, 24 Tom. Brede, som udgaaer fra Nr. 3 ved Hjornet af Ostergade, og lober igjennem denne Gade, Kongens Nytorv og Storre- stræde. — Paa Gammelholm forener Hovedledningen Nr. 4 fra Byens vestlige Deel sig med en Hovedledning: Nr. 6. fra den ostlige Deel af Byen, ligeledes af 45 Tom. Hoide, 30 Tom. Brede, der udgaaer fra Hjornet af Norges- gaden og Kongens Nytorv, og lober igjennem denne Plads og ned bag Hoiskolen paa det paa Kortet nærmere an­ givne Sted. Efter Foreningen af Ledningerne Nr. 4 og 6 gaaer Strommen igjennem en eneste Ledning af 54 Tom. 2

18

Hoide og 36 Tom. Brede ned til Underløbet under Hav­ nen saaledes, som nærmere sees af Kortet. Ved Hjornet af Kongens Nytorv og Norgesgaden optager Nr. 6 de tre Hovedledninger Nr. 7, 8 og 9, hver Ledning af 36 Tom. Hoide og 24 Tom. Brede, nemlig: Nr. 7. En Hovedledning igjennem Gothersgaden, udgaaende fra Hjbmet af Volden, og optagende paa sin Vei trende Sideledninger af samme Dimensioner, af hvilke de to udgaae fra Nr. 3 , den ene igjennem Landemærket, og den anden igjennem Kronprindsensgade, Sværtegade og -. Begnegade; den 3die Sideledning udgaaer fra Hovedled­ ningen Nr. 10 , der snart vil blive nærmere omtalt, og lober igjennem Borgergaden til Gothersgaden. Nr. 8. En Hovedledning fra Esplanaden, lobende igjennem Amaliegaden og store Strandstræde, og endelig: Nr. 9. En Hovedledning, som udgaaer fra Østerport og lober igjennem Nyostergade, en Deel af store Kongens­ gade, Academigaden og Norgesgaden til Kongens Nytorv. Denne sidste Ledning optager tvende andre, nemlig ved Hjornet af Norgesgaden og Dronningens Tvergade: Nr. 10. En Hovedledning, ligeledes 36 Tom. hoi, og 24 Tom. bred, udgaaende fra Hjornet af Ostervold og Solvgaden, lobende igjennem denne Gade, en Deel af Kronprindsesse- gaden og Dronningens Tvergade; og ved Hjornet af store Kongensgade og Academigaden: Nr. 11. En Hovedledning af samme Dimensioner, udgaaende fra Hjornet af Ostervold og Stokhuuslængen, lobende igjennem Tulipangaden, Adelgaden, Hjortelængen og Hop-' penslænge, optagende paa sin Vei en Sideledning, af samme Dimensioner, der udgaaer fra Nr. 10 og lober igjennem Borgergaden til Hjortelængen. Efter at den samlede Strom a f Huusvand fra hele

19 det egentlige Kjobenhavn har passeret den undersøiske Ledning, fores denne under Dokken og igjennem Baads- mandsstrædet ved en storre Cloak, som jeg senere nær­ mere skal omtale, ud til Maskinpumperne ved Christians- havns Vold. Cloaken i Baadsmandsstrædet optager føl­ gende storre Ledninger: Nr. 12. En Hovedledning, af 36 Tom. Hoide, og 24 Tom. Brede, som udgaaer ved Hjornet af lille Kongensgade og lille Torvegade, og lober igjennem en Deel af denne Gade og Strandgaden til Baadsmandsstrædet. Nr. 13. En Hovedledning, af samme Dimensioner, der ud­ gaaer fra Hjornet af Langebrogade og Overgaden oven Vandet, og lober igjennem denne Gade, store Torvegade og Prindsensgade til Baadsmandsstrædet. Efter denne orienterende Beskrivelse over Hovedledningernes Beliggenhed for de to særskilte Systemer af Cloaker, skal jeg nu gaae over til ganske kortelig at omtale Bygningen af Cloakerne. Samtlige Hovedcloaker udfores, som foran er an­ tydet, af Muurværk i Cement. Muurværkets Tykkelse gjores 9 Tom. Hvor Grunden ikke er fuldkommen god, maa Cloa­ kerne anbringes paa Slyngværk eller et Lag af Béton, for at forebygge Sænkninger og derved Brud af Cloakerne. Alle de murede Cloaker omgives under Bunden og paa Siderne med et Lag vel forarbeidet Leer af 9 Tom. Tykkelse, for at for­ hindre enhver Udtrængning af Cloakvandet i Grunden. Alle de mindre Cloaker i Gaderne, nemlig fra 9 til 18 Tom. i Diameter, lægges, som tidligere sagt, af haardtbrændte og indvendig glaserede Leerror. De samles ved Hjælp af Muffer, og Forbindelserne tætnes efter Grundens Beskaffenhed med Ce­ ment eller Leer. Disse Ledninger omgives heelt med et Lag Leer af 6 Tom. Tykkelse, og hvor det gjores fornbdent, an­ bringes under dem et Leie af Béton. 2

