KongensKlub_1802

Stedse dit Fied er af Glæder omdandset, evig din Himmel som Vaarens er blaa; stedse din Tinding med Roser er krandset, evig man seer dig paa Lillier gaae. Vær evig Velsignet, o Straale fra Gudi velsignede Folelser skaber dit Rud.

Truer med Torden den uvisse Skiæbne,

blinke dens Lyn over Menneskets Fied, Venskab os lærer vort Hierte at væbne, skaber i Siælen saa trostende Fred. Vær evig velsignet, o Straale fra G ud! velsignede Folelser skaber dit Bud. Blegner vor Isse bag Rækker af Dage, slukker selv Elskov i Hiertet sin Brand j Venskab os stedse vil trofast ledsage, lyse os over til Evigbeds Land. Vær evig velsignet, o Straale fra Gud! velsignede Folelser skaber dit Bud.