20 Samtlige Cloaker ere, saavidt det har kunnet lade sig gjijre, lagte i en Dybde af 5 å 6 Fod under Gaden. Paa nogle Steder har imidlertid en saa stor Dybde ikke været at opnaae, hvorimod denne paa andre Steder, navnlig ved endeel af Hovedledningerne, naturligviis er bleven meget storre. Med ganske faa Undtagelser, som jeg strax nærmere skal komme til at omtale, ere alle Leerrbrsledningerne givne et saa stort Fald, at disse Ledninger ville kunne holde sig selv rene. Med Hovedledningerne er Forholdet derimod et andet; de ere nemlig, som sagt, uden Hensyn til, om Vandmængderne, som de skulle fore, ere istand til at holde dem rene, con- struerede saa store, at en Mand kan krybe igjennem dem. Ved disse Ledninger er Reenholdelsen beregnet paa at foregaae ve

21

Nr. 6. En Beholder ved Hjornet af Solvgaden og

Volden p a a ............................................................ 725 Tdr.

„ 7. En Beholder ved Hjornet af Stokhuuslængen

og Volden p a a ....................................................... 725 „

„ 8. En Beholder ved Hjornet af Nyostergade og

Volden paa ............................................................. 725 „ „ 9. En Beholder i Esplanaden paa . . . . . 725 „ „10. En Beholder ved Tydsk Kirke paa Christians­ havn p a a ...................................................................‘725 „* „11. En Beholder i lille Kongensgade ved Labora­ toriet paa Christianshavn p a a ........................ 725 „ „12. En Beholder ved Langebro paa Christians­ havn p a a ....................................................... 725„ „ 13. En Beholder ved Prindsensgade paa Christians­ havn paa Borgernes Exerceerplads paa . . 725 „ „14. En Beholder ved Amagerport paa . . . . 725 Af disse 14 Beholdere tjene Nr. 1 til 9 , i Forbindelse med Nr. 11 og 12, til Udskylling af Huusvandssystemet og Nr. 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 10, 13 og 14 til Udskylling af Over­ fladevandssystemet. 5 Stk. Beholdere erc altsaa fælleds. Beholderne Nr. 1 og 14 tjene til Udskylling af nogle mindre Ledninger, hvis Fald ikke ansees fuldkommen tilstræk­ keligt til deres Reenholdelse. Beholderen ved Langebro, Nr. 12, som benyttes til Udskylling af Hovedcloaken for Huusvand paa det bageste Christianshavn, og Beholderen i Esplanaden, Nr. 9, som benyttes til Udskylling af Hovedcloaken for Huus­ vand Nr. 8 , tjene tillige til at udskylle tvende mindre Led­ ninger, nemlig den 12 Tom. Ledning igjennem Langebrogade, der ikkun har et temmeligt lille Fald, og en 15 Tom. Ledning igjennem en Deel af Toldbodveien og Norgesgade, hvis Fald ligeledes er temmelig ringe.

22 A f de her nærmere angivne 14 Beholdere ville 7 Stkr., nemlig Nr. 2 til 8 , beqvemt kunne fyldes med Vand fra Sortesoen fra den nærværende Ostre-Jernledning, ved Hjælp af en 9 Tom. Ledning langs Norre- og Ostervold, eller fra Emdrupsoen ved Hjælp af de nærværende Springvandsrender. Til disse 7 Beholdere vil i Gjennemsnit til begge Systemer af Cloaker daglig forbruges 5,600 Tdr. Vand. Til de ovrige 7 Beholdere, der maae forsynes fra det nye Vandværk, vil derimod 1 Gjennemsnit daglig ikkun medgaae 2,750 Tdr. Vand, som i Oppumpningsudgivter ikkun ville koste Vandvæsenet omtrent 15 Mk. daglig. — Ved alle Forbindelser imellem de forskjellige Cloaker, saavel Hovedledninger, som Biledninger, maa Vandstrømmen fores ind i Ledningerne efter deres Ret­ ning ved Hjælp af krumme Forbindelsesstykker, for at intet unyttigt Trykhoidetab derved skal afstedkommes. Cloalcernes Hensigt er imidlertid ikke alene den at aflede Spildevandet, Latrinindholdet og Regnvandet paa den hensigts­ mæssigste Maade fra Staden, men tillige at aflede den Fug­ tighed fra Grunden, som for Tiden i mange Kjeldere er i hoi Grad generende og skadelig, ikke alene for Bygningerne, men ogsaa for Beboernes Helbred. Der vil derfor paalangs igjennem alle Gader blive ned­ lagt Grundror (drains), som optage Fugtigheden fra Grunden, og indleder den paa forskjellige Steder i Cloakerne for Over­ fladevand. Paa enkelte Strækninger kan det imidlertid hændes, at Overfladevands-Cloakerne ikke ligge saa dybt, som onske- ligt kunde være med Hensyn paa Grundrorene, men at deri­ mod Huusvands - Cloakerne sammesteds ligge tilstrækkelig dybt for dette Oiemed; man vil da anbringe Nedlobene fra Grund- rorene til Huusvandssystemet. istedetfor til Overfladevands- Cloakerne. Hvis nogen Grundeier skulde onske yder­ ligere at udtorre sin Eiendom ved Hjælp af Grundror, da vil

23 saadant blive tilladt for Enhver, og Aflobet af Grundvandet vil da, efter Omstændighederne, enten kunne skee til Cloak- ledningerne paa Gaden, eller til Sideledningerne, som fbre Spildevandet og Regnvandet fra Eiendommen ud til Cloaken paa Gaden. A f saadanne Sideledninger vil der af det Offentlige, uden Udgivt for Huuseierne, paa enhver bebygget og beboet Grund, blive nedlagt tvende Ledninger af glaserede Leerror, hver af 4 til 6 Tom. Diameter, den ene til Indersiden af Forhuset og den anden til Latrinhuset i Gaarden. Disse lukkede Led­ ninger, hvoraf den forste sættes i Forbindelse med den paa Gaden værende Overfladevands-Cloak, og den anden derimod forbindes med Huusvands-Cloaken, skulle naturligviis tjene til at aflede respective Regnvandet samt det renere Spildevand til Overfladesystemet, og Huusvandet og Latrinindholdet o. s. v. til Huusvandssystemet. Med Hensyn til Ledningerne for Over­ fladevandet, da maa disse paa vedkommende Grundeiers Be­ kostning forlænges hen til det eller de Steder i Gaarden, hvortil Regnvandet har Aflob. Nedlobet til disse Cloaker maa enten være forsynet med Vandlaase, som bestaae i et Ror, Fig. t , der bestandig vil indeholde en Portion Vand, som

Fig. l.

24 spærrer Luften fra Cloaken paa Gaden Veien ind i Gaarden, eller ogsaa maa de være dannede af en saakaldet Sænkgrube, Fig. 2 , som bestaaer af en muret Fordybning, af 9 til 12

Fig. 2.

Tommer i Qvadrat og 3 til 5 Fod dyb, der kan sikkre Cloa- kerne paa Gaden for at blive opfyldte af Steen og andre Gjenstande, som kunne forstoppe Ledningerne. Hvor der hersker den fbrnodne Reenlighed og Orden i Gaarden, vil den forste Indretning være baade billigst og bedst. I ethvert Til­ fælde maa Nedlobet dækkes med en Rist. I de Eiendomme, hvor der findes Dampmaskiner med Condensation, og over­ hovedet paa Steder, hvor der haves et stadigt Aflob af tem­ melig reent Vand, vil dette blive at henlede til Overfladevands- ledningen, enten igjennem Rendestenen i Gaarden, eller igjen- nem en særegen Ledning. Hvad dernæst Huusroret for Kjbk- kenvand, Latrinindholdet o. s. v. angaaer, vil denne Ledning være at forlænge af Eieren igjennem Gaardspladsen hen til de Steder, hvor der findes Vaskerender fra Kjokkenerne, og

25 der at forbinde med disse Render. Ved ethvert saadant Ind­ lob maa Ledningen være forsynet med en Vandlaas, som spærrer den daarlige Luft i Cloakerne Adgang til Husene, og til yderligere Betryggelse i denne Henseende kan man lade Vaskerenden foroven være aaben ud i Luften, og ved hvert Aflob fra de forskjellige Etager anbringe Udlobsroret paa en saadan Maade, at det danner en ny Vandlaas, hvilken da til­ lige vil sikkre Eieren imod en skjodeslos Behandling fra en­ kelte af Beboerne. De - i Gaardene nu almindelig forekom­ mende Latringruber skulle alle vel udrenses og tilkastes, og i Latrinhusene, som kunne blive, hvis man onsker det, skal da mdrettes Waterclosetter, som fuldstændigt kunne udskylles med Vand fra en lille Vandbeholder, der skal anbringes paa Loftet, og stadig kan fyldes fra Vandværket, og som til den Ende maa være forsynet med et selvvirkende Ventil, der lukkes, naar Beholderen er fyldt. Hvor man vil have Waterclosetter anbragte i Etagerne, forbindes de alle ved Hjælp af en lodret Ledning af glaserede Leerror med Iluusvandscloaken i Gaarden. De Waterclosetter, som skulle anvendes, ere paa en Gang baa'de de billigste og bedste, og tillige saadanne, der fuld­ stændigt sikkre imod Misbrug. De bestaae af en tragtformig Skaal af saltglaseret Steentoi, Porcellain eller emailleret Jern, som med dens forneden tilspidsede Deel forbindes med en Vandlaas, og foroven i Nærheden af Randen har en Side- aabning, hvori Skyllevandsledningen fra Beholderen paa Loftet fastgjores. Denne Ledning er forsynet med en Hane, som beqvemt kan aabnes eller lukkes. Naar Cloaksystemet bliver fuldfort, ville alle de nær­ værende store Rendestene i Gaderne blive borttagne, og smaa Rendestene af den Stbrrelse, som fortiden findes paa Øster­ gade, blive anlagte, hvorved baade Kjorebanens og Fortougenes Brede paa mange Steder vil blive betydeligt foroget. Derved

■t

26 vil altsaa tillige alle de store Tverkister, sarat Port- og Dor- kister bortfalde, saavel som alle de nærværende Udlobsrender fra de private Eiendomme, og man vil paa denne Maade spare de temmelig betydelige Udgivter, som nu ere forbundne med Kisternes og Dækslernes Vedligeholdelse. Regnvandet fra Gaderne vil paa forskjcllige Steder blive nedledet til Over- fladevandscloakerne ved Hjælp af Sænkgruber og Rister i Rendesteensbunden. Det vil nu let indsees, at Uddunstnin­ gerne paa Gaderne, ville blive meget mindre end for Tiden, deels fordi Vandet i Cloakerne vil faae et hurtigere Aflob til Havnen og Canalerne, end nu igjennem de aabne Rende­ stene, deels fordi Vandet, som vil tilstromme Overfladevands- Cloakerne, vil blive langt mindre tilboieligt til at gaae i Forraadnelse, da alle de Substantser, som dertil give den storste Anledning, saasom Affald fra Kjokkenerne o. s. v., ville blive bortforte i de lukkede Huusvandsledninger, der ikke have nogen Aabning op til Gaden. Da det, som foran bemærket, er nodvendigt at have Hovedcloakerne saa store, at de kunne passeres af Mennesker, vil det tillige være nodvendigt, for at lette Folkene Ad­ gangen til Cloakerne, paa forskjcllige Steder i Gaderne at indrette lodrette Nedgange med Sideindgang til Cloakerne. Foroven ville Nedgangene blive forsynede med et Dæksel, samt med en Rist, som lukkes, naar Folkene ere stegne ned, for at forebygge Ulykker, der kunde afstedkommes under Eftersynet, naar Dækslerne maae være borte. Det er bestemt, at Ledningerne under Havnen og Ca­ nalerne skulle construeres dobbelte, for at ikke indtrædende Feil paa en af de undersbiske Ledninger skulle kunne for- aarsage nogen Standsning af Aflobet. Ledningerne under Havnen udfores af Stobejernsror, af

27 24 Tom. Diameter og 9 Fods Længde, som samles ved Muffe og Svik med kegleformige Forbindelsesflader og sam­ menskrues ved Hjælp af 2de Skruebolte. Hele den under­ sbiske Ledning, hvis Længde er 300 Fod, gives et jevnt Fald paa hele Længden af 4 Fod; og saavel ved Indlobet, som ved Udlobet, er enhver af de to 24 Tom. Ledninger forsynet med en særskilt Brond af 5 Fods Vidde, hvorigjen- nem man kan stige ned, naar Undersogelser eller Udrens­ ninger ved Haandkraft skulle foretages. Den store Hovedledning, af 54“ Hoide og 36“ Brede paa Gammelholm, der nede ved Havnen ligger i en Dybde af 11V« Fod under dagligt Vande, deler sig der i to Grene, som ved Hjælp af 2de Skydere kunne sættes i Forbindelse med hvilken af de 2 Bronde, man vil, og hvorved man altsaa kan fore Aflobet fra Staden igjennem hvilken af de to 24 Tom. Ledninger under Stranden, man onsker. Paa Christianshavns- siden findes atter fra enhver af de derværende to Blonde et Udlob med Skyder til den store Cloak i Baadsmandsstrædet, som forer til Maskinpumpeværket ved Christianshavns Vold. Ved'at lukke de to Skydere for begge Ender af en og samme Ledning under Havnen, imedens Skyderne for den anden Ledning ere aabne, kan man altsaa efter Onske holde en hvilkensomhelst af de to undersoiske Ledninger tom, og lade Aflobet fra Byen foregaae igjennem den anden. De to undersoiske Ledninger lægges ved Gammelholm i en Dybde under dagligt Vande af 21 Fod, hvorved Lednin­ gerne i det Mindste ville komme til at ligge 3 Fod under Bunden af Havnen. Der vil derfor blive udfort en Gravning i Sobunden, af 3 til 10 Fods Dybde og 15 Fods Brede, hvilken foretages ved Hjælp af Dykkerklokken. I denne Grav ville Rorene stykkeviis blive nedsænkede og sammen-

28 Bkraede ligeledes ved Hjælp af Dykkerklokken eller Dykkere. Naar Ledningerne paa denne Maade ere nedlagte, tilkastes Graven efterhaanden og dækkes med et Lag af Beton for at forhindre Saltvandets fortærende Indvirkning paa Jernrbrene, og Forstyrrelse af Ledningen ved Ankerfald fra Skibe. Da Maximum af Vandforingen igjennem den undersbiske Ledning, som tidligere omtalt, er beregnet 630 -j- 80 for Christianshavn = 550 Cbf. i Minuttet eller omtrent 9 Cbf. i Secundet, saa vil Strommens Hastighed til-sine Tider paa Dagen altsaa blive *omtrent 2,7 Fod i Sec.j men da Gjen- nemsnits-Vandmængden for Dognet ikke vil blive storre end 4 til 5 Cubikfod i Secundet, selv naar Vandforbruget er tiltaget til 100,000 Tdr. daglig, saa vil Hastigheden af Vandstrømmen igjennem den undersoiske Ledning i Gjennemsnit ikke blive storre end 1 til l 1/* Fod. Ved denne Hastighed ville Led­ ningerne under Havnen, efter hvad jeg tidligere har bemærket, ikke kunne holde sig selv.rene; der vil derfor blive anbragt tvende Indlobs-Ror med Skydere fra Havnen til enhver af de to Ledningers Indlobsbronde, hvorigjennem man altsaa kan indlede en saa stor Mængde Skyllevand, som behoves for at give den fornodne Strømningshastighed i de under- soiske Ledninger. Skulde man imidlertid finde det hensigtsmæssigst til enkelte Tider at sætte en storre Strom igjennem de under­ sbiske Ledninger, end den, som Maskinerne kunne oppumpe, eller skulde, ved et Uheld, en af Dampmaskinerne for en kortere Tid blive ude af Stand til at arbeide, saa vilde der­ ved foraarsages Standsninger i det frie Aflob af Cloakvandet, som det er af Vigtighed at undgaae. Der vil derfor langs igjennem begge Baadsmandsstræderne blive bygget en stor muret Cloak, af 10 Fods Brede, 7Fods.Hoide og 1700 Fods

29 Længde, som kan optage den Overskudsvandmængde, der til sine Tider maatte tilstromme over det normale Tillob, og som i det Hele kan tjene Staden som et Slags Sikkerheds­ reservoir. I det egentlige Cloakværk vil Plads blive indrettet til 3de dobbeltvirkendc corniske Dampmaskiner paa 50 Hestes Kraft, hver med 2de cylindriske Kjedler med indvendig Fy­ ring ; men af disse ville fra forst af ikkun de to blive opstil­ lede. De med disse forbundne store Maskinpumper tage da Vandet igjennem lufttæt lukkede Ledninger fra den store Cloak i Baadsmandsstrædet, hvis Bund ligger 22 Fod under dagligt Vande, og lofter det til en Hoide af omtrent 8 Fod over d. V., ligeledes i et lufttæt lukket Ror, hvorfra Vandet af sig selv lober til Stranden paa Amagers Ostkyst igjennem en af de paa Kortet angivne 21 Tom. Ledninger. Angaaende Benyttelsen af det Gjodningsstof, der nu om Natten fores ud til Renovationskulerne paa Amager, og som efter Indførelsen af det nye Cloaksystem vil blive udskyllet til Stranden igjennem Huusvands-Systemet, skal jeg endnu til Slutning blot bemærke, at der for nærværende Tid for Sta­ dens Vedkommende aldeles ikke synes at være nogen Grund til Betænkelighed ved at sende Latrinindholdet til Stranden; thi for det Forste, er den Gene, som Natterenovationen forvolder Staden ganske bestemt langt storre end den, som Huusvandscloakerne ville afstedkomme, og den eneste Grund, hvorfor Staden altsaa skulde kunne have Betænkelighed ved at lade Gjodningen udskylle til Stranden, maatte derfor være den Indtægt, som Gjodningen yder; men denne Grund bortfalder, naar det bemærkes, at Natterenovationen for Tiden koster Staden over 10 Gange saa meget, som Indtægten for Gjod­ ningen udgjor. Skulde imidlertid Gjodningens Værdi efter

ff

30 en længere eller kortere Tids Forlob stige saameget, at det kan betale sig at samle den i Bund fældnings Reservoirer eller paa anden Maade, da vil saadant til enhver Tid med Lethed, og uden synderlige Bekostninger, kunne ind- rettes enten af Staden selv , eller ved en privat Entre- preneur.

31

NogleBemærkninger angaaende et Par Forandringer iVand- og Gasværkernes Beliggenhed, som ere bievne foretagne paa Grand af Krigsministeriets Forlangende.

Da det af Hensyn til Stadens Befæstning ikke tilla­ des Communen, at have Vandværket med tilhorende Filtre og Filter-Reservoirer m. m. beliggende saa nær Stadens Volde, paa den tidligere projecterede Plads ved Vesterfarimagsvei, uden at disse Værker tillige bleve saaledes indrettede, at de kunde bestryges af Fæstningens Ild, saa blev det bestemt at forandre Beliggenheden af de nævnte Vandværker paa den Maade, som nærmere kan sees a f den hermed folgende Tegning. Det blev dernæst ogsaa af samme Grund nodvendigt at henlægge Gasværket fra det projecterede Sted ved Enig- hedsværn, til en Plads udenfor Demarcationslinien ved den saakaldte Svendsens Pynt, uden for de militære Skydebaner, ved Kallebodstrand; og Kultransporten vil derfor komme til at féregaae langs ad en Hestebane, imellem Skydebanerne og Jernbanen, over Dronningens Enghave, Tommerpladsveien og Bryghuusgaden til Frederiksholms Canal, hvor Kulskibene kunne lægge lige til Bolværket og lodse. .Gasværkets Be­ liggenhed vil forovrigt ligeledes tydeligt sees af den medføl­ gende Tegning.

Kjobenhavn, i April 1853.

Vandværket.

Cloakværket.

Gasværket.

3ixrentzen&C?HAIrjz

______ Overdiade,vands Clouker. ______ Huusvands Clo aker.

2 ooodlew.

___ VandLedninger. ___ Gasledninger.